Category Archives: restaurant

Copenhagen Dining Week 2013

For tredje år i træk er der i uge 7  Copenhagen Dining Week, som arrangeres af Cofoco-folkene i samarbejde med Pellegrino. Konceptet er som altid tre retter for 200 kr. på nogle af Københavns bedste restauranter. I år deltager flere restauranter end nogensinde før, omkring 100 styks. Jeg er stor fan af konceptet, selvom der har været lidt debat omkring det. Nogle restauranter frygter nemlig, at disse tilbud vænner danskerne til at gå ud at spise til halvdelen af, hvad det koster for en middag under normale omstændigheder. Men som jeg har forstået, når jeg har spurgt på restauranterne, som er med i Dining Week, så hænger det ikke sådan sammen. De siger følgende:

  • Der er stordriftsfordele. Restauranterne kører med én menu og har næsten udsolgt alle aftener i en uge, som normalt er ret stille. 
  • De kører ikke med deres normale menu. Flere restauranter bruger konceptugen til at prøve nogle anderledes ting af – det er altså ikke helt den samme oplevelse, man får under denne uge, som normalt. Dermed ikke sagt, at det ikke er lige så godt, men man kan blot få en anderledes oplevelse, og kokkene kan få lov at ‘lege’ lidt.
  • De kommer i kontakt med et andet publikum. Under Dining Week prøver mange københavnere restauranter, som de måske normalt holder sig fra pga. prisen eller forestillingen om, at prisen er for høj. Hvis restauranterne formår at skabe en god oplevelse, håber man, at disse gæster kommer igen, eller endda at nogle af deres fordomme om høje priser bliver gjort til skamme. 

København har så mange gode restauranter, men mange af dem står tomme aften efter aften. Det er så trist. Derfor er denne uge virkelig skøn, for når man cykler gennem byen, kan man selv på en mandag opleve masser af liv i gaderne. Vi kommer nok aldrig uden om, at det er lidt dyrere i København end i mange andre lande at gå ud af spise, men måske kan man få lidt flere københavnere til at gå oftere ud på nogle af de mellemdyre restauranter. For mig er en middag på en god restaurant noget af det allerbedste i verden. Jeg ville egentlig ønske, at der var Dining Week hver uge, men når det nu ikke kan lade sige gøre, så må jeg hellere udnytte det ekstra meget i denne uge.

I mandags var jeg på Skovshoved Hotel. Menuen var blomkålssuppe med saltede mandler og citronskal til forret, oksebryst med kartoffelpuré og jordskokker til hovedret og æbletrifli med solbærmarmelade og æblesorbet til dessert. Til middagen fik vi først et glas californisk chardonnay og et glas tysk riesling, dernæst et glas argentinsk malbec og rigtig god kaffe til desserten. Og selvfølgelig Pellegrino. God mad og drikke, hyggelig stemning og dygtig betjening. Jeg vil gerne komme igen.

I aften gælder det Restaurant Mêlée.

/Louise

foto 2 foto 2-2 foto 3-1 foto 2-1 foto 1 foto 4-1 foto 3 foto 4

Fødselsdagsmiddag på Nose2Tail

For en lille måned siden var 8 unge kvinder af sted til fødselsdagsmiddag på Nose2Tail – Københavns bæredygtige madbodega, hvor man sørger for at bruge hele dyret – fra snude til hale. Det er altså ikke et sted for vegetarer, men for os kødspisere er det et fantastisk sted!

De fleste af os startede med rørt oksetartar med skalotteløg, ramsløgskapers, samt karse & rugbrødscroutons. Jeg var faktisk den eneste, der kastede mig ud i lammetunge med pocheret hønseæg & hjertesalat; et lækkert valg, som mange ved bordet dog mente var lige lovlig modigt nok. Det var det ikke (og tungen var ikke sej og ‘nubret’, som nogen påstod, at den ville være :-))

Til hovedret sprang halvdelen på fisken, mens vi andre gik efter dyret. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var på tallerknen, vi valgte nemlig også at krydre maden med både Riesling og Pinot Noir, og da vi er nogle snakkesaglige høns, må jeg indrømme, at mad, vin og selskab fik mig til at glemme alt om tid og sted – på den helt rigtige måde.

