Tag Archives: kaffe

Vogelkop er ikke kun et fuglehoved på hollandsk

… det er også en café på Vesterbro. Som ligner en blanding af en interimistisk varmestue, et værksted, en genbrugsshop – og en rigtig hyggelig kaffebar.

Jeg besøgte stedet for lidt over en uge siden, da jeg skulle mødes med en ven og starte et nyt projekt op. Når man mødes om den slags ting, er der tre ting, som skal være i orden:

1. Der skal være god kaffe inden for rækkevidde.

2. Der må ikke være alt for meget forstyrrende musik, snak og pyntegenstande.

3. Der skal være god stemning.

Derfor faldt valget på Vogelkop, for de overholder alle mine selvopfundne regler for rammerne for iværksætteri. Og caféen svigtede mig heller ikke, for her var præcis, som der skulle være. Og så var der også HELT vildt højt til loftet. At ejeren tydeligvis går rigtig højt op i, hvilken musik der bliver spillet på vinylen, gjorde mig kun endnu mere tryg og glad. Jeg tror, at Vogelkop for fremtiden skal være kulissen til mine kreative søndage. Det er den meget velegnet til, den søde café med de mange fine ting og den gode stemning.

Bare ét minus, som godt nok handler mest om mig selv: De udstoppede fugle – de er altså uhyggelige!

/Louise

foto 1foto 4foto 2foto 3foto 5foto 6foto 8foto 9foto 11foto 12

Reklamer

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Crossfit stævne i Valby

Jeg ved ikke noget om crossfit, men der er godt nok utrolig meget hype omkring det i øjeblikket. Min veninde Maria er passioneret crossfitter og fortæller tit om den gode træning og det gode fællesskab, hun får fra crossfit-klubben. Nogle gange kan jeg ikke engang forstå, hvad hun siger, for crossfittere har deres helt eget sprog. Noget med kettle, WODs og split jerk… ?

Da Maria fortalte mig, at hun stillede op i en konkurrence lørdag d. 22. september, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle med og heppe – ikke mindst for at se, hvad søren det hele går ud på. What’s the fuss??

Jeg mødte derfor op med milde tømmermænd og stor kaffetrang til de mest hårdtarbejdende mennesker, jeg længe har set. Min dårlige samvittighed må have strålet ud af mig, for min sidemand smilede på et tidspunkt overbærende til mig og sagde: “Du dyrker ikke crossfit? Men det skulle du prøve!” Hmm, ja lad mig lige undersøge det nærmere – det lyder hårdt.

Ja, netop LYDEN af crossfit er meget kendetegnende, for luften var denne eftermiddag tyk af støn og pust og råben fra dommerne – “KOM SÅ” “ÉN MER’!” “DU KAN GODT!” “DET SER PISSEGODT UD!” “KOOOOM SÅÅÅÅÅÅÅ!” blev der råbt og skreget, så jeg blev helt bange og bundede min skoldhede kaffe.

Men efter en times tid blandt de seje crossfittere begyndte jeg er føle mig mere hjemme. Jeg gav thumbs up og et stort smil til alle konkurrenter, som jeg kunne få øjenkontakt med, og når bølgerne gik højt, fik de også en lille hujen med på vejen.

Og så kom Maria på banen. Nøj, hvor var hun sej! Konkurrencen gik ud på, at hvert hold på tre personer skulle igennem løft med vægtstang, ned at ligge på asfalten og op og hive sig helt op i den høje stang bagefter og til sidst dobbeltsjipning (undskyld beskrivelserne, jeg taler som sagt ikke det internationale crossfittersprog). I første runde skulle de kun gøre hver ting én gang, næste rundt to gange, osv.

Maria klarede det helt vildt godt. Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hendes statistik, for det gav ingen mening, men hun overgik sig selv big time. Jeg fik næsten helt tårer i øjnene af stemningen og sammenholdet til konkurrencerne. Man bliver grebet af det, og jeg kan godt forstå, at crossfitter ikke bare dyrker en sport – de dyrker en livsstil.

Selvom oplevelsen var stor, og selvom jeg har fået VIRKELIG stor respekt for crossfittere, så tvivler jeg på, at jeg kommer i gang med sporten lige med det samme, selvom jeg har fået lidt blod på tanden. Det er lige som med maraton – hver gang jeg har set Copenhagen Maraton, synes jeg, at jeg næste år selv skal løbe. Men det går som regel over i løbet af et par timer.

Tak for en god eftermiddag, Maria. Du er SÅ sej!

/Louise

Helena C’s yndlingscafé

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at interviewe Helena Christensen for nogle måneder siden, og hun fortalte mig, at Sweet Treat på Christianshavn var hendes absolut yndlingssted ( – sammen med Pastis).

