Under construction

Der sker ting og sager et sted i København.. Rygtet siger, at det er d. 23. februar, at du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du gerne vil være med til vinterens fedeste begivenhed… Jeg følger udviklingen tæt og har sat et stort, fedt kryds i min kalender..

/Louise

Toldboden 1 Toldboden 2 Toldboden 3 Toldboden 4 Toldboden 5 Toldboden 6 Toldboden 7 Toldboden 8 Toldboden 9 Toldboden 10 Toldboden 11 Toldboden

Reklamer

Solskin på en vintersøndag

I går skinnede solen i flere timer – et særsyn her i den grå januar. København tog sig så fint ud, så jeg besluttede mig for at gå en tur ud til Christianshavn og tilbage igen.

Og se, hvad jeg fandt; blomster på træerne! Så kan Kong Vinter godt pakke sammen – vi er nogle, som spændt venter på forår (selvom kalenderen siger vinter halvanden måned endnu)

/Louise

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7 foto 8 foto 9 foto 10 foto 11 foto 12 foto 13 foto 14 foto 15 foto 16

På fransk vinbar i Indre By

Sidste år, d. 30. november, inviterede min søde veninde Kristine mig ud at spise – faktisk var det en fødselsdagsgave fra min fødselsdag i januar 2012, som ikke var blevet brugt endnu, da der lige kom en graviditet og en baby i vejen – men nu skulle det endelig være. Og da vi havde lyst til lidt ballade i gaden, inviterede vi hver vores søster med til middagen.

Den skulle foregå på den franske vinbar Tire Bouchon, som også står bag den dejlige l’Education Nationale. Og det fortrød vi ikke. Vi blev sat ned på 1. sal i den gamle og charmerende bygning med lavt til loftet og knirkende trægulve. Jeg havde engang for 10 år siden oplevet stand-up herinde, men nu var stemning ganske anderledes hyggelig og ikke nær så grinagtig – heldigvis.

Vores vintjener blev sat på noget af en opgave, da vi alle sammen havde meget forskellige smagsløg og derfor søgte noget frugtigt, noget smøragtigt, noget fyldigt og noget tørt – “Har du det i én flaske?” Han måtte i gemmeren efter godter til os – og han endte med at gøre os alle sammen glade, hurra!

Maden var vi lidt mere enige om, men for at gøre det hele lidt sjovere, valgte vi at bestille lidt forskelligt fra menukortet. Lidt charcuterie, lidt bouillabaisse, lidt dårdyrsgryde… og lidt dessert til den med den sødeste tand (sjovt nok ikke mig – jeg har mødt min overmand!)

Tire Bouchon er så hyggeligt, at man ikke bare sidder her, til middagen er slut. Her falder man ned i sædet, ind i de sjove, dybe, spændende samtaler og ud i de lange diskussioner. Her er en fantastisk atmosfære, varm og velkommende, og den slags går man ikke fra med det samme.

Vi lukkede således restauranten denne fredag aften, lige før sneen begyndte at falde. Og det sidste vi aftalte var, at vi måtte komme igen. Forhåbentlig bliver det ikke bare ved snakken.

/Louise

Tire Couchon

Den rustikke indretning gør stedet afslappet og hyggelig

Tire Bouchon

Jeg faldt i snak med en anden vinbar-gæst i toiletkøen – det er ikke alle steder, man kan det. Jeg giver Tire Bouchon skylden pga. den gode stemning.

Tire Bouchon

Husk at dukke hovedet, når du træder ned og ind hos Tire Bouchon, som ligger i Teglgårdsstræde.

Tire Bouchon

Fiskesuppen med forskellige fisk, muslinger og kammuslinger. Med Aïlo.

Tire Bouchon

Intet fransk måltid uden en crème brulée – denne her var helt udmærket, fortalte Kristine.

Tire Bouchon

Øllene, som vi sluttede aftenen af med, var fra Mikkeler – endnu en fantastisk dansk ølbrygger.

Tire Bouchon

Tre ting, du skal vælge ‘på dansk’: kirsebærvin, Mikkeler – og den sidste fik jeg ikke. Den må du selv finde, når du tager derind. (Ps. jeg fik kirsebærvin fra Lolland i julen, og det var ikke nogen dårlig idé at drikke det – kan varmt anbefales).

Tire Bouchon

De fire kvinder på vinbar. Med skræmmende udtryk i øjnene. Det må være vinen.

Tire Bouchon

Vi sad på Tolix-stole, vintage, som må være verdens pæneste stole. Endnu en grund til at elske Tire Bouchon.

