Tag Archives: Sommer

Sandslotte på Ofelia Beach

… eller skulle man hellere kalde det for sandskulpturer? Det skulle man nok. Der er i hvert fald intet uambitiøst over de mange utrolige sandkreationer, der lige nu er udstillet på Ofelia Beach. Først skulle udstillingen slutte sidste søndag, men nu er den forlænget med fire uger og slutter først til den 1. september.

Det er lang tid siden, at jeg på så kort tid har udbrudt “wow” så mange gange. Det er virkelig imponerende, hvad kunstnerne fra hele verden har formået at kreere.

På deres hjemmeside skriver Københavns Sandskulptur Festival 2012, at 70.000 mennesker allerede har set udstillingen, og jeg kan godt skrive under på, at den er virkelig et besøg værd.

Skulptørerne er nogle af verdens bedste. Nogle af dem har fået en opgave, som de skulle fortolke, andre har været frit stillet, hvad de gerne ville skabe af sand og ler. Skulpturerne er nemlig ikke kun lavet af sand, men også af ler, som sikrer, at kreationerne stadig står, hvis det regner. Godt tænkt i et land som Danmark!

Her følger en masse billeder fra min tur på sandfestival. Mit yndlings var selvfølgelig det af København med den smukke Marmorkirke i front.

Og husk lige, når du kigger på billederne, at alt er lavet af SAND. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt. Meget imponerende.

/Louise

“Evolutionen” af Daniel Doyle

“Egypten” af Maria Torp

Det antikke Grækenland og havets gud Poseidon

Hades

København

Andy Briggs og David Billings fra Canada har lavet denne skulptur, der viser industrialiseringen.

Nutiden

Nicklas Bendtner

Save the Ocean

Pavel Mylnikov

Shamaness beskytter vores drømme om natten. Hun har spundet et net, der skal fanger de onde drømme om natten, som forsøger at hindre vores drømme at blive virkeliggjort.

Guy-Olivier Deveau, kunstneren bag: “Ofte anses bevidstheden for at være unik og entydig men flere teorier leder os til at forstå, at bevidstheden opbygges af flere lag. Videnskaben fortæller os, at den er skabt af aktiviteter i nervecellerne og konflikterne mellem disse. Nogle psykologiske teorier skelner mellem det bevidste og ubevidste. Det som umiddelbart kan se ud som en entydig oplevelse vil ofte kunne forstås mere nuanceret.”

Ruslan Korovkov

Ruslan Korovkov

Skulpturen vrede udtryk skyldes manglende glæde over Operahusets arkitektur. Ved at lave en bombastisk skulptur håber kunstneren at flytte lidt opmærksomheden væk fra Operahuset.

“The Key of She” af Fergus Mulvany

Bob Atisso fra Togo, kunstneren bag: “My sculpture is a representation of three different kingdoms based on different cultures, I am expressing through the comparison of these different kingdoms the similitude between them. Even though each of them has it own definitions, i am just highlighting their similar way of organization and how complementary they could be if we can take time to know each other, in our diversities. I think, it is our only way to appreciate all the richness of the world. I believe that all together with the sincere respect of others and the nature, we could pretend a better world for the coming generations.”

“Vikingetiden” af Charlotte Koster

Reklamer

En Lille Uge Med Bikram Yoga

Jeg gik all inbikram yoga i Ryesgade i sidste uge og dyrkede den varme udstrækningsgymnastik fem dage i træk!

Mandag:
Timen starter kl. 19.00, og den varer halvanden time, så når vi endelig er færdige, føler jeg, at klokken virkelig er mange. Jeg er helt udmattet, tørstig og træt i alle muskler, men fyldt med ro. Timen sluttes altid af med en kort meditation, hvor vi fokuserer på vores åndedræt, og det gør, at jeg er faldet helt ned og er helt klar i tankerne.
Den eneste store ulempe ved at træne bikram yoga så sent på aftenen er, at jeg bliver virkelig sulten af træningen. Og jeg bryder mig ikke om at gå i seng på propfyldt mave – og det kommer jeg til i aften. Men jeg er stadig i fuldstændig ro, både i kroppen og i tankerne. Det er en dejlig fornemmelse, og jeg kommer til at sove virkelig godt i nat.

Jeg er virkelig taknemmelig over, at vinduet i omklædningsrummet står åbent efter træningen, og at der kommer en tordenskylle, mens vi bader. Frisk luft er virkelig undervurderet!

