Tag Archives: Indre by

Onsdagsforkælelse hos MiJo

Uh – hvor har det været koldt den seneste uge. Brrr … Jeg kom hjem fra skiferie sidste søndag, men selvom jeg var blevet vænnet til kulden, så kan det blive for meget for selv den største viking. Derfor var det intet mindre end vidunderligt, at jeg i onsdags havde udsigt tid til en seriøs omgang forkælelse.

På Nansensgade 60 ligger Klinik Mijo, der er en massage & wellness klinik, og her havde jeg tid til en times massage efterfulgt af en tur i spa!

foto

Klinik Mijo tager imod en med en varm, hyggelig og rolig stemning. Stille musik, dæmpede stemmer og en hyggekrog, hvor man kan nyde en kop te eller kaffe, mens man venter på, at det bliver ens tur til at blive forkælet. Ahh – ren lykke ovenpå en kold vintereftermiddag og med ømme skitursmuskler!

Mijo har et bredt udbud af behandlinger. Lige fra ‘almindelig’ massage over zoneterapi til Kranio-Sakral-Terapi. Og alle behandlere er (selvfølgelig) uddannede og topprofessionelle. Du kan læse meget mere om Mijo her. Jeg kommer HELT sikkert igen. Tak Mijo! / Anne

foto2

foto3

foto5

foto7

foto8

foto9

foto10

På fransk vinbar i Indre By

Sidste år, d. 30. november, inviterede min søde veninde Kristine mig ud at spise – faktisk var det en fødselsdagsgave fra min fødselsdag i januar 2012, som ikke var blevet brugt endnu, da der lige kom en graviditet og en baby i vejen – men nu skulle det endelig være. Og da vi havde lyst til lidt ballade i gaden, inviterede vi hver vores søster med til middagen.

Den skulle foregå på den franske vinbar Tire Bouchon, som også står bag den dejlige l’Education Nationale. Og det fortrød vi ikke. Vi blev sat ned på 1. sal i den gamle og charmerende bygning med lavt til loftet og knirkende trægulve. Jeg havde engang for 10 år siden oplevet stand-up herinde, men nu var stemning ganske anderledes hyggelig og ikke nær så grinagtig – heldigvis.

Vores vintjener blev sat på noget af en opgave, da vi alle sammen havde meget forskellige smagsløg og derfor søgte noget frugtigt, noget smøragtigt, noget fyldigt og noget tørt – “Har du det i én flaske?” Han måtte i gemmeren efter godter til os – og han endte med at gøre os alle sammen glade, hurra!

Maden var vi lidt mere enige om, men for at gøre det hele lidt sjovere, valgte vi at bestille lidt forskelligt fra menukortet. Lidt charcuterie, lidt bouillabaisse, lidt dårdyrsgryde… og lidt dessert til den med den sødeste tand (sjovt nok ikke mig – jeg har mødt min overmand!)

Tire Bouchon er så hyggeligt, at man ikke bare sidder her, til middagen er slut. Her falder man ned i sædet, ind i de sjove, dybe, spændende samtaler og ud i de lange diskussioner. Her er en fantastisk atmosfære, varm og velkommende, og den slags går man ikke fra med det samme.

Vi lukkede således restauranten denne fredag aften, lige før sneen begyndte at falde. Og det sidste vi aftalte var, at vi måtte komme igen. Forhåbentlig bliver det ikke bare ved snakken.

/Louise

Tire Couchon

Den rustikke indretning gør stedet afslappet og hyggelig

Tire Bouchon

Jeg faldt i snak med en anden vinbar-gæst i toiletkøen – det er ikke alle steder, man kan det. Jeg giver Tire Bouchon skylden pga. den gode stemning.

Tire Bouchon

Husk at dukke hovedet, når du træder ned og ind hos Tire Bouchon, som ligger i Teglgårdsstræde.

Tire Bouchon

Fiskesuppen med forskellige fisk, muslinger og kammuslinger. Med Aïlo.

Tire Bouchon

Intet fransk måltid uden en crème brulée – denne her var helt udmærket, fortalte Kristine.

Tire Bouchon

Øllene, som vi sluttede aftenen af med, var fra Mikkeler – endnu en fantastisk dansk ølbrygger.

Tire Bouchon

Tre ting, du skal vælge ‘på dansk’: kirsebærvin, Mikkeler – og den sidste fik jeg ikke. Den må du selv finde, når du tager derind. (Ps. jeg fik kirsebærvin fra Lolland i julen, og det var ikke nogen dårlig idé at drikke det – kan varmt anbefales).

