Category Archives: åndehul

Ventetiden er slut – nogen steder …

Jeg faldt over en artikel i Politiken forleden – eller det var snarere en anmeldelse af den ny-brolagte Købmagergade. Og så var det, at det gik op for mig, at al arbejdet på Købmagergade jo VAR færdigt, og derfor også Købmagergades ‘makeover’ – selv om jeg arbejder lige ved siden af, havde jeg slet ikke bidt mærke i det. Det er vel det, man kan kalde ‘ikke at kunne se skoven for bar’ træer!’, men i hvert fald skyndte jeg mig ud for at se resultatet med mine egne øjne. Eller en del af resultatet for turen gik ned forbi Hauser Plads. Og hvor blev jeg glad. Denne uinspirerende plet på Københavnerkortet placeret i skyggen af Kultorvet og med en – for mig – usandsynligt kedelig bygning (der huser blandt andet Niels Brock) som markant beboer, var blevet SÅ FLOT. Pladsen er blevet brolagt som Købmagergade, hvilket binder den sammen med både Kultorvet og Købmagergade. Pladsen er bygget op om en legeplads, der er hegnet ind af hvide hegnspæle, der bugter sig i en organisk bølge rundt om pladsen. Rundt om – på selve legepladsen og udenfor – er placeret de karakteristiske røde, runde bænke, som man også kan se ved pladsen ved Rundetårn. Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse at gå på opdagelse på den ‘ny’ Hauser Plads. Og jeg må sige – det har været byggerodet og ventetiden værd med den flotte plet, Københavnerkortet nu har fået. Og som en lille bonus er der minsandten også åbnet en Riccos Kaffebar lige ved siden af. Jeg tror godt, at Hauser Plads kan blive et sted, hvor jeg kan sætte mig med en god kop kaffe og bare lade bylivet synke ind. / Anne

foto (19) foto (18) foto (14) foto (12) foto (11) foto (10) foto (9)

 

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Uhm – efterår

Jeg var på tur nordpå (eller måske mest nordvest …) i dag – til Farum. Med S-tog med min cykel. Må jeg lige stoppe her og komplimentere den virkelig gode idé det er, at man kan have sin cykel med S-toget helt gratis – det gør eventyr og besøg udenfor København en hel del lettere! Nå, men toget til Farum standser på Hareskov Station – en station lige midt i skoven. Og lige da, kiggede jeg ud af vinduet og for første gang i år, lagde jeg mærke til, at farverne er begyndt at ændres. Og om ganske kort tid vil skovene stå i brand med alle de flotte røde farver. Og lige der vil jeg tage med S-toget – måske til Hareskoven, måske til Dyrehaven – ud i de smukke efterårsfarver. Og nyde det – og nyde, at man ikke skal så langt uden for byen for at se, snuse og lugte efteråret, på ægte skovmanér! Jeg fandt nogle billeder fra Dyrehaven fra sidste år – og blev helt efterårsmelankolsk – sommeren er forbi, og vinteren venter om hjørnet. Men inden vi når til vinteren, så lad os nyde årets smukkeste farver. For det er lige, hvad efterårets farveeksplosion og brand er: årets smukkeste:

De her billeder er vist fra november sidste år, så vi må vente nogle uger før, vi kan glædes over disse fantastiske, røde farver. Men jeg glæder mig til dette. Til varm kakao. Tæpper. Store vanter og huer. Og rusk. Uhm – efterår: jeg elsker det. Faktisk. / Anne

 

Da kirsebærtræerne blomstrede

Tiden går så stærkt, men jeg nåede heldigvis at snuppe et par billeder af kirsebærtræerne på én af de smukkeste dage i maj. En ven fortalte mig, at jeg skulle skynde mig ud og kigge på bryggen, for alle kirsebærtræerne blomstrede og stod så smukt i solen. De blomstrer jo som bekendt kun i meget kort tid – desværre, for det er et smukt syn.

Jeg nåede ikke ned på bryggen, før blomsterne var væk. Til gengæld gik jeg en tur på Assistensen en formiddag i maj, og her blomstrerede kirsebærtræerne stadigvæk. En time, kun med mig selv, min kaffe og de smukke blomster blev det til. Det kan anbefales. Og på Assistensen er man jo omringet af prægtige mennesker – både HC Andersen, Dan Turéll og Michael Strunge ligger her, så man er altid i godt selskab.