Tirsdag:
Jeg glæder mig allerede fra morgenstunden til min aften-yogatime, hvilket overrasker mig, for jeg plejer faktisk at være øm dagen efter en yogatime. Men det er ikke slemt i dag, og jeg føler mig rank og smidig.
Timen starter i dag kl. 18.00, og jeg sveder meget mere i dag, end jeg gjorde i går. Underligt. Stemningen er heller ikke helt lige så god, som i går. Måske har det noget med tidspunktet at gøre? Måske er det bare mig. Jeg klarer øvelserne en smule bedre end i går, bortset fra en enkelt øvelse, hvor vi skal sidde i ‘japansk skrædderstilling’ – bare med knæene ud til siden, og det er mine knæ ikke klar til. No worries, siger læreren, det skal nok komme, når jeg er klar – jeg elsker deres indstilling!
Jeg er meget træt efter timen og mere øm, end jeg var i går. Men jeg har samme ro i kroppen, som i går. Og jeg glæder mig allerede til onsdagens time.

Min små shorts og sportsbh er stadig varm, når jeg lægger det i blød en time efter træningen. At vaske tøj hver dag i håndvasken is not my idea of a good time!

Onsdag:
Jeg kan mærke, at jeg er lidt træt af at skulle vaske mit træningstøj, lige så snart jeg kommer hjem fra yoga. Man sveder jo så meget til en time, at tøjet er fuldstændig gennemblødt, så det SKAL vaskes allerede samme aften. Men det er en lille ting, og mit lille yoga-eventyr er vaskebesværet værd.
For første gangs siden jeg startede, har jeg ikke særlig meget overskud til timen. Jeg er træt i kroppen, og specielt i armene. Jeg tror, det er alle øvelserne med udstrakte arme, der er hårde ved mig. Timen går et kvarter over, og da jeg har glemt at tage mit ur af, ved jeg det, til forskel fra de andre på holdet, som bare er tilstede til timen. Jeg må huske at tage mit ur af i morgen.

Nej, hvor er det (alt for) tidligt!

Torsdag:
Klokken ringer kl. 6.50. Det er godt nok tidligt. Men jeg har jo lovet mig selv at komme af sted. Solen skinner, det er varmt, og der er ingen mennesker på gaden. Jeg nyder det. Timen går også vildt godt, jeg har fået energien igen, selvom jeg er noget stiv i kroppen fra morgenstunden. Og så er jeg efterhånden lidt træt af at se på min næsten nøgne krop i alle mulige og umulige stillinger halvanden time om dagen. Jeg har vist lidt tendens til at fokusere på de lidt for store lår og den lille topmave, selvom jeg på ingen måde er for tyk. Jeg er bare ved at være træt af at se på mig selv 🙂
Da timen er overstået, skynder jeg mig i bad og af sted på arbejde med vådt hår og røde kinder – og oceaner af overskud, føler jeg. Lige indtil klokken bliver 10, og jeg føler den første træthed. Gudskelov for kaffe!

Cykelturen gennem byen kl. 6.00 i stilhed og solskin, og tilbage igen kl. 8.00 med vådt hår og rank ryk er hele den hårde og hede træning værd.

Fredag:
Sidste time! Jeg er virkelig glad for, at det er sidste time, for jeg er træt. På alle måder. Mest af alt træt af mit spejlbillede. Men jeg er blevet meget opmærksom på min krop og min vejrtrækning og føler mig et par centimeter højere, end da jeg startede. Jeg tror, at jeg vil fortsætte med at dyrke ‘almindelig’ astanga yoga i stedet for bikram, og så bare droppe ind på Ryesgade en gang om måneden. Lige nu skal jeg i hvert fald have en velfortjent pause fra varmen.

Namaste.

/Louise

PS: Største plusser ved en uges intensiv træning:
1) Større bevidsthed omkring min krop og min vejrtrækning
2) Smidigere krop – jeg føler mig højere og rankere
3) Roligt sind
4) Og så føler jeg mig faktisk også lidt mere glad og tilfreds

Sommer i foråret – og efterår om sommeren

OK, det er lidt trist, at kalenderen nu officielt er slået over i sommeren, men at vejret ikke er fulgt med. Kan I huske for nogle uger siden, hvor vejret rent faktisk troede, at det var sommer? Det kan jeg. Efter vores kvinde-brunch på SULT gik min veninde og jeg en tur i Kongens Have. Det er ikke min yndlingspark – der er lidt for mange mennesker og lidt for meget gøgl til mig – men på en forårsdag, hvor solen bare skinner (så man bryder ud i Linnet-skønsang), er det jo en smuk, smuk have.

