Tag Archives: Vesterbro

Fødselsdagsmiddag på Nose2Tail

For en lille måned siden var 8 unge kvinder af sted til fødselsdagsmiddag på Nose2Tail – Københavns bæredygtige madbodega, hvor man sørger for at bruge hele dyret – fra snude til hale. Det er altså ikke et sted for vegetarer, men for os kødspisere er det et fantastisk sted!

De fleste af os startede med rørt oksetartar med skalotteløg, ramsløgskapers, samt karse & rugbrødscroutons. Jeg var faktisk den eneste, der kastede mig ud i lammetunge med pocheret hønseæg & hjertesalat; et lækkert valg, som mange ved bordet dog mente var lige lovlig modigt nok. Det var det ikke (og tungen var ikke sej og ‘nubret’, som nogen påstod, at den ville være :-))

Til hovedret sprang halvdelen på fisken, mens vi andre gik efter dyret. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var på tallerknen, vi valgte nemlig også at krydre maden med både Riesling og Pinot Noir, og da vi er nogle snakkesaglige høns, må jeg indrømme, at mad, vin og selskab fik mig til at glemme alt om tid og sted – på den helt rigtige måde.

Nose2Tails lokaler ligger i kælderen i Kødbyen. Hyggeligt og rustikt. Da alle kvinderne ankom, kiggede den ene tjener på den store flok og sagde stille til sin kollega: Perfekt! De kommer ind til drengene! Således blev vi sat i et mindre, åbent lokale, hvor der i forvejen sad 10 mænd. OG der var adgang til vinkælderen. Endnu et stort plus.

Da klokken blev 1.00, var vi mætte og glade og drog videre mod den gemte cocktailbar på Vesterbrogade, Lidkoeb (endnu en anbefaling er på vej!). Det er ikke sidste gang, at vi spiser hos Nose2Tail. Næste gang måske i en mindre flok. Det eneste minus er, at det nok ikke er et sted for vegetarer – selvom min veninde blev ved med at sige til min søsters vegetar-mand, da han kom for at hente hende: Claus, du skal så meget prøve at spise her, her er virkelig lækkert! Nej, det skal han ikke. Men det skal vi andre kødædere. Igen og igen.

God weekend.

/Louise

foto 1-1 foto 1-2 foto 1 foto 2-1 foto 2-2 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4

Solskin på en vintersøndag

I går skinnede solen i flere timer – et særsyn her i den grå januar. København tog sig så fint ud, så jeg besluttede mig for at gå en tur ud til Christianshavn og tilbage igen.

Og se, hvad jeg fandt; blomster på træerne! Så kan Kong Vinter godt pakke sammen – vi er nogle, som spændt venter på forår (selvom kalenderen siger vinter halvanden måned endnu)

/Louise

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7 foto 8 foto 9 foto 10 foto 11 foto 12 foto 13 foto 14 foto 15 foto 16

Vogelkop er ikke kun et fuglehoved på hollandsk

… det er også en café på Vesterbro. Som ligner en blanding af en interimistisk varmestue, et værksted, en genbrugsshop – og en rigtig hyggelig kaffebar.

Jeg besøgte stedet for lidt over en uge siden, da jeg skulle mødes med en ven og starte et nyt projekt op. Når man mødes om den slags ting, er der tre ting, som skal være i orden:

1. Der skal være god kaffe inden for rækkevidde.

2. Der må ikke være alt for meget forstyrrende musik, snak og pyntegenstande.

3. Der skal være god stemning.

Derfor faldt valget på Vogelkop, for de overholder alle mine selvopfundne regler for rammerne for iværksætteri. Og caféen svigtede mig heller ikke, for her var præcis, som der skulle være. Og så var der også HELT vildt højt til loftet. At ejeren tydeligvis går rigtig højt op i, hvilken musik der bliver spillet på vinylen, gjorde mig kun endnu mere tryg og glad. Jeg tror, at Vogelkop for fremtiden skal være kulissen til mine kreative søndage. Det er den meget velegnet til, den søde café med de mange fine ting og den gode stemning.

