Tag Archives: Restaurant

Copenhagen Dining Week 2013

For tredje år i træk er der i uge 7  Copenhagen Dining Week, som arrangeres af Cofoco-folkene i samarbejde med Pellegrino. Konceptet er som altid tre retter for 200 kr. på nogle af Københavns bedste restauranter. I år deltager flere restauranter end nogensinde før, omkring 100 styks. Jeg er stor fan af konceptet, selvom der har været lidt debat omkring det. Nogle restauranter frygter nemlig, at disse tilbud vænner danskerne til at gå ud at spise til halvdelen af, hvad det koster for en middag under normale omstændigheder. Men som jeg har forstået, når jeg har spurgt på restauranterne, som er med i Dining Week, så hænger det ikke sådan sammen. De siger følgende:

  • Der er stordriftsfordele. Restauranterne kører med én menu og har næsten udsolgt alle aftener i en uge, som normalt er ret stille. 
  • De kører ikke med deres normale menu. Flere restauranter bruger konceptugen til at prøve nogle anderledes ting af – det er altså ikke helt den samme oplevelse, man får under denne uge, som normalt. Dermed ikke sagt, at det ikke er lige så godt, men man kan blot få en anderledes oplevelse, og kokkene kan få lov at ‘lege’ lidt.
  • De kommer i kontakt med et andet publikum. Under Dining Week prøver mange københavnere restauranter, som de måske normalt holder sig fra pga. prisen eller forestillingen om, at prisen er for høj. Hvis restauranterne formår at skabe en god oplevelse, håber man, at disse gæster kommer igen, eller endda at nogle af deres fordomme om høje priser bliver gjort til skamme. 

København har så mange gode restauranter, men mange af dem står tomme aften efter aften. Det er så trist. Derfor er denne uge virkelig skøn, for når man cykler gennem byen, kan man selv på en mandag opleve masser af liv i gaderne. Vi kommer nok aldrig uden om, at det er lidt dyrere i København end i mange andre lande at gå ud af spise, men måske kan man få lidt flere københavnere til at gå oftere ud på nogle af de mellemdyre restauranter. For mig er en middag på en god restaurant noget af det allerbedste i verden. Jeg ville egentlig ønske, at der var Dining Week hver uge, men når det nu ikke kan lade sige gøre, så må jeg hellere udnytte det ekstra meget i denne uge.

I mandags var jeg på Skovshoved Hotel. Menuen var blomkålssuppe med saltede mandler og citronskal til forret, oksebryst med kartoffelpuré og jordskokker til hovedret og æbletrifli med solbærmarmelade og æblesorbet til dessert. Til middagen fik vi først et glas californisk chardonnay og et glas tysk riesling, dernæst et glas argentinsk malbec og rigtig god kaffe til desserten. Og selvfølgelig Pellegrino. God mad og drikke, hyggelig stemning og dygtig betjening. Jeg vil gerne komme igen.

I aften gælder det Restaurant Mêlée.

/Louise

foto 2 foto 2-2 foto 3-1 foto 2-1 foto 1 foto 4-1 foto 3 foto 4

Fødselsdagsmiddag på Nose2Tail

For en lille måned siden var 8 unge kvinder af sted til fødselsdagsmiddag på Nose2Tail – Københavns bæredygtige madbodega, hvor man sørger for at bruge hele dyret – fra snude til hale. Det er altså ikke et sted for vegetarer, men for os kødspisere er det et fantastisk sted!

De fleste af os startede med rørt oksetartar med skalotteløg, ramsløgskapers, samt karse & rugbrødscroutons. Jeg var faktisk den eneste, der kastede mig ud i lammetunge med pocheret hønseæg & hjertesalat; et lækkert valg, som mange ved bordet dog mente var lige lovlig modigt nok. Det var det ikke (og tungen var ikke sej og ‘nubret’, som nogen påstod, at den ville være :-))

Til hovedret sprang halvdelen på fisken, mens vi andre gik efter dyret. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var på tallerknen, vi valgte nemlig også at krydre maden med både Riesling og Pinot Noir, og da vi er nogle snakkesaglige høns, må jeg indrømme, at mad, vin og selskab fik mig til at glemme alt om tid og sted – på den helt rigtige måde.

