Tag Archives: Valby

Gassiloens fald

SÅ faldt den, gassiloen i Valby. Det er nok ikke gået nogens næse forbi med al den presse, der var på begivenheden. Selvfølgelig var Forelsket i København på gerningsstedet, da den 108 meter høje silo gik i knæ.

En meget vild oplevelse, både lyd og syn var voldsomt. Og vemodigt, for nu er den jo væk, og det er lidt en skam. Den var jo et varetegn, og nu er der bare frit udsyn derude ved Valbyparken.

Jeg optog en lille video, da den faldt. Jeg fik et kæmpechok, da det skete (som man kan høre på videoen) og måtte også knibe en tåre. Det føltes, som da jeg var barn og tårerne løb, når jeg blev forskrækket. Meget underligt.. Men helt instinktivt bliver sanserne vel bare vakt, når man ser sådan noget…


Goodbye, Silo. Sov godt.

/Louise.

PS. Læs her, hvad gæsteblogger Inge oplevede, da hun besøgte gassiloen for nogle måneder siden.

Et snapshot fra fortiden; der var engang en gassilo i Valby..

…Høj og flot tårnede den sig op i horisonten…

…men ingen ville hverken eje eller have gassiloen, og derfor måtte den smække med døren og forlade marken i Valby…

…”So long”, råbte den, da den med et brag forsvand ned i jorden, hele vejen igennem til den anden side af kloden, ned til kineserne, som nu nyder godt at dens glade væsen og varme selskab…

Reklamer

Gassiloen i Valby

Vores veninde Inge var ude og sige farvel til gassiloen i Valby, inden den skal rives ned. Og hun gæsteblogger om det:

Gassilo udefra fra valbyonline.dk

Gassilo udefra fra valbyonline.dk

Til november skal et af Valbys vartegn, den lyseblå Valby Gassilo, rives ned. Den har ikke længere noget formål og har ikke været i brug siden 2007. Flere års forsøg på at på at få den solgt til formål som koncertsted, klatrevæg og andet har ikke båret frugt. Siloen kan med sine 108 meters højde ses fra en stor del af København og omegn, og i de 1½ år jeg har boet i Valby, er den blevet et hyggeligt tegn på “hjem”.
For at Valbyborgere og andre interesserede kunne sige farvel til siloen, havde en gruppe kaldet GasEntusiasterne arrangeret, at man kunne opleve siloen indefra samt udefra i hhv. 12 og 25 meters højde. Var man en heldig vinder kunne man også komme op på toppen og opleve udsigten fra 108 meters højde. Man skulle selv gå derop på udvendige trapper. Uhh!

Jeg tænkte, at det kunne da være en meget sjov oplevelse, som man formodentlig kun oplever én gang. Og så kunne det være hyggeligt at sige farvel. Større forventninger havde jeg ikke. Men det viste sig at være en helt ubeskrivelig oplevelse! Selve rummet er samtlige 108 meter højt og 54 meter i diameter. Og så er den sort af blank olie på vægge, gulv og loft. Det gav en virkelig smuk effekt fra vinduerne i loftet!

Gassilo indefra

Gassilo indefra

Men det var ikke det mest særlige ved oplevelsen. Det var lyden. Lyd der blev kastet frem og tilbage mellem de 108 x 54 meter. Dét var vildt! Og helt ubeskriveligt! Det nærmeste jeg kan komme det, er lyden under vand. Bare meget højere. Man kunne mærke på publikum, at de var meget benovede og tavse, når de kom ind i rummet. Men når der så blev råbt, klappet eller spillet på det til lejligheden opstillede keyboard eller trommesæt, så blev der larm. På den gode måde! Jeg blev virkelig draget af rummet og havde slet ikke lyst til at gå igen. Det var en stor og fascinerende oplevelse, som jeg er virkelig glad for at have oplevet. Jeg fik desværre ikke selv optaget lyde eller en film derude, men på denne film http://www.youtube.com/watch?v=3ncujII6CnY, der er optaget ved en tidligere lejlighed, kan man fornemme lyden derinde.

Jeg overvejede en tur udenpå siloen for at opleve udsigten. Min højdeskræk fik mig dog talt fra det, så jeg blev på jorden.

Gassilo udefra med små mennesker i 25 meters højde

Gassilo udefra med små mennesker i 25 meters højde

Jeg kender endnu ikke den præcise dato for hvornår siloen sprænges, men der vil være mulighed for publikum at overvære det i behørig afstand. Der vil jeg nok også være til stede. / Inge

Vestre Kirkegård – en stille oase på Vesterbro






På en eller anden måde er der noget tiltrækkende ved at gå tur på en kirkegård. Måske har det noget gøre med, at man uundgåeligt kommer i kontakt med den side af livet, som mange af os har en vis ærefrygt for; døden. Hvorfor er en kirkegård dragende? Hvorfor er dette sted ofte den perfekte lokation, hvis du skal have klaret tankerne, løst dine indre problemer eller blot hæve lidt på frirums-kontoen?

Jeg har opdaget, at kirkegårde inviterer sine gæster med åbne arme. Altid føler jeg mig velkommen, og jeg behandler haverne med respekt. Der er skabt rum til eftertanke og stille gåture. Derfor betragter jeg mine ture til kirkegården som gående meditation.

Jeg bor tæt på Vestre Kirkegård, og jeg er netop begyndt at ’bruge’ den relativt ofte. Mit første besøg var tilbage i 2002, hvor min ekskæreste og jeg cyklede fra Frederiksberg gennem Valby og Carlsberg ud til den store kirkegård. Siden har jeg faktisk ikke været der, blandt andet fordi den blev lidt væk for mig – hele to gange har jeg (uden krak og kort) cyklet forgæves rundt mellem togbaner og fængsel. For at du ikke skal komme ud for den samme vildfarelse, kan du her se på er kort, hvor i København, kirkegården ligger.

På Vestre Kirkegård ligger en del berømtheder begravet. Mest fascinerende er grønlandsforsker Knud Rasmussens grav, der ligger på en bakke med udsigt ud over en lille fin sø. På hans (pænt store) gravsten står kun hans navn, ingen dato. Det giver et sus i maven, når man først får øje på den grav. Derudover kan man også finde en del socialdemokrater, bl.a. Stauning, Kragh og Pio.

Nede i det sydlige hjørne ligger Danmarks eneste massegrav, hvor over 10.000 tyske flygtninge og soldater ligger begravet. Jeg så nogle store sten, hvor der stod ca. 20 navne på hver, og de var alle døde inden for to dage, nogle måneder efter krigen. Hvis nogen kender historien bag disse grave, så skriv endelig.Kirkegården har også en muslimsk afdeling, en katolsk afdeling, en grønlandsk afdeling. Jeg har sikkert glemt noget i min fortælling om kirkegården, for der er så meget at se derude. Jeg kan kun anbefale dig at tage derud og gå en tur. Historie, natur og stilhed i en skøn forening!

/Louise