Jeg er forelsket i Tivoli-julen!
/Louise
Udgivet i julestemning
med emneordet Jul, jul 2012, Julelys, Julemarked, julemarked tivoli, Julepynt, Tivoli
Ja – jeg har været i Tivoli. Med turpas. Og det er altså sjovt! Og hyggeligt. Og med masser af turister. Og solskin, selv om meteorologerne havde lovet regn og regn og regn.
Og is. Og smørrebrød i Grøften. Og en øl. Og Tivoligarden.
Og jeg prøvede Det Gyldne Tårn (det gør jeg ikke igen!) 2 gange! Og jeg prøvede Himmelskibet (det gør jeg heller ikke igen!).
Men jeg prøvede også klassikerne. Rutsjebanen – 2 gange. Odinekspressen. Galejerne – 2 gange. Og til sidst, da aftenen gik på hæld, Ballongyngerne.
Ahhh – det var en dejlig dag i Tivoli! Med det hele. Og jeg får lyst til at give jer denne en gang til: FORELSKET I KØBENHAVN
/ Anne
Udgivet i Indre By, sommer, Vesterbro
med emneordet Ballongyngerne, Det Gyldne Tårn, Forelsket i København, Grøften, Himmelskibet, Odinekspressen, Plænen, Rutsjebanen, Tivoli
En del af jer modtog et indlæg kun med billeder for lidt siden – sådan går det, når man tager en kaffepause og læner sig indover computeren. En del af mig kom til at publicere – sorry! 🙂
Vores holdning til CDW
Vi skrev om Copenhagen Dining Week sidste år, og nu gør vi det igen. For god ordens skyld vil vi gerne påpege, at vi synes, det er et fremragende initiativ, som vi kun kan se fordele ved. Der har været nogen kritik omkring det, da nogen mener, at restauranterne taber penge på arrangementerne, at de føler sig presset til at være med, og at vi gæster bliver vænnet til at betale langt under den normale pris for en tur på restaurant. Vi tror ikke på noget af det.
Vi tror på, at dette er en god mulighed for at prøve nogle gode restauranter af, og at man vil komme igen på et senere tidspunkt, hvis oplevelsen er god. Og som Paustian har sagt, så er der også stordriftsfordele ved en uge som denne, da alle gæster får de samme retter – ikke som normalt, hvor man kan vælge frit fra et stort menukort. Derudover er det dejligt, at februar lige pludselig bliver en begivenhedsrig måned, i stedet for at vi alle sidder derhjemme i hver vores lejlighed. Nej, lad os komme ud og komme hinanden ved.
Nimb
Første tur udi den københavnske middagsuge gik til Nimb Terrasse, som ligger inde i Tivoli. De åbnede sidste år i Divan 2s gamle lokaler. Nimb råder nu over fem restauranter i Tivoli – Nimb Bar’N’ Grill, Nimb Brasserie, Nimb Terrasse, Balkonen og Herman (som snart skifter navn, efter Thomas Herman ikke er der længere. Den skifter i øvrigt navn til Louise Nimb, hvilket jeg naturligvis er yderst tilfreds med – virkelig flot navn).
Mmmmmmm….
Nimb Terrasse er charmerende i sin blanding af fransk detaljeorienteret landstil blandet med skandinavisk enkelhed. Personalet er venligt og snakkesagligt, dog uden at være anmassende, og maden er… fantastisk!
En stor del af charmen ligger i at gå gennem Tivoli, hen til restauranten og sidde og se ud på den gamle have. Og en anden ting er selvfølgelig, at maden er fabelagtig og personalet ligeså. PLUS, de har styr på vinen, hvilket er super, når man som jeg godt kan lide god vin, men ikke synes, at jeg ved nok om det til at kunne navigere i et stort vinkort. Tak, Nimb.
Glæder mig allerede til næste CDW-besøg i morgen.
På gensyn!
/Louise
Udgivet i Begivenhed, Indre By, restaurant
med emneordet Copenhagen Dining Week 2012, Mad, Nimb, Nimb Terrasse, Restaurant, Spis, Tivoli
Hvert år, når duften af det første forår rammer mig – også selv om det mest lugter af optøede hundelorte – bliver jeg forbavset over, HVOR dejligt det er.
Og i dag – søndag 20. marts – er den første forårsdag, som jeg rigtig har lagt mærke til. Så jeg cyklede en tur, fra Vesterbro til Amager til Christianshavn. Og jeg snusede stemningen ind. Duften. Lyden af alle de mange mennesker på gaden. Alle os, der nu endelig også tø’r op oven på en kold vinter. Og jeg så forårstegn alle steder – her er lidt! Jeg håber, I alle sammen kommer ud og nyder foråret i dag. Og hvis ikke i dag, så en af de næste dage, for det er vist noget med, at det bliver ved! Hurra for det!
/ Anne
Et sikkert forårstegn – der arbejdes på at gøre Dæmonen klar til TIvoli-sæsonen |
Havnebadet ved Islands Brygge set fra Langebro |
Det ene ‘hus’ på Langebro |
Mennesker på gåtur langs kanalen (med Christiansborg lige til venstre) |
“Jeg elsker jul i Tivoli! Det kan være lidt koldt at gå rundt i den gamle have i december, men så er det jo heldigt, at man kan få varmen ved at drikke æblegløgg (mmm!) og spise lune æbleskriver. Og så skal man jo ikke glemme den varme, der spreder sig i kroppen, når man giver sig selv lov til at slippe julemånedens stress og bare betragte de smukke lys i havens træer og buske. En helt igennem vidunderlig varme – og julestemning!“
Udgivet i Julekalender 2010
med emneordet Anne-Gia Mortensen, æbleskiver, glögg, jul Tivoli, Tivoli