Og selvom kirsebærblomsterne ikke længere blomstrer, så vil jeg stadig anbefale en stille time i den smukke park. Man kan få mange gode idéer og fine tanker, når man sådan sidder alene på en bænk midt i byen, og alligevel så langt fra larm.

/Louise

Tour de Nordvest

Nå, men vi ved jo godt, at sommeren – eller i hvert fald sommervarmen – lader vente på sig. Det føles ikke rigtigt som sommer, men det forhindrer ikke de sædvanlige sommerbegivenheder i at finde sted – f.eks. Tour de France! Og netop med Tour de France i tankerne stævnede jeg for ikke så længe siden ud på en Tour de Nordvest med min skønne veninde, Mette (der blogger på livet løs på Farmorfabrikken.dk).

Jeg kender ikke ret meget til Nordvest, og siden Mette bor i bydelen, er hun den oplagte Tour-guide. Og sikke en tour. Jeg blev ført rundt – på en rute, som det er mig umuligt at huske. Men jeg fik taget en masse billeder (og jeg kan huske vejnavnene ved de fleste), så her får I mine indtryk fra Nordvest – i den rækkefølge, som jeg oplevede dem (hvis I kender Nordvest, kan I sikkert genskabe ruten :-)):

Gavlmaleri på Odinsgade

Gavlmaleri på Odinsgade

Maleri 'in progress' på Odinsgade

Maleri ‘in progress’ på Odinsgade

Vi tyvstartede på Nørrebro – men det er jo på vejen, og det øverste gavlmaleri er da et af de fineste, jeg længe har set. Og jeg må snart tilbage og se, hvor langt de er kommet med det andet.

Det gamle mælkeri Enigheden

Det gamle mælkeri Enigheden

Det gamle Enigheden – huser nu en lang række virksomheder og en Fitness World. Det så så hyggeligt ud.

Rough spot i NV

Rough spot i NV

Jeg blev helt forelsket i denne plet (og alle de andre, der er rundt omkring i NV). Jeg kom straks til at tænke på Berlin og på alle de muligheder for fællesskab, der ligger i og på disse pletter. Desværre er de hegnet ind, så de er svære at få adgang til – hegnet er til for at undgå, at pletterne bliver til lossepladser. Ærgerligt, at folk ikke kan finde ud af at benytte dejlige spontane lufthuller bedre end til deres skrald – et lille hjertesuk fra en storbyromantiker 🙂

Et andet rough spot med fin bygning

Et andet rough spot med fin bygning

Det samme roughspot med resten af fin bygning

Det samme roughspot med resten af fin bygning

Det var så fint med det lille sving og den buede bygning, der blev afsluttet med endnu en indhegnet oase-plet! Helt vildt fedt!

Det ny ungdomshus på Dortheavej

Det ny ungdomshus på Dortheavej

Kulturhuset inkl. bibliotek i NV

Kulturhuset inkl. bibliotek i NV

Det er så sejt, det her Kulturhus! Moderne og gammelt bygget flot sammen – og så er jeg bare vild med Husk Mit Navn!

Børnebiblioteket er bygget op af kasser boernen selv kan rykke rundt paa

Børnebiblioteket er bygget op af kasser boernen selv kan rykke rundt paa

Det sejeste Børnebibliotek – helt vildt levende, fordi det er bygget op af kasser, som børnene kan kravle på og flytte rundt på.

Kulturhuset indefra

Kulturhuset indefra

Husk Mit Navn har også været på spil indenfor. Cafeen i kulturhuset, Cafe Glad er forøvrigt drevet af TV-Glad Fonden i samarbejde med kokken Søren Gericke. (TV-Glad er verdens første tv-station for udviklingshæmmede).

Ungdomshusets baggård set fra Kulturhuset

Ungdomshusets baggård set fra Kulturhuset

Og videre ud i naturen:

Legeplads ved Utterslev Mose

Legeplads ved Utterslev Mose

Temmelig uhyggelig legeplads – og ret morsom alligevel!