Jeg havde ikke været der, så jeg besluttede mig for at besøge stedet. København har masser af caféer, men jeg synes tit, jeg er på jagt efter én med både personlighed, stemning og god kaffe. Og lige præcis på disse dejlige områder udmærker Sweet Treat sig.

Som vi beskriver i begrundelsen for overhovedet at skrive denne blog, så er denne slags eftermiddag essensen i bylivets lykkestrejf. Lad mig begynde med stemningen. Den er lokal. Folk nikker til hinanden, også selvom de ikke kender hinanden (således hilste jeg, vesterbroer, selvfølgelig også, da jeg trådte ind ad døren), personalet er opmærksomt, smilende og virkelig god til lige dele at lade kunden bestemme selv og vejlede – særegen og eftertragtet kvalitet i Købehavn! Og så er der god musik på vinylen i hjørnet!

Kaffen er fortrinlig. Det er desværre ingen selvfølge på en kaffebar. Men det er den her, og jeg tror, at det er fordi, den er lavet med kærlighed. Derudover er der macarons (min yndlings- franske kage), chokolade, the og økosodavand. Man får simpelthen fornemmelsen af, at et besøg her er sundt for sjælen.

Sweet Treat ligger på Christianshavn – Københavns efter min mening aboslut 2’er, når det kommer til hyggelige kvartere (Vesterbro er selvfølgelig number 1). Min kaffedate, som bor på Christianshavn, fortalte at der ofte foregår hyggelige ting lige midt i denne gade. Som fx da et jazzband spillede i en gadedør under Copenhagen Jazz Festival. Eller som de mange mennesker, der smiler til hendes højgravide mave og ønsker hende tillykke i forbifarten, selvom de ikke kender hende. Helt ærlig København, jeg bliver vanvittig af forelskelse, når du opfører dig sådan.

Sweet Treat skal også være mit stamsted, selvom jeg bor forholdsvist langt væk. Jeg kan mærke, at det er cykelturen værd. Et skud mental sundhed, det får du, når du besøger Sweet Treat. Man bliver glad i låget. Tak.

/Louise.

Da kirsebærtræerne blomstrede

Tiden går så stærkt, men jeg nåede heldigvis at snuppe et par billeder af kirsebærtræerne på én af de smukkeste dage i maj. En ven fortalte mig, at jeg skulle skynde mig ud og kigge på bryggen, for alle kirsebærtræerne blomstrede og stod så smukt i solen. De blomstrer jo som bekendt kun i meget kort tid – desværre, for det er et smukt syn.

Jeg nåede ikke ned på bryggen, før blomsterne var væk. Til gengæld gik jeg en tur på Assistensen en formiddag i maj, og her blomstrerede kirsebærtræerne stadigvæk. En time, kun med mig selv, min kaffe og de smukke blomster blev det til. Det kan anbefales. Og på Assistensen er man jo omringet af prægtige mennesker – både HC Andersen, Dan Turéll og Michael Strunge ligger her, så man er altid i godt selskab.

Og selvom kirsebærblomsterne ikke længere blomstrer, så vil jeg stadig anbefale en stille time i den smukke park. Man kan få mange gode idéer og fine tanker, når man sådan sidder alene på en bænk midt i byen, og alligevel så langt fra larm.

/Louise

Mit hjem er mit slot

I søndags inviterede min mor min søster, niece og jeg på hygge på Frederiksberg, nærmere bestemt til udstilingen ‘Mit hjem er mit slot’ (som jeg på arbejdet så flot fik kaldt ‘Min have er mit kongerige’ – fnis)

Jeg har aldrig før været til denne udstilling, som finder sted hvert år i starten af juni, og jeg blev virkelig positivt overrasket. Jeg har ingen have og har derfor en begrænset interesse i haveudstyr og planter og den slags. Men udstillingen handlede ikke kun om have: her var virkelig mange lækre specialiteter såsom ost, vin, saft, nødder, caviar, chokolade, limonade, kaffe og øl – det meste var økologisk, og der var smagsprøver på det hele!

Derudover var haveudstillingen i Det Kongelige Danske Haveselskabs Have (det hedder det faktisk!) fyldt med smukke blomster, lækre havemøbler, nips og andre spændende pigeting, som man godt kan nyde, selvom man ikke interesserer sig for haver. Jeg tror, jeg vil lade billederne tale for sig selv.

/Louise

‘Vores Marked’ havde virkelig mange lækre produkter, som jeg klart vil anbefale.

Stemningen var god, og det føltes faktisk engang imellem som sommer, varmemæssigt.