Nose2Tails lokaler ligger i kælderen i Kødbyen. Hyggeligt og rustikt. Da alle kvinderne ankom, kiggede den ene tjener på den store flok og sagde stille til sin kollega: Perfekt! De kommer ind til drengene! Således blev vi sat i et mindre, åbent lokale, hvor der i forvejen sad 10 mænd. OG der var adgang til vinkælderen. Endnu et stort plus.

Da klokken blev 1.00, var vi mætte og glade og drog videre mod den gemte cocktailbar på Vesterbrogade, Lidkoeb (endnu en anbefaling er på vej!). Det er ikke sidste gang, at vi spiser hos Nose2Tail. Næste gang måske i en mindre flok. Det eneste minus er, at det nok ikke er et sted for vegetarer – selvom min veninde blev ved med at sige til min søsters vegetar-mand, da han kom for at hente hende: Claus, du skal så meget prøve at spise her, her er virkelig lækkert! Nej, det skal han ikke. Men det skal vi andre kødædere. Igen og igen.

God weekend.

/Louise

foto 1-1 foto 1-2 foto 1 foto 2-1 foto 2-2 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4

På fransk vinbar i Indre By

Sidste år, d. 30. november, inviterede min søde veninde Kristine mig ud at spise – faktisk var det en fødselsdagsgave fra min fødselsdag i januar 2012, som ikke var blevet brugt endnu, da der lige kom en graviditet og en baby i vejen – men nu skulle det endelig være. Og da vi havde lyst til lidt ballade i gaden, inviterede vi hver vores søster med til middagen.

Den skulle foregå på den franske vinbar Tire Bouchon, som også står bag den dejlige l’Education Nationale. Og det fortrød vi ikke. Vi blev sat ned på 1. sal i den gamle og charmerende bygning med lavt til loftet og knirkende trægulve. Jeg havde engang for 10 år siden oplevet stand-up herinde, men nu var stemning ganske anderledes hyggelig og ikke nær så grinagtig – heldigvis.

Vores vintjener blev sat på noget af en opgave, da vi alle sammen havde meget forskellige smagsløg og derfor søgte noget frugtigt, noget smøragtigt, noget fyldigt og noget tørt – “Har du det i én flaske?” Han måtte i gemmeren efter godter til os – og han endte med at gøre os alle sammen glade, hurra!

Maden var vi lidt mere enige om, men for at gøre det hele lidt sjovere, valgte vi at bestille lidt forskelligt fra menukortet. Lidt charcuterie, lidt bouillabaisse, lidt dårdyrsgryde… og lidt dessert til den med den sødeste tand (sjovt nok ikke mig – jeg har mødt min overmand!)

Tire Bouchon er så hyggeligt, at man ikke bare sidder her, til middagen er slut. Her falder man ned i sædet, ind i de sjove, dybe, spændende samtaler og ud i de lange diskussioner. Her er en fantastisk atmosfære, varm og velkommende, og den slags går man ikke fra med det samme.

Vi lukkede således restauranten denne fredag aften, lige før sneen begyndte at falde. Og det sidste vi aftalte var, at vi måtte komme igen. Forhåbentlig bliver det ikke bare ved snakken.

/Louise

Tire Couchon

Den rustikke indretning gør stedet afslappet og hyggelig

Tire Bouchon

Jeg faldt i snak med en anden vinbar-gæst i toiletkøen – det er ikke alle steder, man kan det. Jeg giver Tire Bouchon skylden pga. den gode stemning.

Tire Bouchon

Husk at dukke hovedet, når du træder ned og ind hos Tire Bouchon, som ligger i Teglgårdsstræde.

Tire Bouchon

Fiskesuppen med forskellige fisk, muslinger og kammuslinger. Med Aïlo.

Tire Bouchon

Intet fransk måltid uden en crème brulée – denne her var helt udmærket, fortalte Kristine.

