Category Archives: sommer

Husk København for eftertiden

Stadsarkivet vil gerne have vores minder om København. Hvor vidunderligt! Og hvor fantastisk at være med til at skrive Københavns historie for eftertiden. Det er bare at komme afsted – her kan I skrive og gøre ved. Og her kan I læse lidt mere.

Her er nogle af mine yndlingsstunder i København

Skriv om øl på Dronning Louises Bro. Om sene nattefester på Vega. Om kaffe i solen ved Torvehallerne. Om din seneste cykeltur rundt i byen. Om din allerførste tur med den spritnye metro i 2002. Eller måske om din sommer i midterrabatten på Sønder Boulevard. Jeg synes godt nok, det er svært at vælge – hvad synes I? Men det er en god idé – en rigtig god idé! / Anne

Reklamer

Sandslotte på Ofelia Beach

… eller skulle man hellere kalde det for sandskulpturer? Det skulle man nok. Der er i hvert fald intet uambitiøst over de mange utrolige sandkreationer, der lige nu er udstillet på Ofelia Beach. Først skulle udstillingen slutte sidste søndag, men nu er den forlænget med fire uger og slutter først til den 1. september.

Det er lang tid siden, at jeg på så kort tid har udbrudt “wow” så mange gange. Det er virkelig imponerende, hvad kunstnerne fra hele verden har formået at kreere.

På deres hjemmeside skriver Københavns Sandskulptur Festival 2012, at 70.000 mennesker allerede har set udstillingen, og jeg kan godt skrive under på, at den er virkelig et besøg værd.

Skulptørerne er nogle af verdens bedste. Nogle af dem har fået en opgave, som de skulle fortolke, andre har været frit stillet, hvad de gerne ville skabe af sand og ler. Skulpturerne er nemlig ikke kun lavet af sand, men også af ler, som sikrer, at kreationerne stadig står, hvis det regner. Godt tænkt i et land som Danmark!

Her følger en masse billeder fra min tur på sandfestival. Mit yndlings var selvfølgelig det af København med den smukke Marmorkirke i front.

Og husk lige, når du kigger på billederne, at alt er lavet af SAND. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt. Meget imponerende.

/Louise

“Evolutionen” af Daniel Doyle

“Egypten” af Maria Torp

Det antikke Grækenland og havets gud Poseidon

Hades

København

Andy Briggs og David Billings fra Canada har lavet denne skulptur, der viser industrialiseringen.

Nutiden

Nicklas Bendtner

Save the Ocean

Pavel Mylnikov

Shamaness beskytter vores drømme om natten. Hun har spundet et net, der skal fanger de onde drømme om natten, som forsøger at hindre vores drømme at blive virkeliggjort.

Guy-Olivier Deveau, kunstneren bag: “Ofte anses bevidstheden for at være unik og entydig men flere teorier leder os til at forstå, at bevidstheden opbygges af flere lag. Videnskaben fortæller os, at den er skabt af aktiviteter i nervecellerne og konflikterne mellem disse. Nogle psykologiske teorier skelner mellem det bevidste og ubevidste. Det som umiddelbart kan se ud som en entydig oplevelse vil ofte kunne forstås mere nuanceret.”

Ruslan Korovkov

Ruslan Korovkov

Skulpturen vrede udtryk skyldes manglende glæde over Operahusets arkitektur. Ved at lave en bombastisk skulptur håber kunstneren at flytte lidt opmærksomheden væk fra Operahuset.

“The Key of She” af Fergus Mulvany

Bob Atisso fra Togo, kunstneren bag: “My sculpture is a representation of three different kingdoms based on different cultures, I am expressing through the comparison of these different kingdoms the similitude between them. Even though each of them has it own definitions, i am just highlighting their similar way of organization and how complementary they could be if we can take time to know each other, in our diversities. I think, it is our only way to appreciate all the richness of the world. I believe that all together with the sincere respect of others and the nature, we could pretend a better world for the coming generations.”

“Vikingetiden” af Charlotte Koster

Tivoli – en klassiker

Ja – jeg har været i Tivoli. Med turpas. Og det er altså sjovt! Og hyggeligt. Og med masser af turister. Og solskin, selv om meteorologerne havde lovet regn og regn og regn.