Nose2Tails lokaler ligger i kælderen i Kødbyen. Hyggeligt og rustikt. Da alle kvinderne ankom, kiggede den ene tjener på den store flok og sagde stille til sin kollega: Perfekt! De kommer ind til drengene! Således blev vi sat i et mindre, åbent lokale, hvor der i forvejen sad 10 mænd. OG der var adgang til vinkælderen. Endnu et stort plus.

Da klokken blev 1.00, var vi mætte og glade og drog videre mod den gemte cocktailbar på Vesterbrogade, Lidkoeb (endnu en anbefaling er på vej!). Det er ikke sidste gang, at vi spiser hos Nose2Tail. Næste gang måske i en mindre flok. Det eneste minus er, at det nok ikke er et sted for vegetarer – selvom min veninde blev ved med at sige til min søsters vegetar-mand, da han kom for at hente hende: Claus, du skal så meget prøve at spise her, her er virkelig lækkert! Nej, det skal han ikke. Men det skal vi andre kødædere. Igen og igen.

God weekend.

/Louise

foto 1-1 foto 1-2 foto 1 foto 2-1 foto 2-2 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4

Under construction

Der sker ting og sager et sted i København.. Rygtet siger, at det er d. 23. februar, at du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du gerne vil være med til vinterens fedeste begivenhed… Jeg følger udviklingen tæt og har sat et stort, fedt kryds i min kalender..

/Louise

Toldboden 1 Toldboden 2 Toldboden 3 Toldboden 4 Toldboden 5 Toldboden 6 Toldboden 7 Toldboden 8 Toldboden 9 Toldboden 10 Toldboden 11 Toldboden

Brunch på Custom House

Så har vi igen været af sted med alle vores piger til brunch i København. Denne gang gik turen til Custom House, Bar&Grill, hvor de har en virkelig lækker buffet hver weekend. Vi faldt især for deres mini-burgere (kan det have noget at gøre med, at vi begge havde været en tur i byen natten før?).

Brunchen kan virkelig godt anbefales, af fire årsager:

1) Maden er VIRKELIG god, og der er masser at vælge imellem, så vegetarerne kan også blive mætte.

2) Personalet er søde og opmærksomme og meget servicemindede. Det kan vi li!

3) Udsigten ud over Københavns Havn er fabelagtig – godt for hjerte og sjæl.

4) Det er ikke dyrt. 195 kr. pr. mand for en brunch over middel i lækkerhed og udvalg.

Anbefalingen er hermed givet videre.

/Anne & Louise

PS. Igen kom vi til at vente med at tage billederne, til restauranten var tom ved lukketid, men brunchen er altså meget velbesøgt, så husk at bestille bord.

noma

Nu har jeg prøvet det. Jeg har spist på noma. Og ja – det er fedt og fantastisk, og alle mine forventninger blev fuldt ud indfriet. Jeg tog ingen billeder – jeg ville være i nuet og nyde maden. Og det gjorde jeg. Og den var fantastisk. Ligesom vinen. Og selskabet.

noma - lånt fra denstoredanske.dk

noma – lånt fra denstoredanske.dk

Jeg vil gerne spise på noma igen. // Anne

En sen aften med Early Bird

Vi har tidligere nævnt Early Bird som et godt tip til spiseoplevelser i byen til en god pris. I lørdags bestemte vi os så for, at det var på tide, at vi afprøvede konceptet sammen.

Som det jo er med Early Bird, så bliver restauranterne lagt op fra dag til dag – så man kan jo ikke på forhånd bestemme, hvor man gerne vil spise. Da lørdag kom, og vi gik ind på Early Birds hjemmeside, faldt aftenens valg på restauranten L’Alsace, der ligger i Pistolstræde i indre by.

L’Alsace ligger i en virkelig hyggelig gårdhave – idyl idyl idyl:

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Billedet er lånt fra eatcard.dk

Med reservationer gennem Early Bird er menuen som regel fastlagt på forhånd, men på L’Alsace kunne vi vælge mellem østers og foie gras til forret – og sødt eller  ost til dessert. Som anmeldere ville gøre, sørgede vi for at smage det hele: Louise sprang frisk på østers – og det var første gang, at østers virkelig smagte godt!