Tire Bouchon

Øllene, som vi sluttede aftenen af med, var fra Mikkeler – endnu en fantastisk dansk ølbrygger.

Tire Bouchon

Tre ting, du skal vælge ‘på dansk’: kirsebærvin, Mikkeler – og den sidste fik jeg ikke. Den må du selv finde, når du tager derind. (Ps. jeg fik kirsebærvin fra Lolland i julen, og det var ikke nogen dårlig idé at drikke det – kan varmt anbefales).

Tire Bouchon

De fire kvinder på vinbar. Med skræmmende udtryk i øjnene. Det må være vinen.

Tire Bouchon

Vi sad på Tolix-stole, vintage, som må være verdens pæneste stole. Endnu en grund til at elske Tire Bouchon.

Tire Bouchon

Fire forskellige glas velkomst-hvidvin.

Tire Bouchon

Charcuterie. Det er svært ikke at blive mægtig begejstret, så det blev vi. Saucisson sec (Lyon), indbagt paté m. pistache (Alsace), chorizo (Pyrenæerne), anderillette (Languedoc), Bayonne-skinke (Baskerland), Røget andebryst (Lot), Vildsvinepaté (Ardèche). Det fortrød jeg ikke!

Tire Bouchon

Dådyrsgryden som var en ret stor portion. Men det er kun godt, når det er koldt udenfor, og der er vin i glaset og søde piger ved ens side: Cocotte de daim aux airelles maison.

foto 1 foto 2 foto 3 foto 5 foto 7 foto 15

Bliv restauratør for en dag

På lørdag, den 17. november, løber Restaurant Day af stablen for anden gang i Danmark – og derfor selvfølgelig også i dejlige København.

Restaurant Day er, med deres egne ord, en madfestival, hvor alle kan åbne en restaurant for en dag. Og man kan sælge lige, hvad man vil – hvornår man vil: måske morgenmad ud af stuevinduet, frokost i lyskrydset eller en treretters i spisestuen.  Bliv inspireret her:

Restaurant Day kørte første gang i Danmark (og København) den 19. august i år, hvor 31 restauranter poppede op for denne ene dag rundt om i landet. Restaurant Day startede i Finland i 2011 med 10 restauranter, men konceptet har nu spredt sig til hele verden, hvor lande som Japan, Sverige, Mexico, Brasilien og altså Danmark og mange mange andre holder deres egne Restaurant Day med masser af god mad på nye og måske uventede steder.

Hvis du ikke selv har en restauratør i maven, så er jeg sikker på, at du kan hoppe op på din cykel eller snøre gåskoen og drage ud i byen og få en anderledes restaurantoplevelse på lørdag. Du kan tjekke den danske facebook-side ud her, hvor du også kan læse meget mere om konceptet, om hvordan du bliver restauratør  og se et kort med alle pop-up-restauranterne. Jeg skal helt sikkert ud og udforske folks pop-up-restaurants-opfindsomhed. Det er da et super-koncept! / Anne

Om den bedste vietnamesiske mad og tricktyveri

I tirsdags havde jeg et frokostmøde med en veninde på Lê Lê Take Away på Vesterbrogade overfor Absalonsgade – trods navnet kan du faktisk sagtens spise på stedet. Lê Lê NhaHang er jo allerede en københavnerkendis og er klart den bedste vietnamesiske mad i byen, ja nærmest den bedste uden for Vietnam! Det vil jeg faktisk sige (selvom det er 12 år siden, at jeg var i Vietnam, så har intet slået Le Le endnu).

Jeg fik en Bun salat med vietnamesiske foråsruller til 85 kr., hvilket jeg synes er helt vildt billigt – det er en stor portion, og det er virkelig en lækker frokost. Derudover vil jeg anbefale deres wonton-suppe, stegte dumplings og okseragout.

Jeg er også ret glad for deres lille shop, hvor du kan bl.a. kan købe lækkert tilbehør til din vietnamesiske mad, the og vin. Min yndlingsthe i øjeblikket er lemongrass-the. Da jeg besøgte Harrods i London for nogle uger siden fortalte en tjener i madafdelingen mig, at lemongrass er meget udbredt i Østen. De kommer nemlig meget palmeolie i deres mad, og det kan kroppen ikke nedbryde. Men når du drikker lemongrass-the, skylder kroppen alle affaldsstofferne ud.