Plænen med Nimb og byen i baggrunden

Plænen med Nimb og byen i baggrunden

Plænen med Ballongyngerne i baggrunden

Plænen med Ballongyngerne i baggrunden og børneleg og liggestole til afslapning

Og is. Og smørrebrød i Grøften. Og en øl. Og Tivoligarden.

Tivoligarden

Tivoligarden

Og jeg prøvede Det Gyldne Tårn (det gør jeg ikke igen!) 2 gange! Og jeg prøvede Himmelskibet (det gør jeg heller ikke igen!).

Det høje høje Himmelskib

Det høje høje Himmelskib

Men jeg prøvede også klassikerne. Rutsjebanen – 2 gange. Odinekspressen. Galejerne – 2 gange. Og til sidst, da aftenen gik på hæld, Ballongyngerne.

Ballongyngerne med det sidste solstråler

Ballongyngerne med det sidste solstråler

Ahhh – det var en dejlig dag i Tivoli! Med det hele. Og jeg får lyst til at give jer denne en gang til: FORELSKET I KØBENHAVN

/ Anne

Tour de Nordvest

Nå, men vi ved jo godt, at sommeren – eller i hvert fald sommervarmen – lader vente på sig. Det føles ikke rigtigt som sommer, men det forhindrer ikke de sædvanlige sommerbegivenheder i at finde sted – f.eks. Tour de France! Og netop med Tour de France i tankerne stævnede jeg for ikke så længe siden ud på en Tour de Nordvest med min skønne veninde, Mette (der blogger på livet løs på Farmorfabrikken.dk).

Jeg kender ikke ret meget til Nordvest, og siden Mette bor i bydelen, er hun den oplagte Tour-guide. Og sikke en tour. Jeg blev ført rundt – på en rute, som det er mig umuligt at huske. Men jeg fik taget en masse billeder (og jeg kan huske vejnavnene ved de fleste), så her får I mine indtryk fra Nordvest – i den rækkefølge, som jeg oplevede dem (hvis I kender Nordvest, kan I sikkert genskabe ruten :-)):

Gavlmaleri på Odinsgade

Gavlmaleri på Odinsgade

Maleri 'in progress' på Odinsgade

Maleri ‘in progress’ på Odinsgade

Vi tyvstartede på Nørrebro – men det er jo på vejen, og det øverste gavlmaleri er da et af de fineste, jeg længe har set. Og jeg må snart tilbage og se, hvor langt de er kommet med det andet.

Det gamle mælkeri Enigheden

Det gamle mælkeri Enigheden

Det gamle Enigheden – huser nu en lang række virksomheder og en Fitness World. Det så så hyggeligt ud.

Rough spot i NV

Rough spot i NV

Jeg blev helt forelsket i denne plet (og alle de andre, der er rundt omkring i NV). Jeg kom straks til at tænke på Berlin og på alle de muligheder for fællesskab, der ligger i og på disse pletter. Desværre er de hegnet ind, så de er svære at få adgang til – hegnet er til for at undgå, at pletterne bliver til lossepladser. Ærgerligt, at folk ikke kan finde ud af at benytte dejlige spontane lufthuller bedre end til deres skrald – et lille hjertesuk fra en storbyromantiker 🙂

Et andet rough spot med fin bygning

Et andet rough spot med fin bygning

Det samme roughspot med resten af fin bygning

Det samme roughspot med resten af fin bygning

Det var så fint med det lille sving og den buede bygning, der blev afsluttet med endnu en indhegnet oase-plet! Helt vildt fedt!

Det ny ungdomshus på Dortheavej

Det ny ungdomshus på Dortheavej

Kulturhuset inkl. bibliotek i NV

Kulturhuset inkl. bibliotek i NV

Det er så sejt, det her Kulturhus! Moderne og gammelt bygget flot sammen – og så er jeg bare vild med Husk Mit Navn!

Børnebiblioteket er bygget op af kasser boernen selv kan rykke rundt paa

Børnebiblioteket er bygget op af kasser boernen selv kan rykke rundt paa

Det sejeste Børnebibliotek – helt vildt levende, fordi det er bygget op af kasser, som børnene kan kravle på og flytte rundt på.