Sådan noget her kan godt få mig til at ønske, at jeg havde en have. Er det ikke fint?

Søndagshygge

Sådan ser der også ud, når der ikke er udstilling. Virkelig smukt.

De små størrelser kan lege og fare vild i den lille labyrint midt i haven.

Smukke blomster.

Denne blomst var der nogle kvinder, som gik amok over – det er åbenbart en meget speciel blomst. Og meget smuk.

Påfuglen skreg, så den lille Laura på 7 måneder blev helt skræmt. Og to minutter efter poserede den for de mange begejstrede havegæster.

Krydderurter – det skal man jo have i sin altankasse, når det ikke længere er frostvejr.

Fur Bryghus havde lavet nogle meget spændende, og meget lækre øl, som vi fik lov at smage. Og det udmundede i en ‘fars dag’-gave til faren, som ikke var med til søndagshygge.

Her er mine nye krydderurter (har ingen altankasse endnu, så de står indenfor indtil videre): Annis-isop, ingefær-mynte, æble-mynte, koriander og basilikum.

Mmmm macarons..

Vi fortsætter kagetemaet lidt endnu… (det ER jo ikke bikinisæson endnu).

Tilbage i 2010 skrev vi om Nikolaos Strangas’ skønne kagecafé på Åboulevarden. Strangas var den første i København, som satsede benhårdt på de franske makroner, og i kølvandet på ham dukkede der flere caféer op, som serverede den lækre og meget komplicerede kage. En veninde af bloggen, Lene, er sindssygt god til at bage macarons og har fortalt os, at det er lidt af et projekt at få dem perfekte – derfor kan prisen på en enkelt kage synes noget høj. Caféerne tager ofte 20 kr. pr. kage.

Men så faldt jeg over Brasserie Degas, som ligger på Trommesalen (i Trommesalen?..) De serverer macarons, som smager himmelsk og samtidig er billige (10 kr.!). Jeg inviterede min søde mor med i søndags til kaffe og kage, og selvom hun meget gerne ville ind til Serenity Cupcakes, som vi anbefalede i sidste uge, så var jeg fast besluttet på at tage hende med til Degas.

Hun giver thumps up til kagerne og til stedet. Hendes yndlingsmacarons var nougat og hindbær, og mine var nougat og mojito.

Du kan også få almindelig frokost på det fine brasseri, hvis du ikke er så meget til kage. OG du kan købe kagerne som take away – noget jeg da helt klart skal benytte mig af i fremtiden.

/Louise

Du kan faktisk få kage til forret, hovedret og dessert hos Degas - de har nemlig lavet små, fine menuer til den kagelystne 😉

Macarons må være blandt verdens smukkeste kager

Skal vi tage den i Plenum?

– vores næste glas vin?

Når man skriver freelance artikler, som jeg gør, så er faren for aldrig at forlade ens lejlighed overhængende. Som for eksempel i går, hvor jeg stod op, lavede kaffe, satte mig ned og kiggede ind i min computerskærm – og vupti! Da jeg så op igen, var det atter mørkt udenfor. Jeg fik så dårlig samvittighed, at jeg i silende regn løb ned i træningscentret og hev i deres maskiner i to timer. Pyyhh. Det må ikke ske igen.

Derfor er det dejligt at opdage, at nogle caféer har den helt rette stemning til at skrive. For eksempel Café Plenum på Sankt Hans Torv. Jeg har ret mange gange siddet inde hos naboen, Kaffeplantagen, og skrevet, men efter at jeg opdagede Plenum for snart tre måneder siden, er det altså denne café, der har kunne sætte fut i inspirationen. Ikke mindst pga. de skønne citater på væggene (er især vild med Benny Andersen-citatet).

Når man, som jeg, er god til selektere, hvilke lyde man vil tillade i sin sfære, så er en café et perfekt sted at skrive. På Plenum er der aldrig for meget larm, kun svag hyggesnak fra veninder, måske en lille baby, der pludrer lidt, og så er der mange, der sidder alene med deres laptop. Derudover er der altid virkelig god musik i højttalerne – hvilket nok er det eneste, jeg har svært ved ikke at dvæle ved. Men det er også sundt med små pause engang imellem.

Jeg kan iøvrigt anbefale deres myntete med frisk mynte. Den drik blev jeg vild med, da jeg var i Amsterdam sidste vinter, og de er på Plenum tæt på at lave den ligeså god som hollænderne. Tæt på 😉

Mit februar-forsæt er at drikke vin på Plenum, med en god ven. Jeg har på fornemmelse, at caféen er den helt rette kulisse til den slags fornøjeligheder.

/Louise