Louises lækre østers

Louises lækre østers

Anne gik målrettet efter foie gras’en – en lækker en af slagsen:

En lækker foie gras

En lækker foie gras

Til hovedret fik vi kalvefilet med hvide asparges med hollandaise-sauce og kartofler … Mmmmm:

Lækker hovedret

Lækker hovedret

Da vi kom til desserten, løb begge vores øjne over i glædestårer – for er der noget, som Anne VIRKELIG elsker, så er det ost. Altså virkelig! Ost i alle lækre afskygninger … (beklager det rystede billede – det er taget uden blitz – bare I kan fornemme de lækre oste):

Ost ost ost ost

Ost ost ost ost

Louise er jo byens største fan af søde sager – så da den anden dessert hed “Alt hvad det søde hjerte begærer”, var Louise ikke til at styre i hele gårdhaven:

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Alt hvad Louises søde hjerte begærer

Da vi havde drukket den sidste tår af kaffen, som fulgte med vinmenuen, var vi enige om, at vi havde haft en rigtig rigtig god aften. Konceptet holder! Det er god mad til en god pris – og på gode restauranter. Og så er det altså fedt, at det er dagsformen, der bestemmer, hvilken restaurant man ender på! Og det er en god joker! For måske bliver man overrasket – og udfordret.

Vi havde en sen seating på L’Alsace, så da vi rejste os klokken halv tolv, styrede vi videre ud i byen – vi endte på en gammel kending, Riesen på Oehlenschlägergade, hvor vi drak en øl – måske flere, for det var i hvert fald lyst, da vores aften sluttede, og vi som to ‘EarlyBirds’ slentrede hjemad igennem de københavnske gader! Ah – hvilken dejlig lørdag aften. //Louise & Anne

Du vil gerne spise med Price, tror jeg

I søndags var jeg så heldig at blive inviteret på frokost – og pludselig blev en grå og trist regnvejrsdag lys og glad!

Vi spiste nemlig på Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade (hvor Statskundskab har eller har haft lokaler – kan i hvert fald huske nogle fester, der blev afholdt på samme adresse, da jeg var studerende).

Restauranten er ligesom brødrene – varm, venlig og vældig hyggelig. Maden er ligeså, hvis man kan sige det sådan. Jeg smagte en Reumertsandwich (mmmmmm…!) og en Adams Salat Confit de Canard (mmmmmm…!)

På vej ned til toiletterne hang et hav af køkkenmaskiner, og på bordet lige ved trappen stod et lille fint komfur – i pap. Ret så hyggelig indretning!

Et ekstra plus på oplevelsen var det lækre brød, vi fik til at starte med. Med Adams og James’ egen smør. Man kunne faktisk få en hel smørmenu, som jeg bliver nødt til at prøve næste gang. Er der noget bedre end brød med smør?

Tusind tak til Agnete for den fine invitation, og til Sofie og Marianne for godt selskab. En skøn eftermiddag i København!

/Louise

PS. Billederne får måske restauranten til at se lidt øde ud, men det var fordi, jeg tog billederne, efter restauranten havde lukket ned for frokosten. Havde jeg listet kameraet op af lommen en halv time tidligere, kunne jeg afsløre et næsten fyldt lokale. Der er nemlig mange, som gerne vil spise med Price.

Copenhagen Dining Week 2012 – del 1

En del af jer modtog et indlæg kun med billeder for lidt siden – sådan går det, når man tager en kaffepause og læner sig indover computeren. En del af mig kom til at publicere – sorry! 🙂

Vores holdning til CDW
Vi skrev om Copenhagen Dining Week sidste år, og nu gør vi det igen. For god ordens skyld vil vi gerne påpege, at vi synes, det er et fremragende initiativ, som vi kun kan se fordele ved. Der har været nogen kritik omkring det, da nogen mener, at restauranterne taber penge på arrangementerne, at de føler sig presset til at være med, og at vi gæster bliver vænnet til at betale langt under den normale pris for en tur på restaurant. Vi tror ikke på noget af det.

