Tag Archives: østerbro

Under construction

Der sker ting og sager et sted i København.. Rygtet siger, at det er d. 23. februar, at du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du gerne vil være med til vinterens fedeste begivenhed… Jeg følger udviklingen tæt og har sat et stort, fedt kryds i min kalender..

/Louise

Toldboden 1 Toldboden 2 Toldboden 3 Toldboden 4 Toldboden 5 Toldboden 6 Toldboden 7 Toldboden 8 Toldboden 9 Toldboden 10 Toldboden 11 Toldboden

Reklamer

Så’ der snart motionsløb i byen

Maraton er ikke noget, man løber – det er noget, man ser!

For to år siden skrev jeg blog om Copenhagen Marathon, som hvert år løber forbi mit vindue. Lige siden 2005, hvor jeg flyttede til Vesterbro, har jeg hængt ud af mit vindue på Sønder Boulevard med en franskbrødsmad i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, mens jeg har hujet på de seje mennesker, som kæmper sig gennem de 42,2 km. De kommer altid forbi mig mellem kl. 10.00-11.00, så mit vindue er et helt perfekt udkigspunkt.

Et år, hvor en ven af familien Taarnhøj – Jørgen – løb, var jeg rundt i hele byen og følge ham. Først Vesterbro, så Nørrebro, så Østerbro, hvor Julie stod klar med kaffe og kamera på Strandboulevarden, og til sidst ved målstregen, hvor hans datter (og min veninde) Kristine mødte os.

I år skal jeg selvfølgelig også se med. Og klappe. Jeg har lokket Anne til at se med – måske kan jeg få hende med ud på cykel rundt om i byen. Det er SÅ festligt. Og det er jo lige før vores fødselsdag i Skydebanehaven, så vi kan sagtens nå en god rundtur. Jeg glæder mig allerede til at heppe på Sirius-patruljen og mænd i dametøj – de sædvanlige festlige indslag blandt de almindelige løbetøjs-løbere.

Politiken er én af hovedsponsorerne, og du kan på deres hjemmeside læse om de mange aktiviteter og kaffetilbud, os almindelige søndagstravere kan boltre os i. Derudover har Mikkeller lavet deres egen maratonøl, som ganske vist er en letøl, men ikke desto mindre en læskende øl, som alle løbere velfortjent kan slubre i sig, når de er kommet godt i mål. Øllen serveres i målområdet på Islands Brygge.

I denne video kommer man hele ruten rundt (dog med et elegant hop over Sønder Boulevard).

Og her kan du se ruten på Politikens kort:

Vi blogger selvfølgelig om arrangementet på søndag. Stay tuned!

/Louise

Cykeltur i København

Det er jo varmt udenfor! – Det er det i hvert fald i dag, og det var det også i går. Pragtfuldt!

Så er det blevet den tid på året, hvor man lige hopper på cyklen og snupper en fyraftenskaffe/øl med vennerne, inden aftenen begynder. Bare tanken kan gøre én lidt lykkelig.

Jeg cyklede en lang tur i går eftermiddags, efter en lang dag på kontoret. Turen førte mig forbi Vestre Kirkegård, hvor de små pæle langs kirkegården var pakket ind i strik (er det dig, der har været på spil, Anne?)

Meget fint – Choose those who love you.

Jeg ved ikke, hvem der har lavet dem, men hvis du ved det, må du gerne fortælle det? Jeg smiler, hver gang jeg løber forbi dem på min løbetur.

Jeg gjorde et stop på Christianshavn, hvor jeg drak iskaffe med min veninde. Ligesom sidste år blev jeg igen mindet om, hvor skønt der er på Christianshavn. I år vil jeg gøre alvor af mine trusler om at færdes noget mere herude. Det er ligesom Vesterbro, bare mere Amsterdamagtigt.

Her er min rute på knap 17 km – den kan anbefales, også selvom man cykler ved store veje hele vejen. Man møder nemlig alle bydele, og turen tager kun omkring 45 minutter.

God Store Bededagsferie (måske for sidste gang?) – vi ses på cykelstien derude!

/Louise