Kulturhuset indefra

Kulturhuset indefra

Husk Mit Navn har også været på spil indenfor. Cafeen i kulturhuset, Cafe Glad er forøvrigt drevet af TV-Glad Fonden i samarbejde med kokken Søren Gericke. (TV-Glad er verdens første tv-station for udviklingshæmmede).

Ungdomshusets baggård set fra Kulturhuset

Ungdomshusets baggård set fra Kulturhuset

Og videre ud i naturen:

Legeplads ved Utterslev Mose

Legeplads ved Utterslev Mose

Temmelig uhyggelig legeplads – og ret morsom alligevel!

Utterslev Mose

Utterslev Mose

Grundtvigskirken

Grundtvigskirken

Det er bare flot – og storladent. Og rygtet vil at kirkegården er så stor, at man farer vild – uhhh, der må jeg ud og fortabe mig en dag, når vejret er godt og tiden er rigelig!

Gavlmaleri på Frederiksborgvej

Gavlmaleri på Frederiksborgvej

Den gamle Bolsjefabrik på Glentevej

Den gamle Bolsjefabrik på Glentevej

Her boede engang et kreativt fællesskab. De satte bygningerne i stand og skabte et ‘mini-Christiania’.  Men ejeren ville sælge bygningerne, så det kreative fællesskab blev smidt ud. Bygningerne er ikke solgt – og nu ligger de blot som en sørgelig og hærget skygge af det liv, der engang var her – og som tilholdssted for narkomaner.  Men heldigvis fandt ildsjælene bag Bolsjefabrikken, som det hed og hedder, et nyt sted tæt på. Men inden vi nåede derhen, var der flere skønne ting og steder at spotte:

Nordre Fasanvej

Nordre Fasanvej

Fint hus

Fint hus

Gammel og ny fabrik i skøn blanding

Gammel og ny fabrik i skøn blanding

Og så nåede vi til Lærkevej og Bolsjefabrikken:

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Ny Bolsjefabrik

Vi mødte en af dem, der bor der. Sød, det var han – og han fortalte, at de har boet her i tre år. De vil gerne købe bygningerne og de prøver at samle penge ind til det. Det var så fint og så hyggeligt, og en dag med mere tid vil jeg tage tilbage og gå på opdagelse i deres værksteder.

Folkehave på Provstevej

Folkehave på Provstevej

Vores sidste stop var denne Folkehave – og det er netop et bevis på, hvordan nogle af kvarterets ildsjæle har skabt et miljø ud af en grøn plet i Nordvest. DET VAR SAFTSUSEME hyggeligt! Jeg fik lyst til at råbe POWER TO THE PEOPLE – men jeg lod være. Og nøjedes med at nyde den frodige haveplet, hvor der tydeligvis var plads til alle – store og små, havekyndig eller ej.

Folkehave på Provstevej

Folkehave på Provstevej

Pyhhh – sikke en tur. Jeg var helt rundtosset efter Tour de Nordvest – 10 km og 3 timer varede den. Men jeg er blevet sulten efter mere Nordvest – og heldigvis siger Mette, at der er meget meget meget mere! Jeg kan næsten ikke vente! / Anne

Frokost på klubben

Det er helt mærkeligt, at jeg ikke har skrevet denne blog for lææænge siden. For den kommer til at handle om et af mine absolutte favoritsteder i vores dejlige by: Restaurant Klubben på Enghavevej. God klassisk restaurant, hvor det er klassiske danske retter, der bliver serveret: stegt flæsk med persillesovs, wienerschnitzel med stegte kartofler, hakkebøf med hvide kartofler og surt – og naturligvis smørrebrød. Alt sammen serveret ved hyggelige borde med rødternede duge. Ah – det er den herligste stemning.

