Tag Archives: Dronning Louises Bro

Hele verden elsker København!

København har fået så meget ros i denne uge, og det bliver vi så glade for! Derfor har vi samlet nogle af alle de skønne artikler og videoer, som er blevet delt i denne uge.

Først var der The Guardian, som skrev, at København virkelig er så skøn, som man siger, at den er.

Så var der BBC, som roste Dronning Louises Bro og Københavns grønne områder.

Værten for det dejlige bilprogram Top Gear, Jeremy Clarkson, ville også gerne lige sende et high five til København for vores seje cyklister, hvilket vi synes er helt i top, når nu manden er bilentusiast.

BBC var igen på banen for at lovprise Vesterbro, fordi bydelen madmæssigt bare er for fed på den fede måde (jo, jo, det er den stadig!).

Tidligere på ugen bragte vi denne herlige video, hvor en sød amerikaner prøvekører vores bycykler, som han synes er helt i orden.

Og selvom nedenstående video er fire år gammel, så er den simpelthen for god til ikke at have med i dette indlæg. Specielt udtalen af ‘smørrebrød’ med australsk accent er virkelig charmerende. Og tak fordi, I nævner vores broer – dem er vi her på bloggen også meget glade for!

Til sidst var der vores cykelbro i førstesalshøjde, som vi glæder os meget til, så vi ikke længere skal kaste cyklen på nakken, når vi skal fra Bryggebroen til Kødbyen. Og så er den allerede klar om et lille år!

Rigtig god weekend København, hele verden elsker dig, din skønne tøs!

/Louise

Reklamer

Fredagsøl på broen

Foråret er her – og jeg HÅBER, det er her for at blive. For det er vidunderligt, og det eneste jeg har lyst til, når solen skinner, er at være udenfor og nyde de varme stråler og lyset. Uhmmm!

I fredags inviterede min kæreste mig på en fredagsøl på broen – Dronning Louises Bro. Og der faldt vi lige ind i en gadefest af den dejligste, mest spontane og forårsagtige af slagsen. Der var mennesker over alt, der sad og nød det lune vejr, og så var der musikanlægget – fint (og stort) placeret eller bygget ind i christianiacyklen. Bum. Gode toner, der indbød til fredagsølsdans på broen – og det gjorde vi.

Og allerede nu på denne mandag går jeg og glæder mig lidt til min næste fredagsøl på broen – i solen, med alle de andre, og meget gerne med cykelanlægget-der-ligner-mickey-mouse-og-spiller-musik-af-den-gode-slags. / Anne

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

Fredagsølstemning på Dronning Louises Bro

På to hjul

 

Nørrebrogade / Fælledvej – børn hjælper børn over gade

n..

Nørrebrogade / Dronning Louises Bro

Nørrebrogade / Dronning Louises Bro

Åboulevarden v. søerne

Vordrofsvej / Danasvej

Den smukke tøs, der får mig frem i verden

Jeg har lige været på weekend i Tyskland, og noget af det, jeg kan glæde mig mest til efter sådan en dejlig tur væk fra byen, det er min daglige cykeltur til og fra arbejde. Vi har skrevet om dem før, og vi gør det helt sikkert igen, men hurra for Københavns cykelstier!

Jeg har 5 kilometer hver vej, hvilket vil sige 40 minutter dagligt på de københavnske cykelstier. Og der er virkelig noget at være stolt af – selv New York har efterlignet os på det punkt.

Jeg deler cykelstierne med utrolig mange andre københavnere, og de fleste ser faktisk rimelig tilfredse ud, til forskel fra dem, der dagligt må tage bussen… Jeg drøner af sted på mine nye cykel med Neil Young eller The Broken Bells i ørerne og synes faktisk, det er  sjældent jeg bliver stoppet af de røde lys.

Jeg lovede mig selv, at jeg ville tage et billede, hver gang jeg holdt for rødt. Det blev til 4 stop… Og her er billederne.

Go dag. /Louise

Kys København – eller kys i København!

København er verdens bedste by at være forelsket i! For her er rigtig mange usynlige pletter og gemmesteder, hvor man liiige kan dele et kys – eller lade sig kysse. Et af mine bedste kys var en sommernat – og det var ikke på et lille gemmested. Næ, det var ved Sortedams-søen i ly af Dronning Louises Bro, midt om natten i et forrygende torden- og regnvejr. Det var et af de der kys, hvor man pludselig tror, at man er midt i en lille fransk film og på Seinens bred – og så er man midt i København! Og selv om det var et sommerkys, så ved jeg, at efteråret kommer til at byde på lige så mange romantiske stunder – og kys! Lige dér – under Københavns himmel og skyline. Gå ud og opdag de bedste kyssesteder – her er et billede af et fantastisk kyssested – find det og kys for fa’en!!

/ Anne