Bare ét minus, som godt nok handler mest om mig selv: De udstoppede fugle – de er altså uhyggelige!

/Louise

foto 1foto 4foto 2foto 3foto 5foto 6foto 8foto 9foto 11foto 12

Om den bedste vietnamesiske mad og tricktyveri

I tirsdags havde jeg et frokostmøde med en veninde på Lê Lê Take Away på Vesterbrogade overfor Absalonsgade – trods navnet kan du faktisk sagtens spise på stedet. Lê Lê NhaHang er jo allerede en københavnerkendis og er klart den bedste vietnamesiske mad i byen, ja nærmest den bedste uden for Vietnam! Det vil jeg faktisk sige (selvom det er 12 år siden, at jeg var i Vietnam, så har intet slået Le Le endnu).

Jeg fik en Bun salat med vietnamesiske foråsruller til 85 kr., hvilket jeg synes er helt vildt billigt – det er en stor portion, og det er virkelig en lækker frokost. Derudover vil jeg anbefale deres wonton-suppe, stegte dumplings og okseragout.

Jeg er også ret glad for deres lille shop, hvor du kan bl.a. kan købe lækkert tilbehør til din vietnamesiske mad, the og vin. Min yndlingsthe i øjeblikket er lemongrass-the. Da jeg besøgte Harrods i London for nogle uger siden fortalte en tjener i madafdelingen mig, at lemongrass er meget udbredt i Østen. De kommer nemlig meget palmeolie i deres mad, og det kan kroppen ikke nedbryde. Men når du drikker lemongrass-the, skylder kroppen alle affaldsstofferne ud.

Desværre sluttede frokosten på en meget dramatisk måde. Halvvejs inde i måltidet kom to mænd ind og lagde nogle stykker papir på vores bord. Jeg læste ikke, hvad der stod, for det var helt tydeligt, at de tiggede efter penge. Vi sendte dem hurtigt væk og tjekkede vores tasker. Vi manglede ikke noget. Troede vi. Indtil vi skulle af sted, og min veninde ikke kunne finde sin iPhone. Som de desværre havde fået fat i. Sådan nogle tricktyverier går så stærkt, at man ikke kan nå at opfatte, hvad der egentlig foregår. Jeg læste en artikel om det på bt.dk, så det ser desværre ud til, at det er rimelig udbredt. Og siden det går så stærkt, og selvom du normalt opfører dig opmærksomt, når du er ude, arbejder de altså virkelig hurtigt – så bare vær ekstra opmærksom, når du er ude.

Det er selvfølgelig ikke Lê Lês skyld, at frokosten sluttede på den måde, så for lige at slå fast, hvor dejlig Lê Lê er, får du fem grunde til at besøge stedet:

1. Bedste vietnamesisk mad uden for Vietnam 🙂

2. Sød og smilende betjening

3. Lille shop med lækkert tilbehør såsom Lemongrass-the og vin.

4. God atmosfære – har du været i London for nyligt og besøgt de små frokostcaféer, vil du sikkert genkende stemningen her – vi tager en pause midt på dagen for at nyde et dejligt måltid i godt selskab – let, frisk og international stemning.

5. Farverige omgivelser. Et frisk pust fra alle de anonyme og strømlinede caféer.

BONUS: Jeg elsker hele Lê Lês grafiske linje – deres facade og deres hjemmeside. Det er så gennemført, lækkert og flot!

Velbekomme!
/Louise

Bun – med vietnamesiske forårsruller

lê lê facade

Den lille shop – gå efter Pukka-the med lemongrass

Sødt og hurtigt personale er noget, jeg sætter stor pris på. Det har Lê Lê.

Det Store Menukort på væggen – for de nærsynede 🙂

2. del af Det Store Menukort

Smukke billeder på væggen

Smuk facade

MandagsDokumentar på PH Caféen

For fem år siden, da jeg skrev mit speciale på Medievidenskab ved Københavns Universitet, var jeg jævnligt forbi PH Caféen til MandagsDokumentar. Her kunne man se to dokumentarfilm/kortfilm og samtidig møde instruktøren bag én af disse film, til en snak om tilblivelsen af filmen og filmens temaer. Et ret godt arrangement – som jeg så ikke har været til, efter jeg afleverede specialet!