Klubben, Enghavevej 4, Kbh V

Klubben, Enghavevej 4, Kbh V

Min seneste tur på Klubben var på Grundlovsdag, til en god og gedigen smørrebrødsfrokost. Som altid var værtinden skide sød (for at sige det, som det er), stemningen fantastisk – og selv om de ville få fyldt op, fik vi lov at blive så længe, vi lystede. Og ovenikøbet blev vi sat ved vores yndlingsbord, bord 2! Hvor heldig har man lov at være.

Baren

Baren

Klubben

Klubben

Klubben

Klubben

Stemning fra vores yndlingsbord

Stemning fra vores yndlingsbord

Væg med flot gammelt tapet

Væg med flot gammelt tapet

Eftersom vi har spist smørrebrød på Klubben før, så vidste vi, at det er nogle ordentlige stykker – altså stoore stykker – altså, okaymanblivermætafenenkeltmad-store stykker smørrebrød. Så vi besluttede os for at dele to stykker smørrebrød: en med ribbensteg og rødkål og en med hakkebøf med spejlæg – og naturligvis en kold øl til:

Ah - en kold Tuborg! Perfekt til smørrebrødet

Ah – en kold Tuborg! Perfekt til smørrebrødet

Første stykke smørrebrød - ribbensteg

Første stykke smørrebrød – ribbensteg

Andet stykke smørrebrød - hakkebøf med spejlæg

Andet stykke smørrebrød – hakkebøf med spejlæg

Da vi havde spist de to stykker smørrebrød (som smagte HIMMELSK – spejlægget på hakkebøffen var stegt PERFEKT), var vi jo egentlig ikke sultne mere. Men jeg har – som jeg også har nævnt tidligere – en stor svaghed for ost i alle afskygninger, så jeg var nødt til at slutte frokosten af med endnu et stykke smørrebrød: brieost med frugt:

Det sidste og dessertagtige stykke brød - brieost

Det sidste og dessertagtige stykke brød – brieost

Osten blev serveret med rødløg, hvilket jeg ikke har set før, men det smagte virkelig godt.

Da vi havde spist vores tre stykker smørrebrød, drukket vores to øl og en hel kande kaffe, var det tid at gå hjem igen. Mætte, glade og tilfredse. Normalt, når sommeren arter sig, har Klubben også udendørsservering – i Tove Ditlevsens Mindehave, der ligger lige ved siden af. Nøj, der er også hyggeligt!

Så kære Klubben – hvor er I dejlige! Jeg glæder mig allerede til at komme og besøge jer igen! Næste gang håber jeg, at sommeren er kommet (tilbage), så haven er åben! For det er også en dejlig plet på Vesterbrokortet! / Anne

 

Sommer i foråret – og efterår om sommeren

OK, det er lidt trist, at kalenderen nu officielt er slået over i sommeren, men at vejret ikke er fulgt med. Kan I huske for nogle uger siden, hvor vejret rent faktisk troede, at det var sommer? Det kan jeg. Efter vores kvinde-brunch på SULT gik min veninde og jeg en tur i Kongens Have. Det er ikke min yndlingspark – der er lidt for mange mennesker og lidt for meget gøgl til mig – men på en forårsdag, hvor solen bare skinner (så man bryder ud i Linnet-skønsang), er det jo en smuk, smuk have.

Her er lidt billeder fra sommeren, som lå i foråret. Realistisk set har vi ikke fået de sidste varme dage for i år, så bare rolig, de skal nok vende tilbage.

Glædelig fredag,
Louise.

Et nyt byrum

En af de ting, jeg elsker mest ved København, er, at der aldrig er langt til en tur langs vandet: søerne, havnen, kanalerne, stranden – ahhh, og sikke en velsignet fred det giver mig. Jeg kan sidde i timevis og kigge på vandet. Det er fantastisk!

I går kørte jeg ned til havnefronten ved Knippelsbro, altså det stykke, der går fra Knippelsbro til Nyhavn. Her er blevet skabt rum for leg, udfoldelse og liv – til hverdag og weekend. Bænke er blevet sat op – både til ‘bare’ at sidde på og til at spise ved. Der er gjort rum til grill. Og der er lavet rum til børnene, også de voksne børn. Og hvor er det fint:

Der er trampoliner, som går i et med belægningen – og som er sjove at se på fra afstand, hvor man ikke kan se, at det er trampoliner:

Trampolin - eller trampoliner, der er 4 på rad og række

Trampolinerne skulle efter sigende være ret så sjove – også for voksne. Og det har jeg fra en pålidelig kilde!