Desværre sluttede frokosten på en meget dramatisk måde. Halvvejs inde i måltidet kom to mænd ind og lagde nogle stykker papir på vores bord. Jeg læste ikke, hvad der stod, for det var helt tydeligt, at de tiggede efter penge. Vi sendte dem hurtigt væk og tjekkede vores tasker. Vi manglede ikke noget. Troede vi. Indtil vi skulle af sted, og min veninde ikke kunne finde sin iPhone. Som de desværre havde fået fat i. Sådan nogle tricktyverier går så stærkt, at man ikke kan nå at opfatte, hvad der egentlig foregår. Jeg læste en artikel om det på bt.dk, så det ser desværre ud til, at det er rimelig udbredt. Og siden det går så stærkt, og selvom du normalt opfører dig opmærksomt, når du er ude, arbejder de altså virkelig hurtigt – så bare vær ekstra opmærksom, når du er ude.

Det er selvfølgelig ikke Lê Lês skyld, at frokosten sluttede på den måde, så for lige at slå fast, hvor dejlig Lê Lê er, får du fem grunde til at besøge stedet:

1. Bedste vietnamesisk mad uden for Vietnam 🙂

2. Sød og smilende betjening

3. Lille shop med lækkert tilbehør såsom Lemongrass-the og vin.

4. God atmosfære – har du været i London for nyligt og besøgt de små frokostcaféer, vil du sikkert genkende stemningen her – vi tager en pause midt på dagen for at nyde et dejligt måltid i godt selskab – let, frisk og international stemning.

5. Farverige omgivelser. Et frisk pust fra alle de anonyme og strømlinede caféer.

BONUS: Jeg elsker hele Lê Lês grafiske linje – deres facade og deres hjemmeside. Det er så gennemført, lækkert og flot!

Velbekomme!
/Louise

Bun – med vietnamesiske forårsruller

lê lê facade

Den lille shop – gå efter Pukka-the med lemongrass

Sødt og hurtigt personale er noget, jeg sætter stor pris på. Det har Lê Lê.

Det Store Menukort på væggen – for de nærsynede 🙂

2. del af Det Store Menukort

Smukke billeder på væggen

Smuk facade

Brunch på Custom House

Så har vi igen været af sted med alle vores piger til brunch i København. Denne gang gik turen til Custom House, Bar&Grill, hvor de har en virkelig lækker buffet hver weekend. Vi faldt især for deres mini-burgere (kan det have noget at gøre med, at vi begge havde været en tur i byen natten før?).

Brunchen kan virkelig godt anbefales, af fire årsager:

1) Maden er VIRKELIG god, og der er masser at vælge imellem, så vegetarerne kan også blive mætte.

2) Personalet er søde og opmærksomme og meget servicemindede. Det kan vi li!

3) Udsigten ud over Københavns Havn er fabelagtig – godt for hjerte og sjæl.

4) Det er ikke dyrt. 195 kr. pr. mand for en brunch over middel i lækkerhed og udvalg.

Anbefalingen er hermed givet videre.

/Anne & Louise

PS. Igen kom vi til at vente med at tage billederne, til restauranten var tom ved lukketid, men brunchen er altså meget velbesøgt, så husk at bestille bord.

Mmm… Manfreds!

Mig og min fotograf, Julie, til vinfestival i Camerano, Marche i Italien.

Jeg er lige kommet hjem fra Italien, hvor jeg skulle undersøge nogle madfestivaler oppe i de små bjerglandsbyer. Jeg har på denne rejse simpelthen glemt, hvordan det føles at væres sulten. Og 100 % ædru.

Da jeg kom hjem, kastede jeg mig derfor med det samme ned på Manfreds & Vin, som jeg havde mit første rendevous med lige inden, jeg rejste i sidste uge. Og jeg nåede faktisk at savne stedet, selvom jeg sad nede i det mest fantastiske land i verden, med masser af skøn mad, vin, stemning og natur.

