Tag Archives: gåtur

Solskin på en vintersøndag

I går skinnede solen i flere timer – et særsyn her i den grå januar. København tog sig så fint ud, så jeg besluttede mig for at gå en tur ud til Christianshavn og tilbage igen.

Og se, hvad jeg fandt; blomster på træerne! Så kan Kong Vinter godt pakke sammen – vi er nogle, som spændt venter på forår (selvom kalenderen siger vinter halvanden måned endnu)

/Louise

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7 foto 8 foto 9 foto 10 foto 11 foto 12 foto 13 foto 14 foto 15 foto 16

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Uhm – efterår

Jeg var på tur nordpå (eller måske mest nordvest …) i dag – til Farum. Med S-tog med min cykel. Må jeg lige stoppe her og komplimentere den virkelig gode idé det er, at man kan have sin cykel med S-toget helt gratis – det gør eventyr og besøg udenfor København en hel del lettere! Nå, men toget til Farum standser på Hareskov Station – en station lige midt i skoven. Og lige da, kiggede jeg ud af vinduet og for første gang i år, lagde jeg mærke til, at farverne er begyndt at ændres. Og om ganske kort tid vil skovene stå i brand med alle de flotte røde farver. Og lige der vil jeg tage med S-toget – måske til Hareskoven, måske til Dyrehaven – ud i de smukke efterårsfarver. Og nyde det – og nyde, at man ikke skal så langt uden for byen for at se, snuse og lugte efteråret, på ægte skovmanér! Jeg fandt nogle billeder fra Dyrehaven fra sidste år – og blev helt efterårsmelankolsk – sommeren er forbi, og vinteren venter om hjørnet. Men inden vi når til vinteren, så lad os nyde årets smukkeste farver. For det er lige, hvad efterårets farveeksplosion og brand er: årets smukkeste:

De her billeder er vist fra november sidste år, så vi må vente nogle uger før, vi kan glædes over disse fantastiske, røde farver. Men jeg glæder mig til dette. Til varm kakao. Tæpper. Store vanter og huer. Og rusk. Uhm – efterår: jeg elsker det. Faktisk. / Anne

 

Sommer i foråret – og efterår om sommeren

OK, det er lidt trist, at kalenderen nu officielt er slået over i sommeren, men at vejret ikke er fulgt med. Kan I huske for nogle uger siden, hvor vejret rent faktisk troede, at det var sommer? Det kan jeg. Efter vores kvinde-brunch på SULT gik min veninde og jeg en tur i Kongens Have. Det er ikke min yndlingspark – der er lidt for mange mennesker og lidt for meget gøgl til mig – men på en forårsdag, hvor solen bare skinner (så man bryder ud i Linnet-skønsang), er det jo en smuk, smuk have.

Her er lidt billeder fra sommeren, som lå i foråret. Realistisk set har vi ikke fået de sidste varme dage for i år, så bare rolig, de skal nok vende tilbage.

Glædelig fredag,
Louise.

Den sidste sne?

Om en lille uge er det forår!

Selvom jeg er en frosenpind, som sjældent jubler og klapper hjerteligt af sne, så var det da nogle smukke uger, vi havde i starten af februar.

Vi lader billederne stå et øjeblik og gør os ellers klar til at smide vinterfrakken lige om lidt.

/Louise

Københavns første sne

Så skete det – sneen faldt, og sikke den faldt. Et 5-10 centimeter tykt lag har lagt sig over byens gader og stræder, dog flottest og hvidest i parkerne.

Søndermarken

Jeg gik en tur i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Og jeg ved ikke helt, hvad jeg havde troet, men jeg havde forventet en tyst, hvid verden for enden af Vesterbrogade. Men sådan var det ikke – tværtimod. Københavnere i alle aldre har tørstet efter sneen, så kælkebakkerne var tætpakket med forældre og børn – og alle de andre – der susede af sted. Grinede. Snakkede. Nød søndagen. Og sneen. Og hinanden. Og jeg – jeg nød dem. Deres susen. Deres latter. Deres stemmer! Den tyste, hvide verden var i stedet en hvinende, frydefuld legesøndag. Af den allerbedste slags. Inge, tak for gåturen – det var perfekt! Og til alle jer andre. Glædelig sne – nyd den, mens den stadig er hvid 🙂 / Anne

Folk i underskud for kælk

Flere folk i underskud for kælk - det ligner næsten en lift ude til højre ...

Leg, latter og glæde

Idyl

Sneen dækker mine fødder - så er det vinter