Her er lidt billeder fra sommeren, som lå i foråret. Realistisk set har vi ikke fået de sidste varme dage for i år, så bare rolig, de skal nok vende tilbage.

Glædelig fredag,
Louise.

Cykeltur i København

Det er jo varmt udenfor! – Det er det i hvert fald i dag, og det var det også i går. Pragtfuldt!

Så er det blevet den tid på året, hvor man lige hopper på cyklen og snupper en fyraftenskaffe/øl med vennerne, inden aftenen begynder. Bare tanken kan gøre én lidt lykkelig.

Jeg cyklede en lang tur i går eftermiddags, efter en lang dag på kontoret. Turen førte mig forbi Vestre Kirkegård, hvor de små pæle langs kirkegården var pakket ind i strik (er det dig, der har været på spil, Anne?)

Meget fint – Choose those who love you.

Jeg ved ikke, hvem der har lavet dem, men hvis du ved det, må du gerne fortælle det? Jeg smiler, hver gang jeg løber forbi dem på min løbetur.

Jeg gjorde et stop på Christianshavn, hvor jeg drak iskaffe med min veninde. Ligesom sidste år blev jeg igen mindet om, hvor skønt der er på Christianshavn. I år vil jeg gøre alvor af mine trusler om at færdes noget mere herude. Det er ligesom Vesterbro, bare mere Amsterdamagtigt.

Her er min rute på knap 17 km – den kan anbefales, også selvom man cykler ved store veje hele vejen. Man møder nemlig alle bydele, og turen tager kun omkring 45 minutter.

God Store Bededagsferie (måske for sidste gang?) – vi ses på cykelstien derude!

/Louise

Copenhagen

Ja, den måtte jo komme. Københavnerøllen. Øllen, som skal få os kvinder til at drikke mere øl (som om, vi ikke drak nok i forvejen!)

Jeg er ikke helt oppe og ringe over den. Det bedste man kan sige om øllen er, at den er smuk (både flasken og øllet!). Jeg synes, designet er virkelig gennemført, så det er en fornøjelse at kigge på den. At den ikke smager af så meget, er en helt anden sag, og nok også grunden til, at jeg ikke kommer til at drikke særlig mange af dem. Faktisk smager den lidt som Heineken, hvilket egentlig er ok, det er der bare ikke noget nyt i. Og kvinder kan da godt lide noget, der har lidt mere smag…

Carlsberg – hvis I bare tilsætter lidt ekstra smag, så er jeg sikker på, at vi kvinder gerne vil betale lidt ekstra for en smuk øl, der også smager smukt.

Jeg vil indtil videre stadig drikke min Hof, Økologisk Pilsner fra Thy, Ale nr. 16 eller San Miguel, når jeg sidder og nyder den københavnske sommer.

MEN man kan jo drikke øllen og bagefter bruge flasken som vase. Det er bare et forslag. Flot er den da.

/Louise

Diskussioner af den argentinske slags..

Jeg har en brist. Den går ud på, at jeg ikke helt kan forstå, at ikke alle har den samme entusiasme for de samme ting, som mig.

Bristen går langt tilbage. Da jeg var 13 år, havde jeg denne samtale med min veninde, Christina:
Louise: ”Synes du ikke, Sinead O’Connor er vildt flot?” (det syntes jeg, fordi min søster syntes det)
Christina: ”Næ, jeg synes, hun er grim.”
Louise: ”Hvad?! Hvordan kan du synes, hun er grim? Hun har da et totalt flot ansigt, og hun har totalt meget personlighed, og hun er bare totalt anderledes end alle andre, det er hun altså!”
Christina (lettere overrasket over min iver efter at overbevise hende): ”Louise, bare fordi du synes hun er pæn, kan jeg altså godt synes, hun er grim.”
Nå! Det kunne jeg altså ikke se. Og det har jeg stadig (lidt) svært ved i dag (ej, jeg kan godt se det på afstand, men ikke i situationen). 
Dog elsker jeg stadig en god diskussion – måske på et lidt højere plan end ”Sinead O’Connor – smuk eller grim?” Så når jeg gerne vil have en god aften med gode diskussioner, så hiver jeg en veninde ned på Malbec på Istedgade – gerne Katja, for vi er tit uenige på en måde, hvor vi alligevel godt kan se, hvad den anden mener (det er lidt rart, når man er pige og gerne vil bevare den gode stemning i en diskussion). Jeg kan også nemt finde på at tage blogmakker Anne med, for vi er rørende enige om en del ting, og det er så ret at være enige! 
Malbec (som også er navnet på den argentinske nationaldrue) har virkelig god argentinsk vin, en skøn atmosfære og musik på vinyl i højttalerne, der passer rigtig godt til stedet. Og så har de det sjoveste menukort. Hvem vil ikke gerne have Eva Mendes på flaske? Det kan du få hos Malbec!