Jeg nåede ikke at få noget mad på Manfreds, men fik til gengæld rigtig meget rigtig god vin og en spændende snak med Kim bag baren, som var så venlig at dele noget af sin viden om naturvine med en naturvins-novice som undertegnede.

Tak for en rigtig hyggelig aften, både til Maria, som faktisk sørgede for, at jeg kom afsted til trods for rejsetræthed og madmæthed, og til det søde personale på Manfreds, heriblandt Kim.

Vi ses MEGET snart igen. Jeg glæder mig allerede.

/Louise

Vi startede med denne vin, som vi vist nok smagte og faldt for i sidste uge. Desværre var vores tjener fra sidste uge ikke på arbejde, så en anden – ligeså venlig – tjener måtte lave en mindre vinsmagning for at finde frem til den vin, vi begge to bedst kunne lide.

Kim anbefalede, at vi smagte disse to – venstre til Maria, højre til mig. Slurp, dér ramte han rigtigt.

Ny Vinbar på Vesterbro

Man skulle næsten ikke tro, at der kunne være flere vinbarer i København, og da slet ikke på Vesterbro. Hvor mange har vi efterhånden – 5-6?
Nu er der i hvert fald kommet en ny.

Læs mere på vores nye side:

http://lovecopenhagen.com/ny-vinbar-pa-vesterbro/

 

Mere til Maven

Kender I det, når man bliver glædeligt overrasket? Sådan rigtig grundbegejstret helt ned i maven? Sådan en oplevelse havde jeg i dag. Jeg mødtes med min mor, og vi ville have et glas vin i det dejlige solskin (man må nyde sommerens øjeblikke – de er desværre sjældne). Jeg tænkte straks, at vi skulle tage et glas på en af min favorit vinbarer, Ved Stranden 10 (jeg skal nok fortælle mere om denne vidunderlige vinbar en anden gang), så vi begyndte at gå mod kanalen. Skæbnen ville, at vi gik langs Nikolaj Kirke og derfor forbi Nikolaj Plads. Og se – nu kommer min glædelige overraskelse: for der ved den gamle kirke – eller i den gamle kirke – var åbnet en vinbar, Maven.

Maven - visitkort

Maven – visitkort

Og der – i dagens sene solstråler var der plads til min mor og jeg til at sidde og nyde et glas vin. Og det gjorde vi:

Dejlig kølig hvidvin og saltede mandler

Dejlig kølig hvidvin og saltede mandler

Og det var vidunderligt. Der var stille, for det ligger tilpas tilbagetrukket fra Strøget og Amagertorv. Og det var idyllisk at sidde under kirketårnet på en af Københavns dejlige pladser, som endelig har fået restaurationsliv:

Kirketårnet på Nikolaj Kirke

Kirketårnet på Nikolaj Kirke

Kirketårnet på Nikolaj Kirke - med parasol

Kirketårnet på Nikolaj Kirke – med parasol

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Menuskilt - mums (og god pris)

Menuskilt – mums (og god pris)

For et par år siden gik jeg en dejlig dejlig aftentur, hvor jeg passerede Nikolaj Plads. Dengang var jeg ærgerlig over, at der ikke var mere liv på Nikolaj Plads en sommeraften. Og hvor bliver jeg dog glad over at se, at nu – nu er der kommet restauranter, cafeer og  liv. Præcis som jeg ønskede mig. Og Maven – det er et dejligt sted at være på en lun sommeraften, hvor det bare er helt rigtig at drikke et glas køligt hvidvin. / Anne

noma

Nu har jeg prøvet det. Jeg har spist på noma. Og ja – det er fedt og fantastisk, og alle mine forventninger blev fuldt ud indfriet. Jeg tog ingen billeder – jeg ville være i nuet og nyde maden. Og det gjorde jeg. Og den var fantastisk. Ligesom vinen. Og selskabet.

noma - lånt fra denstoredanske.dk

noma – lånt fra denstoredanske.dk

Jeg vil gerne spise på noma igen. // Anne