Tire Bouchon

De fire kvinder på vinbar. Med skræmmende udtryk i øjnene. Det må være vinen.

Tire Bouchon

Vi sad på Tolix-stole, vintage, som må være verdens pæneste stole. Endnu en grund til at elske Tire Bouchon.

Tire Bouchon

Fire forskellige glas velkomst-hvidvin.

Tire Bouchon

Charcuterie. Det er svært ikke at blive mægtig begejstret, så det blev vi. Saucisson sec (Lyon), indbagt paté m. pistache (Alsace), chorizo (Pyrenæerne), anderillette (Languedoc), Bayonne-skinke (Baskerland), Røget andebryst (Lot), Vildsvinepaté (Ardèche). Det fortrød jeg ikke!

Tire Bouchon

Dådyrsgryden som var en ret stor portion. Men det er kun godt, når det er koldt udenfor, og der er vin i glaset og søde piger ved ens side: Cocotte de daim aux airelles maison.

foto 1 foto 2 foto 3 foto 5 foto 7 foto 15

Lånte Fjer på Café Nørreport

Sidste weekend hev min veninde Kristine mig med ud på et for mig helt ukendt territorium: Livemusik ved Nørreport Station! Det lyder som et umage par, men det var det slet ikke.

Café Nørreport ligger på Frederiksborggade, skråt over for Torvehallerne. Et lille sted, som for mig helt ærligt er lidt upersonligt – men det er jo smag og behag.

Hvad der ikke er upersonligt eller kedeligt er stedets musikprofil. De har nemlig ofte besøg af Tobias Trier, som synger og spiller, så hele caféen sejler, på den helt rigtige måde.

Tobias Trier har lavet et genialt koncept, der hedder ‘Lånte Fjer’. Her fortolker han sange, som han ville ønske, at han selv havde skrevet, og han gør det i selskab med en dansk sangerinde – som skiftes ud fra gang til gang.

Denne aften havde han selskab af Monique, som jeg tydeligt husker fra Maiken Wexøs 90er-musikprogram, 3773 Hitservice! Jeg havde faktisk ikke rigtig skænket Monique en tanke siden sidst i 90erne, men da hun pludselig stod der og sang så smukt, blev jeg lidt lykkelig og meget taknemmelig over, at jeg nu hørte hende igen; nøj hun synger godt.

Sammen med Tobias spillede hun to sæt af virkelig skøn musik; klassiske numre, som alle kunne synge med på, i deres egne fortolkninger. Derudover spillede Tobias nogle af sine egne numre alene – hvilket fik undertegnede til at undre sig over, hvorfor man ikke noget oftere hører manden i radioen? Hans musik er jo virkelig skøn. Det kunne være, man skulle begynde at skrive til radioerne og bede dem om at spille ham noget mere..?

Næste gang – den 24. november – får Tobias selskab af Charlotte Fich (skuespilleren fra Rejseholdet!), og det ville jeg virkelig gerne opleve. Jeg har nemlig hørt, at hun skulle have en ret dejlig stemme. Men jeg er desværre afsat til anden side, så derfor vil jeg nøjes med at anbefale dig, kære læser, at tage derind. Fantastisk musik, god stemning og dejlige mennesker – det er, hvad man oplever sådan en lørdag aften på Café Nørreport.

God fornøjelse, jeg ville ønske, at jeg kunne være der.

/Louise

Sandslotte på Ofelia Beach

… eller skulle man hellere kalde det for sandskulpturer? Det skulle man nok. Der er i hvert fald intet uambitiøst over de mange utrolige sandkreationer, der lige nu er udstillet på Ofelia Beach. Først skulle udstillingen slutte sidste søndag, men nu er den forlænget med fire uger og slutter først til den 1. september.

Det er lang tid siden, at jeg på så kort tid har udbrudt “wow” så mange gange. Det er virkelig imponerende, hvad kunstnerne fra hele verden har formået at kreere.

På deres hjemmeside skriver Københavns Sandskulptur Festival 2012, at 70.000 mennesker allerede har set udstillingen, og jeg kan godt skrive under på, at den er virkelig et besøg værd.

Skulptørerne er nogle af verdens bedste. Nogle af dem har fået en opgave, som de skulle fortolke, andre har været frit stillet, hvad de gerne ville skabe af sand og ler. Skulpturerne er nemlig ikke kun lavet af sand, men også af ler, som sikrer, at kreationerne stadig står, hvis det regner. Godt tænkt i et land som Danmark!