Vi tror på, at dette er en god mulighed for at prøve nogle gode restauranter af, og at man vil komme igen på et senere tidspunkt, hvis oplevelsen er god. Og som Paustian har sagt, så er der også stordriftsfordele ved en uge som denne, da alle gæster får de samme retter – ikke som normalt, hvor man kan vælge frit fra et stort menukort. Derudover er det dejligt, at februar lige pludselig bliver en begivenhedsrig måned, i stedet for at vi alle sidder derhjemme i hver vores lejlighed. Nej, lad os komme ud og komme hinanden ved.

Nimb
Første tur udi den københavnske middagsuge gik til Nimb Terrasse, som ligger inde i Tivoli. De åbnede sidste år i Divan 2s gamle lokaler. Nimb råder nu over fem restauranter i Tivoli – Nimb Bar’N’ Grill, Nimb Brasserie, Nimb Terrasse, Balkonen og Herman (som snart skifter navn, efter Thomas Herman ikke er der længere. Den skifter i øvrigt navn til Louise Nimb, hvilket jeg naturligvis er yderst tilfreds med – virkelig flot navn).

Mmmmmmm….
Nimb Terrasse er charmerende i sin blanding af fransk detaljeorienteret landstil blandet med skandinavisk enkelhed. Personalet er venligt og snakkesagligt, dog uden at være anmassende, og maden er… fantastisk!

En stor del af charmen ligger i at gå gennem Tivoli, hen til restauranten og sidde og se ud på den gamle have. Og en anden ting er selvfølgelig, at maden er fabelagtig og personalet ligeså. PLUS, de har styr på vinen, hvilket er super, når man som jeg godt kan lide god vin, men ikke synes, at jeg ved nok om det til at kunne navigere i et stort vinkort. Tak, Nimb.

Glæder mig allerede til næste CDW-besøg i morgen.

På gensyn!

/Louise

Så spansk som det kan blive i KBH

 


Det første, jeg lagde mærke til, da jeg ankom til El Meson, var de meget gule vægge. Det er meget spansk , det her, tænkte jeg, både glad og lidt nervøs.

Men der var intet at være bange for. El Meson er bare en tapasbar af den gamle (spanske) skole. Det kan jeg godt lide, for der er sgu så mange moderne det ene og det andet derude i de københavnske gader, undskyld mit sprog. Gudskelov for det – det er bare også meget rart, når nogen bare sætter pris på god, rustik mad.

El Meson er blandt de bedste tapasbarer i København (og tapaseksperter er enige med os – vi har spurgt dem!). Det er der mindst fem gode grunde til:
  1.           I en menu, hvor man får 12 tapas, er der ikke en eneste tapas, der ikke er uovertruffen.
  2.           Tjenerne VED, hvad de taler om  – de er alle sammen mere erfarne.
  3.           Man får god vin til ingen penge – og igen – tjenerne ved, hvad de taler om.
  4.           Prisen er så god, at man kan spise her flere gange om måneden, uden at ødelægge budgettet (regning for to, inkl. en flaske vin: ca. 700 kr.)
  5.           Indretningen er så spansk, at man føler, man er på ferie – se dét er en billig sviptur til Barcelona!


El Meson ligger i Indre By, tæt på Kultorvet.

Muy Bonito

Adios,
Louise

PS. Tak til Karen og Jacob (tapaseksperterne).

Madmanifesten

Amager har for mig altid været lig med stranden og Holmbladsgade. Men derudover et sted, som jeg ikke kender særlig godt. Jeg kender ikke ret mange, der bor der, så det er ikke et sted, jeg naturligt opsøger. Men da jeg sidst bevægede mig ud på amagerkanske eventyr fandt jeg en dejlig oase, som nu er et sted, som jeg gerne vil cykle fra Vesterbro til Amager for: Madmanifesten på Tyrolsgade (du skal forbi Restaurant De Gyldne Måger, og så til venstre ad den anden gade, hvis du kommer inde fra byen).

Her er alle råvarer økologiske. Og der er et lille udvalg af lækre økologiske og biodynamiske varer, som man kan købe med hjem – god juice, lækker slik og naturligvis god kaffe.
Og så er maden og kaffen og betjeningen virkelig rar og venlig.  Selv om cafeen ligger lidt fra de store gader, så er den virkelig et besøg værd! Og særligt nu, hvor forårssolen rammer hovedstaden – mmmmm dejlig kaffe i solen foran Madmanifesten. Så er ens dag fuldendt.

/ Anne