Bænke i flot og kunstnerisk formation med trampolin bagved

Der er stadig masser af plads til at sidde på kanten og lade benene dingle frit over vandet, mens man nyder udsigten, stemningen og menneskerne omkring en.

Havnefronten - et nyt byrum

Der er også blevet etableret et bold-‘bur’, hvor man både kan spille fodbold og basket, og jeg må indrømme, det så fristende ud – tænk lige at smide basketbolden i cykelkurven og mødes til en venskabelig kamp i forårets lune solstråler – med havneudsigt … Uh, det lyder godt.

Bold-'bur' - både til basket og fodbold - og anden fri bold-leg

Men man kan også bare nyde havneidyllen og se – efter min mening – nogle af Københavns skønneste sider:

Havneidyl

Havneidyl

Havneidyl

Havneidyl

Byen flagede i søndags (jeg har ikke fundet ud af hvorfor), og da jeg kom ned til havnefronten, så jeg denne sjove detalje:

En sjov detalje - en flagstang som en skibsmast højt oppe på taget

En skibsmast som en flagstang højt oppe på taget af huset. Det var ligesom den perfekte detalje på en skøn skøn søndagstur til en renoveret havnefront – et første besøg i et nyt byrum. Jeg tror ikke, at det bliver mit eneste besøg dér denne sommer – næste gang med en grill og en bold under armen og trampolinskoene snøret godt fast på fødderne. Så er der dømt fri leg – voksenleg. Ses vi? / Anne

Så åbnede Bakken

I går åbnede Bakken – altså den i Dyrehaven i Klampenborg. Og det betyder, som de fleste ved, masser af motorcykler i København. Og en masse wrrrooouuummm wrrrooouuummm i byen. Og selv om det larmer, så er det FEDT! For det betyder, at foråret er her, sommeren er om hjørnet – og alt er som det plejer. Ahhh – og hurra for det. / Anne

En travl sommer

Kære alle jer – vi har ikke glemt jer! Og vi har ikke glemt København og alle byens vidunderlige sider, når sommeren rammer os! Men vi er sommerferie og renoverings-ramt!

Sommerferie – som i væk fra byen og internettet
Renovering – som i ‘al-tid-bruges-i-stor-lejlighed-med-maling-på-penslerne’.

Vi vender frygteligt snart tilbage med mange flere kærlighedshistorier om og til København! Så bær over med os, hvis vi er lidt tavse nu! Vi har ikke glemt jer! Vi elsker jer stadig – og vi ELSKER København!

Og mens vi venter på at solen skal komme frem og skinne på os igen, er her et billede fra sommeren sidste år. Ih, det er da vidunderligt!

Kærlig hilsen
Louise og Anne

Copenhagen

Ja, den måtte jo komme. Københavnerøllen. Øllen, som skal få os kvinder til at drikke mere øl (som om, vi ikke drak nok i forvejen!)

Jeg er ikke helt oppe og ringe over den. Det bedste man kan sige om øllen er, at den er smuk (både flasken og øllet!). Jeg synes, designet er virkelig gennemført, så det er en fornøjelse at kigge på den. At den ikke smager af så meget, er en helt anden sag, og nok også grunden til, at jeg ikke kommer til at drikke særlig mange af dem. Faktisk smager den lidt som Heineken, hvilket egentlig er ok, det er der bare ikke noget nyt i. Og kvinder kan da godt lide noget, der har lidt mere smag…

Carlsberg – hvis I bare tilsætter lidt ekstra smag, så er jeg sikker på, at vi kvinder gerne vil betale lidt ekstra for en smuk øl, der også smager smukt.

Jeg vil indtil videre stadig drikke min Hof, Økologisk Pilsner fra Thy, Ale nr. 16 eller San Miguel, når jeg sidder og nyder den københavnske sommer.

MEN man kan jo drikke øllen og bagefter bruge flasken som vase. Det er bare et forslag. Flot er den da.

/Louise