Her følger en masse billeder fra min tur på sandfestival. Mit yndlings var selvfølgelig det af København med den smukke Marmorkirke i front.

Og husk lige, når du kigger på billederne, at alt er lavet af SAND. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt. Meget imponerende.

/Louise

“Evolutionen” af Daniel Doyle

“Egypten” af Maria Torp

Det antikke Grækenland og havets gud Poseidon

Hades

København

Andy Briggs og David Billings fra Canada har lavet denne skulptur, der viser industrialiseringen.

Nutiden

Nicklas Bendtner

Save the Ocean

Pavel Mylnikov

Shamaness beskytter vores drømme om natten. Hun har spundet et net, der skal fanger de onde drømme om natten, som forsøger at hindre vores drømme at blive virkeliggjort.

Guy-Olivier Deveau, kunstneren bag: “Ofte anses bevidstheden for at være unik og entydig men flere teorier leder os til at forstå, at bevidstheden opbygges af flere lag. Videnskaben fortæller os, at den er skabt af aktiviteter i nervecellerne og konflikterne mellem disse. Nogle psykologiske teorier skelner mellem det bevidste og ubevidste. Det som umiddelbart kan se ud som en entydig oplevelse vil ofte kunne forstås mere nuanceret.”

Ruslan Korovkov

Ruslan Korovkov

Skulpturen vrede udtryk skyldes manglende glæde over Operahusets arkitektur. Ved at lave en bombastisk skulptur håber kunstneren at flytte lidt opmærksomheden væk fra Operahuset.

“The Key of She” af Fergus Mulvany

Bob Atisso fra Togo, kunstneren bag: “My sculpture is a representation of three different kingdoms based on different cultures, I am expressing through the comparison of these different kingdoms the similitude between them. Even though each of them has it own definitions, i am just highlighting their similar way of organization and how complementary they could be if we can take time to know each other, in our diversities. I think, it is our only way to appreciate all the richness of the world. I believe that all together with the sincere respect of others and the nature, we could pretend a better world for the coming generations.”

“Vikingetiden” af Charlotte Koster

Et øjebliks stilhed

Jeg bliver så stolt af vores hovedstad, når jeg kan mærke turisternes betagelse af den. Som i går, da jeg cyklede en tur ind til Marmorkirken ved Amalienborg. Det er så smukt et område, så meget historie og æstetik samlet på et område…

Jeg gik ind i kirken og satte mig. Der var et kor, som sang meget smukt og højtideligt. I kirken sad ca. 40 mennesker og lyttede respektfuldt.

Jeg besøger ofte kirker, når jeg er i udlandet, men ikke så tit i København. Jeg har tidligere skrevet om den tyske kirke på Sankt Peder Stræde, som jeg har boet ved siden af.

Udover at det føles som et lille spirituelt frikvarter midt i al hverdagens travlhed at sætte sig ind i en kirke i nogle minutter, så føles det også som en lille ferie. Mange er de mennesker, jeg mødte foran og inde i kirken, var turister med nysgerrige blikke.

Jeg vil ikke skrive en hel masse historisk om kirken, som i sig selv er meget betagende – det kan du læse om her – men jeg vil klart anbefale et besøg i kirken. Jeg vil faktisk anbefale et besøg i alle kirker, hvis man søger et øjeblik af ro og fordybelse. Svarene på de fleste spørgsmål ligger inde i os, vi skal bare have ro til at kunne lytte til dem. Jeg er ikke religiøs, men derfor kan man jo godt holde af smukke rum.

Min søster, Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm, var i radio 24/7 for en måneds tid siden og fortælle om, hvordan rum kan påvirke os psykisk. Det er noget, man forsker i, og som man specielt interesserer sig for i kræftforskningen. Du kan høre programmet her.

/Louise

Her kan du høre lidt af koret fra i søndags.

Så’ der snart motionsløb i byen

Maraton er ikke noget, man løber – det er noget, man ser!

For to år siden skrev jeg blog om Copenhagen Marathon, som hvert år løber forbi mit vindue. Lige siden 2005, hvor jeg flyttede til Vesterbro, har jeg hængt ud af mit vindue på Sønder Boulevard med en franskbrødsmad i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, mens jeg har hujet på de seje mennesker, som kæmper sig gennem de 42,2 km. De kommer altid forbi mig mellem kl. 10.00-11.00, så mit vindue er et helt perfekt udkigspunkt.

