Tag Archives: Sønder Boulevard

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Reklamer

Så’ der snart motionsløb i byen

Maraton er ikke noget, man løber – det er noget, man ser!

For to år siden skrev jeg blog om Copenhagen Marathon, som hvert år løber forbi mit vindue. Lige siden 2005, hvor jeg flyttede til Vesterbro, har jeg hængt ud af mit vindue på Sønder Boulevard med en franskbrødsmad i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, mens jeg har hujet på de seje mennesker, som kæmper sig gennem de 42,2 km. De kommer altid forbi mig mellem kl. 10.00-11.00, så mit vindue er et helt perfekt udkigspunkt.

Et år, hvor en ven af familien Taarnhøj – Jørgen – løb, var jeg rundt i hele byen og følge ham. Først Vesterbro, så Nørrebro, så Østerbro, hvor Julie stod klar med kaffe og kamera på Strandboulevarden, og til sidst ved målstregen, hvor hans datter (og min veninde) Kristine mødte os.

I år skal jeg selvfølgelig også se med. Og klappe. Jeg har lokket Anne til at se med – måske kan jeg få hende med ud på cykel rundt om i byen. Det er SÅ festligt. Og det er jo lige før vores fødselsdag i Skydebanehaven, så vi kan sagtens nå en god rundtur. Jeg glæder mig allerede til at heppe på Sirius-patruljen og mænd i dametøj – de sædvanlige festlige indslag blandt de almindelige løbetøjs-løbere.

Politiken er én af hovedsponsorerne, og du kan på deres hjemmeside læse om de mange aktiviteter og kaffetilbud, os almindelige søndagstravere kan boltre os i. Derudover har Mikkeller lavet deres egen maratonøl, som ganske vist er en letøl, men ikke desto mindre en læskende øl, som alle løbere velfortjent kan slubre i sig, når de er kommet godt i mål. Øllen serveres i målområdet på Islands Brygge.

I denne video kommer man hele ruten rundt (dog med et elegant hop over Sønder Boulevard).

Og her kan du se ruten på Politikens kort:

Vi blogger selvfølgelig om arrangementet på søndag. Stay tuned!

/Louise

Sommer i København – del 1





Heden har lagt sig over os, og hvor er det så bedre at befinde sig end på stranden! Vi drog til Amager Strandpark – nærmere bestemt ved Fem-øren. Her er der basketnet og et fint lille strandtorv (som de kalder det) til fri leg. Jeg plejer at lægge mig tættere på byen – altså, jeg har aldrig ligget så langt ude ad strandparken før, men det var virkelig dejligt. Der var ligesom lidt mere stille og ingen ’risiko’ for at møde nogen man kender, der med sin blege vinterhud. Dejligt (og hvor jeg dog elsker lyden af strand, vand, bølger og legende børn!). Efter et par timer i solen (hvor kuløren alligevel blev mere rød end godt er) drog vi tilbage til Vesterbro! Og så holdt vi en lille picninc med god og kold hvidvin på Sønder Boulevard. Og det kan klart anbefales alle at slutte stranddagen af med en lille picninc – hvor end det måtte være. Herfra skal bare lyde et højt hurra for den fine midterrabet på Sønderboulevard, hvor det er helt perfekt at smide sig i skyggen af et træ og NYDE sin kolde dejlige hvidvin. Tak for en dejlig dag, Louise!

/ Anne