Tag Archives: udstilling

Sandslotte på Ofelia Beach

… eller skulle man hellere kalde det for sandskulpturer? Det skulle man nok. Der er i hvert fald intet uambitiøst over de mange utrolige sandkreationer, der lige nu er udstillet på Ofelia Beach. Først skulle udstillingen slutte sidste søndag, men nu er den forlænget med fire uger og slutter først til den 1. september.

Det er lang tid siden, at jeg på så kort tid har udbrudt “wow” så mange gange. Det er virkelig imponerende, hvad kunstnerne fra hele verden har formået at kreere.

På deres hjemmeside skriver Københavns Sandskulptur Festival 2012, at 70.000 mennesker allerede har set udstillingen, og jeg kan godt skrive under på, at den er virkelig et besøg værd.

Skulptørerne er nogle af verdens bedste. Nogle af dem har fået en opgave, som de skulle fortolke, andre har været frit stillet, hvad de gerne ville skabe af sand og ler. Skulpturerne er nemlig ikke kun lavet af sand, men også af ler, som sikrer, at kreationerne stadig står, hvis det regner. Godt tænkt i et land som Danmark!

Her følger en masse billeder fra min tur på sandfestival. Mit yndlings var selvfølgelig det af København med den smukke Marmorkirke i front.

Og husk lige, når du kigger på billederne, at alt er lavet af SAND. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt. Meget imponerende.

/Louise

“Evolutionen” af Daniel Doyle

“Egypten” af Maria Torp

Det antikke Grækenland og havets gud Poseidon

Hades

København

Andy Briggs og David Billings fra Canada har lavet denne skulptur, der viser industrialiseringen.

Nutiden

Nicklas Bendtner

Save the Ocean

Pavel Mylnikov

Shamaness beskytter vores drømme om natten. Hun har spundet et net, der skal fanger de onde drømme om natten, som forsøger at hindre vores drømme at blive virkeliggjort.

Guy-Olivier Deveau, kunstneren bag: “Ofte anses bevidstheden for at være unik og entydig men flere teorier leder os til at forstå, at bevidstheden opbygges af flere lag. Videnskaben fortæller os, at den er skabt af aktiviteter i nervecellerne og konflikterne mellem disse. Nogle psykologiske teorier skelner mellem det bevidste og ubevidste. Det som umiddelbart kan se ud som en entydig oplevelse vil ofte kunne forstås mere nuanceret.”

Ruslan Korovkov

Ruslan Korovkov

Skulpturen vrede udtryk skyldes manglende glæde over Operahusets arkitektur. Ved at lave en bombastisk skulptur håber kunstneren at flytte lidt opmærksomheden væk fra Operahuset.

“The Key of She” af Fergus Mulvany

Bob Atisso fra Togo, kunstneren bag: “My sculpture is a representation of three different kingdoms based on different cultures, I am expressing through the comparison of these different kingdoms the similitude between them. Even though each of them has it own definitions, i am just highlighting their similar way of organization and how complementary they could be if we can take time to know each other, in our diversities. I think, it is our only way to appreciate all the richness of the world. I believe that all together with the sincere respect of others and the nature, we could pretend a better world for the coming generations.”

“Vikingetiden” af Charlotte Koster

Reklamer

Udstilling om Københavns skrald!

Københavns Bymuseum har lavet en ret sjov udstilling om skrald. Skulle det nu være interessant? Ja, det er det faktisk, for man kan sige meget om mennesker, når man kigger på deres affald. Det fandt vi i hvert fald ud af, da Anne Sofie og jeg smuttede forbi museet på vej fra arbejde i tirsdags. 

Udstillingen handler om, hvordan byen har levet og lever med skrald. Hvordan vi smider ud og genbruger. Og hvordan vores forbrug har udviklet sig gennem tiderne.

Fællespibe - hyggelig form for genbrug

Skrotkunstner a.k.a. Professor Kan.Alt - det er da en titel, der vil noget

Min yndlingsdel af udstilling var den, hvor man kunne læse om københavnske gader, som engang enten ikke havde navne eller også havde de et mærkværdigt navn. Engang var det kun hovedgaderne i byen, som havde navne.