Et år, hvor en ven af familien Taarnhøj – Jørgen – løb, var jeg rundt i hele byen og følge ham. Først Vesterbro, så Nørrebro, så Østerbro, hvor Julie stod klar med kaffe og kamera på Strandboulevarden, og til sidst ved målstregen, hvor hans datter (og min veninde) Kristine mødte os.

I år skal jeg selvfølgelig også se med. Og klappe. Jeg har lokket Anne til at se med – måske kan jeg få hende med ud på cykel rundt om i byen. Det er SÅ festligt. Og det er jo lige før vores fødselsdag i Skydebanehaven, så vi kan sagtens nå en god rundtur. Jeg glæder mig allerede til at heppe på Sirius-patruljen og mænd i dametøj – de sædvanlige festlige indslag blandt de almindelige løbetøjs-løbere.

Politiken er én af hovedsponsorerne, og du kan på deres hjemmeside læse om de mange aktiviteter og kaffetilbud, os almindelige søndagstravere kan boltre os i. Derudover har Mikkeller lavet deres egen maratonøl, som ganske vist er en letøl, men ikke desto mindre en læskende øl, som alle løbere velfortjent kan slubre i sig, når de er kommet godt i mål. Øllen serveres i målområdet på Islands Brygge.

I denne video kommer man hele ruten rundt (dog med et elegant hop over Sønder Boulevard).

Og her kan du se ruten på Politikens kort:

Vi blogger selvfølgelig om arrangementet på søndag. Stay tuned!

/Louise

En sen aften med Early Bird

Vi har tidligere nævnt Early Bird som et godt tip til spiseoplevelser i byen til en god pris. I lørdags bestemte vi os så for, at det var på tide, at vi afprøvede konceptet sammen.

Som det jo er med Early Bird, så bliver restauranterne lagt op fra dag til dag – så man kan jo ikke på forhånd bestemme, hvor man gerne vil spise. Da lørdag kom, og vi gik ind på Early Birds hjemmeside, faldt aftenens valg på restauranten L’Alsace, der ligger i Pistolstræde i indre by.

L’Alsace ligger i en virkelig hyggelig gårdhave – idyl idyl idyl:

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Med reservationer gennem Early Bird er menuen som regel fastlagt på forhånd, men på L’Alsace kunne vi vælge mellem østers og foie gras til forret – og sødt eller  ost til dessert. Som anmeldere ville gøre, sørgede vi for at smage det hele: Louise sprang frisk på østers – og det var første gang, at østers virkelig smagte godt!

Louises lækre østers

Louises lækre østers

Anne gik målrettet efter foie gras’en – en lækker en af slagsen:

En lækker foie gras

En lækker foie gras

Til hovedret fik vi kalvefilet med hvide asparges med hollandaise-sauce og kartofler … Mmmmm:

Lækker hovedret

Lækker hovedret

Da vi kom til desserten, løb begge vores øjne over i glædestårer – for er der noget, som Anne VIRKELIG elsker, så er det ost. Altså virkelig! Ost i alle lækre afskygninger … (beklager det rystede billede – det er taget uden blitz – bare I kan fornemme de lækre oste):

Ost ost ost ost

Ost ost ost ost

Louise er jo byens største fan af søde sager – så da den anden dessert hed “Alt hvad det søde hjerte begærer”, var Louise ikke til at styre i hele gårdhaven:

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Da vi havde drukket den sidste tår af kaffen, som fulgte med vinmenuen, var vi enige om, at vi havde haft en rigtig rigtig god aften. Konceptet holder! Det er god mad til en god pris – og på gode restauranter. Og så er det altså fedt, at det er dagsformen, der bestemmer, hvilken restaurant man ender på! Og det er en god joker! For måske bliver man overrasket – og udfordret.

Vi havde en sen seating på L’Alsace, så da vi rejste os klokken halv tolv, styrede vi videre ud i byen – vi endte på en gammel kending, Riesen på Oehlenschlägergade, hvor vi drak en øl – måske flere, for det var i hvert fald lyst, da vores aften sluttede, og vi som to ‘EarlyBirds’ slentrede hjemad igennem de københavnske gader! Ah – hvilken dejlig lørdag aften. //Louise & Anne

En varm klassiker i Indre By

Hvordan kan man have boet i København i snart 13 år, uden at have besøgt A. C. Perch’s Thehandel? Jeg ved det ikke, men det lykkedes mig. Og nu bliver jeg nødt til at skrive om dette meget klassiske og velkendte sted midt i byen, for jeg er mildest talt begejstret!

