Tag Archives: Copenhagen

Hele verden elsker København!

København har fået så meget ros i denne uge, og det bliver vi så glade for! Derfor har vi samlet nogle af alle de skønne artikler og videoer, som er blevet delt i denne uge.

Først var der The Guardian, som skrev, at København virkelig er så skøn, som man siger, at den er.

Så var der BBC, som roste Dronning Louises Bro og Københavns grønne områder.

Værten for det dejlige bilprogram Top Gear, Jeremy Clarkson, ville også gerne lige sende et high five til København for vores seje cyklister, hvilket vi synes er helt i top, når nu manden er bilentusiast.

BBC var igen på banen for at lovprise Vesterbro, fordi bydelen madmæssigt bare er for fed på den fede måde (jo, jo, det er den stadig!).

Tidligere på ugen bragte vi denne herlige video, hvor en sød amerikaner prøvekører vores bycykler, som han synes er helt i orden.

Og selvom nedenstående video er fire år gammel, så er den simpelthen for god til ikke at have med i dette indlæg. Specielt udtalen af ‘smørrebrød’ med australsk accent er virkelig charmerende. Og tak fordi, I nævner vores broer – dem er vi her på bloggen også meget glade for!

Til sidst var der vores cykelbro i førstesalshøjde, som vi glæder os meget til, så vi ikke længere skal kaste cyklen på nakken, når vi skal fra Bryggebroen til Kødbyen. Og så er den allerede klar om et lille år!

Rigtig god weekend København, hele verden elsker dig, din skønne tøs!

/Louise

Reklamer

We are dating the city

Vi har igen stiftet bekendtskab med dejlige Tina Dickow i forbindelse med P3’s 1000 Uundgåelige i løbet af denne uge.

Tjek P3s hjemmeside, hvor flere af de skønneste danske kunstnere fortolker et tidligere uundgåeligt hit.

Tina lavede sidste år den smukkeste hyldest til vores København, hvor vi bliver mindet om, hvor pokkers smuk vores by er.

God weekend.

Copenhagen

Ja, den måtte jo komme. Københavnerøllen. Øllen, som skal få os kvinder til at drikke mere øl (som om, vi ikke drak nok i forvejen!)

Jeg er ikke helt oppe og ringe over den. Det bedste man kan sige om øllen er, at den er smuk (både flasken og øllet!). Jeg synes, designet er virkelig gennemført, så det er en fornøjelse at kigge på den. At den ikke smager af så meget, er en helt anden sag, og nok også grunden til, at jeg ikke kommer til at drikke særlig mange af dem. Faktisk smager den lidt som Heineken, hvilket egentlig er ok, det er der bare ikke noget nyt i. Og kvinder kan da godt lide noget, der har lidt mere smag…

Carlsberg – hvis I bare tilsætter lidt ekstra smag, så er jeg sikker på, at vi kvinder gerne vil betale lidt ekstra for en smuk øl, der også smager smukt.

Jeg vil indtil videre stadig drikke min Hof, Økologisk Pilsner fra Thy, Ale nr. 16 eller San Miguel, når jeg sidder og nyder den københavnske sommer.

MEN man kan jo drikke øllen og bagefter bruge flasken som vase. Det er bare et forslag. Flot er den da.

/Louise

Tina Dickow – Copenhagen


Selvom hun oprindeligt er fra Århus, og selvom hun i skrivende stund er ved at breake i USA (I må ikke tage hende fra os!!), så er hun også københavner for os.

Tak Tina, for din smukke, smukke sang om København. Du’ skøn!

/Louise