Utterslev Mose

Utterslev Mose

Grundtvigskirken

Grundtvigskirken

Det er bare flot – og storladent. Og rygtet vil at kirkegården er så stor, at man farer vild – uhhh, der må jeg ud og fortabe mig en dag, når vejret er godt og tiden er rigelig!

Gavlmaleri på Frederiksborgvej

Gavlmaleri på Frederiksborgvej

Den gamle Bolsjefabrik på Glentevej

Den gamle Bolsjefabrik på Glentevej

Her boede engang et kreativt fællesskab. De satte bygningerne i stand og skabte et ‘mini-Christiania’.  Men ejeren ville sælge bygningerne, så det kreative fællesskab blev smidt ud. Bygningerne er ikke solgt – og nu ligger de blot som en sørgelig og hærget skygge af det liv, der engang var her – og som tilholdssted for narkomaner.  Men heldigvis fandt ildsjælene bag Bolsjefabrikken, som det hed og hedder, et nyt sted tæt på. Men inden vi nåede derhen, var der flere skønne ting og steder at spotte:

Nordre Fasanvej

Nordre Fasanvej

Fint hus

Fint hus

Gammel og ny fabrik i skøn blanding

Gammel og ny fabrik i skøn blanding

Og så nåede vi til Lærkevej og Bolsjefabrikken:

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Vi mødte en af dem, der bor der. Sød, det var han – og han fortalte, at de har boet her i tre år. De vil gerne købe bygningerne og de prøver at samle penge ind til det. Det var så fint og så hyggeligt, og en dag med mere tid vil jeg tage tilbage og gå på opdagelse i deres værksteder.

Folkehave på Provstevej

Folkehave på Provstevej

Vores sidste stop var denne Folkehave – og det er netop et bevis på, hvordan nogle af kvarterets ildsjæle har skabt et miljø ud af en grøn plet i Nordvest. DET VAR SAFTSUSEME hyggeligt! Jeg fik lyst til at råbe POWER TO THE PEOPLE – men jeg lod være. Og nøjedes med at nyde den frodige haveplet, hvor der tydeligvis var plads til alle – store og små, havekyndig eller ej.

Folkehave på Provstevej

Folkehave på Provstevej

Pyhhh – sikke en tur. Jeg var helt rundtosset efter Tour de Nordvest – 10 km og 3 timer varede den. Men jeg er blevet sulten efter mere Nordvest – og heldigvis siger Mette, at der er meget meget meget mere! Jeg kan næsten ikke vente! / Anne

Mere til Maven

Kender I det, når man bliver glædeligt overrasket? Sådan rigtig grundbegejstret helt ned i maven? Sådan en oplevelse havde jeg i dag. Jeg mødtes med min mor, og vi ville have et glas vin i det dejlige solskin (man må nyde sommerens øjeblikke – de er desværre sjældne). Jeg tænkte straks, at vi skulle tage et glas på en af min favorit vinbarer, Ved Stranden 10 (jeg skal nok fortælle mere om denne vidunderlige vinbar en anden gang), så vi begyndte at gå mod kanalen. Skæbnen ville, at vi gik langs Nikolaj Kirke og derfor forbi Nikolaj Plads. Og se – nu kommer min glædelige overraskelse: for der ved den gamle kirke – eller i den gamle kirke – var åbnet en vinbar, Maven.

Maven - visitkort

Maven – visitkort

Og der – i dagens sene solstråler var der plads til min mor og jeg til at sidde og nyde et glas vin. Og det gjorde vi:

Dejlig kølig hvidvin og saltede mandler

Dejlig kølig hvidvin og saltede mandler

Og det var vidunderligt. Der var stille, for det ligger tilpas tilbagetrukket fra Strøget og Amagertorv. Og det var idyllisk at sidde under kirketårnet på en af Københavns dejlige pladser, som endelig har fået restaurationsliv:

Kirketårnet på Nikolaj Kirke

Kirketårnet på Nikolaj Kirke

Kirketårnet på Nikolaj Kirke - med parasol

Kirketårnet på Nikolaj Kirke – med parasol

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Maven - restaurant og vinbar

Maven – restaurant og vinbar

Menuskilt - mums (og god pris)

Menuskilt – mums (og god pris)