Jeg skrev om “Dramatiseret dokumentarisme – iscenesatte eksperimenter på dansk tv” og analyserede de 12 af Poul Martinsens film, som indeholdt iscenesatte eksperimenter. I 2007 havde vi netop stiftet bekendtskab med Drengene fra Angora, og derfor snakkede vi på studiet meget om mockumentaries, som jeg syntes var meget fascinerende. Ikke nogen ny genre, den var bare ikke så diskuteret, som den nu blev med opblomstringen fra komikernes side. Dengang i 2007 kunne man opleve både Poul Martinsen men også mockumentaries til MandagsDokumentar, så jeg befandt mig med stor glæde nede blandt publikum på flere af disse aftener. Nå, nok om det (du kan låne specialet på universitets bibliotek ;))

Jeg var igen forbi mandagsklubben i går for at se Mette Korsgaards film ‘Min barndom i helvede’. En dybt rørende og foruroligende fortælling om Lisbeth Zornig Andersens opvækst i Nakskov. Den har været vist på DR tidligere i år og skabte megen debat, så du har måske set den. Ellers skal du skynde dig at gøre det – den ligger på filmstriben.dk.

Mette var selvfølgelig selv til stede og blev interviewet af Ebbe Preisler, som står bag MandagsDokumentar. Det var meget spændende at høre om optagelserne, om tankerne bag, om Lisbeth, familien, musikken, de mange nærbilleder – og det satte gang i en mindre debat om, hvad der er virkelighed – der findes jo ingen større sandhed, kun den personlige sandhed, som vi ikke nødvendigvis deler indbyrdes.

Næste gang jeg skal til MandagsDokumentar er d. 12. november, hvor Eva Mulvad (min største heltinde, da jeg var studiemedhjælper i DR Dokumentar) kommer og viser sin dokumentar ‘Det Gode Liv’. Og så kan man også opleve dokumentaren om ‘Hejremanden’ fra Frederiksberg Have. Jeg har boet fem år overfor haven og er derfor stødt på den søde mand utrolig mange gange. Det tegner til at blive en meget spændende aften.

For at se de spændende film i MandagsDokumentar, skal du være medlem. Det koster 70 kr. pr. sæson, og en visning koster 50 kr. Det er det værd!

/Louise

Take Away hos MadSynergi på Værnedamsvej

Der er efterhånden så mange lækre madsteder i København, at det er svært at få sig et stamsted – man skal jo nå at smage på det hele! Jeg har fundet et sted, som jeg meget gerne vil gøre til mit stamsted – Mad Synergi Købmanden på Værnedamsvej. For det første smager deres mad DEJLIGT. For det andet bliver jeg glad bare ved tanken om at skulle ned ad Værnedamsvej, som er én af de hyggeligste gader i København (jeg synes ikke, som nogle kritikere, at gaden er ‘ødelagt’ af sin egen popularitet – sikke noget indie-fis). For det trejde er det lækre mad til at betale. Hurra.

Jeg var der sidst, da det stadig var varmt nok til at tage maden med hen i en park – fx Skydebanehaven – og hygge på et tæppe. Jeg kan varmt anbefale deres unghanebryst.

Det skal det lige siges, at konceptet er, at du selv opvarmer maden. Så vi måtte faktisk lige op forbi lejligheden og varme maden op, inden vi smuttede ned i solen igen, men det gjorde ikke noget. Det er også en god måde at få dejlig og hurtig aftensmad på, hvis man nu ikke gider at stå fredag aften og lave mad selv. Så smut bare ned i MadSynergi og køb næsten færdiglavet mad.