Jeg besøgte for første gang Perch’s Thehandel for nogle uger siden, da min the-elskende veninde havde fødselsdag. Da jeg elsker alt og alle, som går op i de små detaljer, så faldt jeg selvfølgelig pladask for Perchs.

Når man køber en dåse the her, får man en udførlig beskrivelse af theens struktur og trækketid med – på et lille kort, som ekspedienten lægger i dåsen. Så fint!

Og når man er færdig med at handle, bliver man stillet følgende spørgsmål: “Kunne De tænke Dem et stykke bolsje?”

Det er sjældent, at jeg bliver kaldt for “De”, men herinde er det altså helt på sin plads. Fnis.

Her går man meget op i, at theen bliver brygget korrekt – så smager den meget bedre! Kan man kalde det the-snobberi? Ja, måske, men med den største beundring lagt i ordet. Man kan også vælge at kalde det the-entusiasme, og som meget andet, som der lægges stor energi og præcision i, så er Perch’s Thehandel det bedste af det bedste.

Perch’s Thehandel har ovenpå butikken et tea room, hvor man kan få serveret en dejlig kop the i hvad der ligner en fin dagligstue. Jeg har ikke prøvet det, men det ser smadderhyggeligt ud.

Jeg er vild med den gammeldagse stil, personalets ekspertise og høflighed og ikke mindst de dejlige thesorter, som man kan få herinde. Jeg har fået en helt anden respekt for the efter mit besøg og vil fra nu af anstrenge mig for at brygge den perfekte kop – hver gang 🙂 En klar anbefaling herfra!

/Louise

Cute Cupcakes i Grønnegade

Mmmmmm..!

Det er helt urimeligt, så glad jeg er for cupcakes. Endelig en kage, hvor der er kvalmende meget glasur – eller frosting. Jeg er nok lige så stor smørfan som Brd. Price. Og jeg løber gerne en ekstra tur om søerne for at få lov til at sætte tænderne i en lyserød prinsessekage.

Den fine kageboutique

København har fået den fineste lille cupcakes café, Serenity Cupcakes, som at dømme udfra besøgstal vist nok klarer sig rigtig godt. Og jeg kan godt forstå det, for ikke nok med, at kagerne er fortryllende smukke og lækre, så er personalet også virkelig venligt. Måske bliver man sød, når man arbejder med søde ting?

Serenity (hvilket betyder sindsro) Cupcakes ligger i én af Københavns mest charmerende gader, Grønnegade. Kagerne skifter ofte smag og udseende, og der er både de helt traditionelle kager og de mere eksperimenterende slags, såsom lakrids, ingefær eller oreo. Og så kan du nyde lækker kaffe fra coffee collective eller the fra Perchs til den søde dessert.

Serenity Cupcakes ligger i Grønnegade i Indre By

Min favorit er en cupcake med lakrids. Men den med mint var nu også god. Og den med… ej, jeg kan ikke vælge 🙂

Velbekomme,
/Louise

Man kan godt cykle med cupcakes fra Serenity uden at bliver helt smadrede. Hurra!

Diamonds are a girl’s best friend

Jeg har fundet et nyt yndlingssted, Den Sorte Diamant. Bare navnet… mmm..

Jeg har tidligere skrevet om tankegeneratoren på Islands Brygge, som jeg synes, at den gamle fredede mur er, fordi den sætter gang i tankerne og giver en form for ro, som jeg ikke finder andre steder i byen. Nu har jeg fundet samme energi hér.

Manden i informationen har så evigt ret, når han siger: ‘Dette er jo ikke et ganske almindeligt bibliotek’. Han siger det med stolthed, for han ved, at dem som kommer gennem døren, ind i diamanten, bjergtages af skønheden.

Jeg bombarderer dig lige med en masse billeder fra den smukke solskinsdag, hvor jeg satte mig ind i diamanten for at fordybe mig i min artikel. Og i stedet blev jeg forelsket.

/Louise

PS. På mandag d. 13. februar kan du komme ind og høre en snak mellem Søren Ulrik Thomsen og Kaspar Colling Nielsen (sidstnævnte har Anne tidligere nævnt her på bloggen) om København. Det er kl. 16.30, og det er gratis!

Det moderne bibliotek er selvfølgelig på Facebook og Twitter - men se lige en fantastisk sal!

Det kan kun være inspirerende at suge viden til sige bag denne dør.

Så smuk du er, København