For et par år siden gik jeg en dejlig dejlig aftentur, hvor jeg passerede Nikolaj Plads. Dengang var jeg ærgerlig over, at der ikke var mere liv på Nikolaj Plads en sommeraften. Og hvor bliver jeg dog glad over at se, at nu – nu er der kommet restauranter, cafeer og  liv. Præcis som jeg ønskede mig. Og Maven – det er et dejligt sted at være på en lun sommeraften, hvor det bare er helt rigtig at drikke et glas køligt hvidvin. / Anne

Frokost på klubben

Det er helt mærkeligt, at jeg ikke har skrevet denne blog for lææænge siden. For den kommer til at handle om et af mine absolutte favoritsteder i vores dejlige by: Restaurant Klubben på Enghavevej. God klassisk restaurant, hvor det er klassiske danske retter, der bliver serveret: stegt flæsk med persillesovs, wienerschnitzel med stegte kartofler, hakkebøf med hvide kartofler og surt – og naturligvis smørrebrød. Alt sammen serveret ved hyggelige borde med rødternede duge. Ah – det er den herligste stemning.

Klubben, Enghavevej 4, Kbh V

Klubben, Enghavevej 4, Kbh V

Min seneste tur på Klubben var på Grundlovsdag, til en god og gedigen smørrebrødsfrokost. Som altid var værtinden skide sød (for at sige det, som det er), stemningen fantastisk – og selv om de ville få fyldt op, fik vi lov at blive så længe, vi lystede. Og ovenikøbet blev vi sat ved vores yndlingsbord, bord 2! Hvor heldig har man lov at være.

Baren

Baren

Klubben

Klubben

Klubben

Klubben

Stemning fra vores yndlingsbord

Stemning fra vores yndlingsbord

Væg med flot gammelt tapet

Væg med flot gammelt tapet

Eftersom vi har spist smørrebrød på Klubben før, så vidste vi, at det er nogle ordentlige stykker – altså stoore stykker – altså, okaymanblivermætafenenkeltmad-store stykker smørrebrød. Så vi besluttede os for at dele to stykker smørrebrød: en med ribbensteg og rødkål og en med hakkebøf med spejlæg – og naturligvis en kold øl til:

Ah - en kold Tuborg! Perfekt til smørrebrødet

Ah – en kold Tuborg! Perfekt til smørrebrødet

Første stykke smørrebrød - ribbensteg

Første stykke smørrebrød – ribbensteg

Andet stykke smørrebrød - hakkebøf med spejlæg

Andet stykke smørrebrød – hakkebøf med spejlæg

Da vi havde spist de to stykker smørrebrød (som smagte HIMMELSK – spejlægget på hakkebøffen var stegt PERFEKT), var vi jo egentlig ikke sultne mere. Men jeg har – som jeg også har nævnt tidligere – en stor svaghed for ost i alle afskygninger, så jeg var nødt til at slutte frokosten af med endnu et stykke smørrebrød: brieost med frugt:

Det sidste og dessertagtige stykke brød - brieost

Det sidste og dessertagtige stykke brød – brieost

Osten blev serveret med rødløg, hvilket jeg ikke har set før, men det smagte virkelig godt.

Da vi havde spist vores tre stykker smørrebrød, drukket vores to øl og en hel kande kaffe, var det tid at gå hjem igen. Mætte, glade og tilfredse. Normalt, når sommeren arter sig, har Klubben også udendørsservering – i Tove Ditlevsens Mindehave, der ligger lige ved siden af. Nøj, der er også hyggeligt!

Så kære Klubben – hvor er I dejlige! Jeg glæder mig allerede til at komme og besøge jer igen! Næste gang håber jeg, at sommeren er kommet (tilbage), så haven er åben! For det er også en dejlig plet på Vesterbrokortet! / Anne

 

Endnu et øjebliks stilhed

Louise har skrevet om kirker, og hvordan et besøg i en kirke kan give hende en fantastisk ro. Jeg er helt enig. Men jeg elsker også kirkegårde. At gå rundt blandt alle dem, der var. Alle dem, der er elsket og savnet. Det giver mig ro og et sus fra historien også. Forleden gik jeg tur på kirkegården ved Frederiksberg Kirke. Hvor er det fantastisk:

Frederiksberg Kirke

Frederiksberg Kirke

Der ligger flere kendte danskere (og københavnere) begravet på Frederiksberg Kirkegård, bl.a. Svend Auken. Og ved indgangen til kirkegården er der sat skilte og oversigter op, så det er muligt at finde gravstederne. Jeg ledte ikke efter nogen særlige gravsteder, så jeg kan ikke sige, om skiltene og oversigterne er anvendelige.