Go’ fredag
/Louise

 

Airbnb, Chorus Grant & formiddagskaffe på en bænk i solen

I sidste weekend var jeg hjemløs. Jeg havde lejet min lejlighed ud på Airbnb til et par franskmænd fra torsdag til søndag, hvilket måske er lidt hul i hovedet, når jeg ikke selv skulle ud at rejse. Men jeg havde lyst til at prøve Airbnb af, mens jeg var i byen – bare lige for at se, hvordan jeg ville have det med, at der boede nogle andre i min lejlighed.

Airbnb er en verdensomspændende onlinetjeneste, hvor man kan leje sin lejlighed ud og låne andres lejligheder, når man skal ud at rejse. Du kan låne en lejlighed eller et værelse i alt fra en enkelt dag til flere måneder. Du bestemmer selv dagsprisen på din egen lejlighed, hvem du vil leje den ud til, hvornår og hvor længe. Ret smart, synes jeg.

Jeg kan sagtens anbefale det, og jeg vil helt klart leje min lejlighed ud, når jeg snart skal ud at rejse. Franskmændene var virkelig søde og meget glade for at bo i min lejlighed. Lige før de gik, gav de mig et kram og sagde, at de var forelskede i København – og så var jeg solgt. Lige før jeg kneb en lille tåre!

Den boligløse weekend kom jeg godt omkring, da jeg kunne bo hos venner alle nætter og havde ellers arbejde og arrangementer i alle de vågne timer. De eneste timer, som var lidt lange, var søndag formiddag, hvor jeg natten forinden havde været til koncert og drikke en del af Nørrebro Bryghus’ dejlige øl. Jeg var træt og glædede mig til at komme tilbage i min egen seng.

Heldigvis var vejret godt, så jeg cyklede ned til Lagkagehuset ved siden af Vega og købte kaffe og morgenbrød. Derefter satte jeg mig sammen med en veninde i Enghaveparken og hyggede i halvanden times tid, før den ene franskmand sms’ede, at nu var de klar til at gå. Vupti, tre minutter efter var jeg både mæt, koffeinfrisk og boligindehaver igen.

Selvom det var en smule mærkeligt at pendle rundt i København med en taske på ryggen en hel weekend, fordi nogle andre boede i min lejlighed, så vil jeg klart anbefale airbnb, hvis du skal ud at rejse. Airbnb har iøvrigt en forsikring, så skulle der ske noget, er du dækket. Der er ikke rigtig nogen risiko ved det. Gør det! Det er nemt, smart, billigt for alle i stedet for hotel, og så er det sjovere at bo i en privat lejlighed, når man skal ud at rejse, hvor der også er køkken, så man kan lave mad – end at bo på et upersonligt hotel.

Og det sidste plus: Jeg har optur over, at folk fra andre lande bliver forelskede i København i MIN lejlighed. DET er fantastisk!

/Louise

PS. Bandet på Nørrebro Bryghus var virkelig en fed oplevelse. De hedder Chorus Grant, og du burde tjekke dem ud. Det er Kristian Finne Christensens soloprojekt – dejlig musik!

Ny Vinbar på Vesterbro

Man skulle næsten ikke tro, at der kunne være flere vinbarer i København, og da slet ikke på Vesterbro. Hvor mange har vi efterhånden – 5-6?
Nu er der i hvert fald kommet en ny.

Læs mere på vores nye side:

http://lovecopenhagen.com/ny-vinbar-pa-vesterbro/

 

Så’ der snart motionsløb i byen

Maraton er ikke noget, man løber – det er noget, man ser!

For to år siden skrev jeg blog om Copenhagen Marathon, som hvert år løber forbi mit vindue. Lige siden 2005, hvor jeg flyttede til Vesterbro, har jeg hængt ud af mit vindue på Sønder Boulevard med en franskbrødsmad i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, mens jeg har hujet på de seje mennesker, som kæmper sig gennem de 42,2 km. De kommer altid forbi mig mellem kl. 10.00-11.00, så mit vindue er et helt perfekt udkigspunkt.

Et år, hvor en ven af familien Taarnhøj – Jørgen – løb, var jeg rundt i hele byen og følge ham. Først Vesterbro, så Nørrebro, så Østerbro, hvor Julie stod klar med kaffe og kamera på Strandboulevarden, og til sidst ved målstregen, hvor hans datter (og min veninde) Kristine mødte os.