Skidenstræde var Krystalgade, før det blev Krystalgade. En lidt anden klang, strædet fik, hva? Gaden hed Skidenstræde, da der i 1800-tallet faktisk løb en åben kloak i gaden. Lækkert. Faktisk var gaden opdelt i to – Lille Skidenstræde og Store Skidenstræde. Ja, det er ikke engang løgn. Gaden skiftede til det lidt mere delikate navn Krystalgade i 1818.

Magstræde har en ligeså latrinær historie som Krystalgade. Ordet ’mag’ betyder oprindeligt ’nødtørftshus’ eller simpelthen ’lokum’. I hvert fald fra 1500-tallet var der nemlig på dette sted opført et offentligt ’mag’, som stod på pæle ud i stranden. Dette sted kaldtes også ’Vestre Mag’ til forskel for ’Østre Mag’, som lå ved det, der i dag er Hyskenstræde. Hyskenstræde kommer i øvrigt af tysk, ’das Häuschen’, som direkte oversat betyder ’det lille hus’. Også her er den latrinære sammenhæng åbenlys. Når man i dag omtaler et toilet som et ’das’, kommer det faktisk også herfra, nemlig fra bestemmelsen i ’das Häuschen’.

Skraldudstillingen kan ses indtil slut juli. Bymuseet har også en anden udstilling i øjeblikket, Om at blive københavnere, men den skriver jeg om på et senere tidspunkt – den løber året ud.

God weekend
/Louise

Kunst i Jægersborggade

For nogle uger siden besøgte Anne og jeg Jægersborggade under Late Night Hunting. Noget må være gået galt, for der skete ingenting i gaden. Nu var det også meget koldt, den torsdag aften i april, men vi satser på at besøge begivenheden, som finder sted hver første torsdag aften i måneden, senere på året, forhåbentlig med lidt større succes.

Grunden til, at jeg så gerne ville ud til Late Night Hunting var, at jeg havde læst om et galleri, som lød alt for spændende, nemlig cmyk kld, og de skulle have holdt åben denne aften.

Så da de grundet sygdom ikke havde åbent alligevel, blev jeg slemt skuffet, for galleriet og butikken er SÅ fin, også udefra. Se selv her:

Heldigvis havde jeg tid i går eftermiddags til at slå et smut fordi, og sikke en oplevelse. Illustrator/maler Maya Langeland åbnede tilbage i 2005 kælderen sammen med male/installationskunstner Morten Sørensen.

Ideen med kælderen er at give kunstere et sted at udstille, men uden nogen form for uddannelses- og navnesnobberi. Her er man ligeglad med, om du har studeret på en fancy skole, eller om du hedder Tal R. Cmyk kld er et rummeligt sted, hvor man i stedet hylder kunsten.

Lige nu kan man se en udstilling, hvor 36 kunstere fortolker et sted i byen. Det er en ret vidunderling udstilling, som jeg klart kan anbefale. Men du skal være hurtig, den bliver pillet ned næste søndag d. 28. april. Alle værker kan købes.

Udover skiftende udstillinger har cmyk kld også PrintFabrikken, hvor du kan købe et print at et af de mange værker. Mange er de illustrationer og tegninger, der hænger på væggen kan du købe for 90 kr., og på den måde udsættes værkerne for en mikro-masseproduktion. En ret god idé, hvis du spørger mig.

Jeg købte et print, og jeg følte, at jeg fik mit eget lille billede med hjem, selvom det sikkert også hænger et par andre steder i København. Man får større mulighed for at dele kunsten, og kunsteren tjener lidt mere, end hvis de kun skulle sælge originalen.

Jeg er ret begejstret for cmyk kld. Det minder utrolig meget om et sted, jeg fandt, da jeg var i Berlin for nogle uger siden. Det eneste dårlige, man kan sige om cmyk kld, det er, at det ligger i København = større risiko for at kaste alle sine lommepenge efter kunst herfra.

Iøvrigt også en god idé til en værtindegave i stedet for blomster eller chokolade.

Jeg fandt nedenstående tegneserie, som jeg har fortrudt, at jeg ikke købte. Synes, at denne tegning er ret fin:

Der står:
– der kommer jeg kun igennem hvis jeg hakker mig selv i småstykker
– så gå udenom, der er også bare ørken på den anden side

Forfatteren hedder Claus Ejner, og bogen koster ca. 100 kr.

Cmyk kld har i øvrigt åben tirdag-fredag kl. 12-17.30, lørdag kl. 11-15, 1. søndag hver måned kl. 11-15, og til Late Night Hunting.

God weekend!

/Louise