Kirken set igennem et grønt træ

Kirken set igennem et grønt træ

WAUW

WAUW

Gravsteder

Gravsteder

Gravsted

Gravsted

Og når man har fundet sin ro og har fordybet sig i stemningen, der er så fin og karakteristisk for kirkegårde, så kan man snuppe en cafe latte lige om hjørnet i det gamle tissehus på Allén, Olivers, til at fordøje alle indtrykkene med. Ahhh – se det er en perfekt og rolig eftermiddag for mig / Anne

Sommer i foråret – og efterår om sommeren

OK, det er lidt trist, at kalenderen nu officielt er slået over i sommeren, men at vejret ikke er fulgt med. Kan I huske for nogle uger siden, hvor vejret rent faktisk troede, at det var sommer? Det kan jeg. Efter vores kvinde-brunch på SULT gik min veninde og jeg en tur i Kongens Have. Det er ikke min yndlingspark – der er lidt for mange mennesker og lidt for meget gøgl til mig – men på en forårsdag, hvor solen bare skinner (så man bryder ud i Linnet-skønsang), er det jo en smuk, smuk have.

Her er lidt billeder fra sommeren, som lå i foråret. Realistisk set har vi ikke fået de sidste varme dage for i år, så bare rolig, de skal nok vende tilbage.

Glædelig fredag,
Louise.

Et nyt byrum

En af de ting, jeg elsker mest ved København, er, at der aldrig er langt til en tur langs vandet: søerne, havnen, kanalerne, stranden – ahhh, og sikke en velsignet fred det giver mig. Jeg kan sidde i timevis og kigge på vandet. Det er fantastisk!

I går kørte jeg ned til havnefronten ved Knippelsbro, altså det stykke, der går fra Knippelsbro til Nyhavn. Her er blevet skabt rum for leg, udfoldelse og liv – til hverdag og weekend. Bænke er blevet sat op – både til ‘bare’ at sidde på og til at spise ved. Der er gjort rum til grill. Og der er lavet rum til børnene, også de voksne børn. Og hvor er det fint:

Der er trampoliner, som går i et med belægningen – og som er sjove at se på fra afstand, hvor man ikke kan se, at det er trampoliner:

Trampolin - eller trampoliner, der er 4 på rad og række

Trampolinerne skulle efter sigende være ret så sjove – også for voksne. Og det har jeg fra en pålidelig kilde!

Bænke i flot og kunstnerisk formation med trampolin bagved

Der er stadig masser af plads til at sidde på kanten og lade benene dingle frit over vandet, mens man nyder udsigten, stemningen og menneskerne omkring en.

Havnefronten - et nyt byrum

Der er også blevet etableret et bold-‘bur’, hvor man både kan spille fodbold og basket, og jeg må indrømme, det så fristende ud – tænk lige at smide basketbolden i cykelkurven og mødes til en venskabelig kamp i forårets lune solstråler – med havneudsigt … Uh, det lyder godt.

Bold-'bur' - både til basket og fodbold - og anden fri bold-leg

Men man kan også bare nyde havneidyllen og se – efter min mening – nogle af Københavns skønneste sider:

Havneidyl

Havneidyl

Havneidyl

Havneidyl

Byen flagede i søndags (jeg har ikke fundet ud af hvorfor), og da jeg kom ned til havnefronten, så jeg denne sjove detalje:

En sjov detalje - en flagstang som en skibsmast højt oppe på taget

En skibsmast som en flagstang højt oppe på taget af huset. Det var ligesom den perfekte detalje på en skøn skøn søndagstur til en renoveret havnefront – et første besøg i et nyt byrum. Jeg tror ikke, at det bliver mit eneste besøg dér denne sommer – næste gang med en grill og en bold under armen og trampolinskoene snøret godt fast på fødderne. Så er der dømt fri leg – voksenleg. Ses vi? / Anne