I år skal jeg selvfølgelig også se med. Og klappe. Jeg har lokket Anne til at se med – måske kan jeg få hende med ud på cykel rundt om i byen. Det er SÅ festligt. Og det er jo lige før vores fødselsdag i Skydebanehaven, så vi kan sagtens nå en god rundtur. Jeg glæder mig allerede til at heppe på Sirius-patruljen og mænd i dametøj – de sædvanlige festlige indslag blandt de almindelige løbetøjs-løbere.

Politiken er én af hovedsponsorerne, og du kan på deres hjemmeside læse om de mange aktiviteter og kaffetilbud, os almindelige søndagstravere kan boltre os i. Derudover har Mikkeller lavet deres egen maratonøl, som ganske vist er en letøl, men ikke desto mindre en læskende øl, som alle løbere velfortjent kan slubre i sig, når de er kommet godt i mål. Øllen serveres i målområdet på Islands Brygge.

I denne video kommer man hele ruten rundt (dog med et elegant hop over Sønder Boulevard).

Og her kan du se ruten på Politikens kort:

Vi blogger selvfølgelig om arrangementet på søndag. Stay tuned!

/Louise

En sen aften med Early Bird

Vi har tidligere nævnt Early Bird som et godt tip til spiseoplevelser i byen til en god pris. I lørdags bestemte vi os så for, at det var på tide, at vi afprøvede konceptet sammen.

Som det jo er med Early Bird, så bliver restauranterne lagt op fra dag til dag – så man kan jo ikke på forhånd bestemme, hvor man gerne vil spise. Da lørdag kom, og vi gik ind på Early Birds hjemmeside, faldt aftenens valg på restauranten L’Alsace, der ligger i Pistolstræde i indre by.

L’Alsace ligger i en virkelig hyggelig gårdhave – idyl idyl idyl:

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Med reservationer gennem Early Bird er menuen som regel fastlagt på forhånd, men på L’Alsace kunne vi vælge mellem østers og foie gras til forret – og sødt eller  ost til dessert. Som anmeldere ville gøre, sørgede vi for at smage det hele: Louise sprang frisk på østers – og det var første gang, at østers virkelig smagte godt!

Louises lækre østers

Louises lækre østers

Anne gik målrettet efter foie gras’en – en lækker en af slagsen:

En lækker foie gras

En lækker foie gras

Til hovedret fik vi kalvefilet med hvide asparges med hollandaise-sauce og kartofler … Mmmmm:

Lækker hovedret

Lækker hovedret

Da vi kom til desserten, løb begge vores øjne over i glædestårer – for er der noget, som Anne VIRKELIG elsker, så er det ost. Altså virkelig! Ost i alle lækre afskygninger … (beklager det rystede billede – det er taget uden blitz – bare I kan fornemme de lækre oste):

Ost ost ost ost

Ost ost ost ost

Louise er jo byens største fan af søde sager – så da den anden dessert hed “Alt hvad det søde hjerte begærer”, var Louise ikke til at styre i hele gårdhaven:

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Da vi havde drukket den sidste tår af kaffen, som fulgte med vinmenuen, var vi enige om, at vi havde haft en rigtig rigtig god aften. Konceptet holder! Det er god mad til en god pris – og på gode restauranter. Og så er det altså fedt, at det er dagsformen, der bestemmer, hvilken restaurant man ender på! Og det er en god joker! For måske bliver man overrasket – og udfordret.

Vi havde en sen seating på L’Alsace, så da vi rejste os klokken halv tolv, styrede vi videre ud i byen – vi endte på en gammel kending, Riesen på Oehlenschlägergade, hvor vi drak en øl – måske flere, for det var i hvert fald lyst, da vores aften sluttede, og vi som to ‘EarlyBirds’ slentrede hjemad igennem de københavnske gader! Ah – hvilken dejlig lørdag aften. //Louise & Anne