Om sommeren har de udendørsservering – måske har det de allerede, og så kan man altså have en rigtig hyggelig aften, mens man sidder på Istedgade og drikker god vin, kigger på smukke mennesker og diskuterer alt mellem himmel og jord. 
Skål!
/Louise

/Louise

 

Kulturhavn på Bryggen

Islands Brygge om sommeren er et dejligt sted (hvis man da kan finde sig et ledigt sted på plænerne). Men hvert år i starten af august forvandler Bryggen sig til et aktivitetsbombardement. Kulturhavner en foreningsfestival, et tilbud til københavnske foreninger om at komme og vise folk, hvad de går og laver.Nu har jeg ikke været på Kulturhavn før, men jeg har læst programmet, og det ser lidt vanvittigt ud. Jeg tror, jeg vil tjekke fodvolley, fodtennis, frisbee som holdsport og undervandsrygby ud. Derudover er der kommet en musikscene, hvor blandt andre Entakt spiller. Og så er der masser af ’almindelige’ foreningstilbud som street soccer (for kvinder), forskellige former for kampsport, kajakroning, basket, debatter ved Yngresagen og meget andet.

Billedet er fra Trip Trap Tryl Scenen, som nogle superkvikke arkitektstuderende har bygget i løbet af de sidste fire dage. Det er på denne scene, at åbningen af Kulturhavn foregår fredag kl. 15.30. Bent Fabricious Bjerre og DJ Noize står for musikken sammen med de to hovedrolleindehavere fra Forelsket i København musicalen fra 2007, og så er der både charleston dans og breakdance. Jeg tror, det bliver ret spektakulært.

Håber vi ses!

//Louise

Planteskolen, der gav mig grønne fingre

Jeg har bestemt ikke grønne fingre. Men det sker, at jeg bilder mig selv andet ind. Det gjorde jeg, da sommeren begyndte i juni. Min veninde, som modsat mig, er superdygtig til plant, grønt og græs, og som har en fin lille have på Amager, inviterede mig med ud på en længere cykeltur, som bragte os til enden af Peter Bangs Vej og starten af Damhussøen. Herude ligger nemlig en planteskole, en stor og flot én af slagsen. Bo Grønt hedder den, og de har så mange planter og blomster med så mange fantastisk underlige navne, at det er ligesom at komme i en form for legeland – også selvom man lider af haveskræk.
Jeg havde allerede tidligt på foråret besluttet mig for at fylde min altankasse med krydderurter. Både fordi at kassen ellers bliver brugt som askebæger (1m altankasse = ca. 250 cigaretskod), men også fordi, at jeg virkelig gerne vil min havefobi til livs. Jeg elsker naturen (i korte tidsintervaller), men tør altså ikke tage mig af planter.
Hos Bo Grønt er de søde til at tage sig af folk som mig. Min veninde tog mig i hånden og viste mig vejen til krydderurterne. Og der var mange! Min kærlighed faldt på basilikum, rosmarin, mynte, persille og oregano. De står nu i min altankasse, og de lever rent faktisk stadig. Bortset fra den ene basilikumplante, som døde efter tre døgn i blæst. Den anden står på køkkengulvet, i læ for det danske til tider ustadige sommervejr. Jeg lukker den nogle gange ud, så også den kan få lidt glæde af solen.
Denne altankasse er vist kun starten på min karriere som Kvinde med Grønne Fingre. Jeg har allerede op til flere gange besøgt min venindes lille 40m2 kolonihave, og det er ikke sidste gang, jeg besøger min nye ven ved Damhussøen, Bo Grønt. Det gode er, at han altid står klar med nye planter, når de gamle dør – og det gør de stadigvæk tit.
Vi ses nok om nogle uger, Bo!
/Louise