Tire Bouchon

Fire forskellige glas velkomst-hvidvin.

Tire Bouchon

Charcuterie. Det er svært ikke at blive mægtig begejstret, så det blev vi. Saucisson sec (Lyon), indbagt paté m. pistache (Alsace), chorizo (Pyrenæerne), anderillette (Languedoc), Bayonne-skinke (Baskerland), Røget andebryst (Lot), Vildsvinepaté (Ardèche). Det fortrød jeg ikke!

Tire Bouchon

Dådyrsgryden som var en ret stor portion. Men det er kun godt, når det er koldt udenfor, og der er vin i glaset og søde piger ved ens side: Cocotte de daim aux airelles maison.

foto 1 foto 2 foto 3 foto 5 foto 7 foto 15

Genbrug dit juletræ

Der er noget trist over at smide sit juletræ ud, synes jeg. Nu har det stået der og pyntet og lyst så fint i hele december, og så kommer januar, og så bliver det fine træ smidt på porten. Men hvis man ikke har en bil, hvad gør man så egentlig med sit juletræ? Det så jeg i går, da jeg var ude og gå en lille tur på Vesterbro.

På Vesterbros Torv var der gang i en flismaskine (tror jeg nok, den hedder), som sørgede for at vesterbroernes juletræer får et fint efterliv. Og så sad der en del børn, der snittede på livet løs i juletræerne. Og midt i det hele var der sat et bord op, hvor man kunne få ideer til, hvad man kan lave af sit juletræ, når det har udtjent sin første værnepligt som hyggespreder.

Jeg synes, at det er en rigtig fin måde at komme af med sit juletræ på en fornuftig (og nem) måde. Vesterbro Lokaludvalg stod bag juletræsgenbrugsworkshoppen. God ide! Og så har man – eller i hvert fald jeg – bedre samvittighed over for træet 🙂 Jeg så for øvrigt, at samme begivenhed udspiller sig i Lindevangsparken på Frederiksberg i dag, søndag. Måske I kan nå ned med jeres træ, hvis I ikke allerede har sendt det til de evige granmarker … / Anne

Flismaskine på Vesterbros Torv

Flismaskine på Vesterbros Torv

foto (6)Børn studerer bordet med genbrugsideer og inspiration.

foto (5)Mange er mødt op.

foto (4)Der er hjælp til at komme af med juletræsfødderne inden træet bliver lavet til flis.

foto (3)Juletræerne venter på at blive til flis.

foto (2)Børn og voksne.

foto (1)Et juletræ bliver til flis.

 

airbnb – italienere på besøg

Godt nytår allesammen. Jeg håber, I er kommet godt og festligt og sikkert ind i 2013 – og så håber jeg, at I havde et brag af en fest! Det havde jeg 🙂 Og så havde jeg også hele 1. januar på sofaen med masser af pizza og cola og film. Præcis, som en 1. januar plejer at være. Men det var godt at være udhvilet for allerede den 2. januar kom vores allerførste airbnb-gæster – Antonio og Alberto fra Torino i Italien.

De lejer vores ene værelse, så vi er her samtidig allesammen, men jeg har godt nok ikke set meget til dem. Og så her lørdag morgen fik vi endelig spist morgenmad sammen, og jeg fik spurgt til deres oplevelser og planer. Og det var så hyggeligt. De var virkelig søde og åbne og kunne rigtig godt lide byen.

Nå, men i dag skulle de til Nørrebro – ned ad Elmegade, forbi Sankt Hans Torv, Ravnsborggade, Blågårdsgade, Assistens Kirkegården, ned ad Jægersborggade og så ind til indre by og Nationalmuseet. Og det var så dejlig en fornemmelse at sidde her til morgen og anbefale Antonio og Alberto alle de gode steder på Nørrebro – som f.eks. Grød på Jægersborggade: jeg er meget spændt på, om de har spist der og hvad de i givet fald siger til det – grød er alt andet lige lidt langt fra klassisk italiens mad 🙂

Vi får nye gæster allerede næste weekend, og jeg glæder mig! For jeg bliver altid lidt mere forelsket i vores dejlige by, når jeg får lov at anbefale mine yndlingssteder og forhåbentlig være med til at vise byen fra en lidt anden side end guidebøgerne! Ih altså – hvis I har mulighed og plads vil jeg absolut anbefale at bruge airbnb (som Louise) – det kan give nogle virkelig gode og uventede oplevelser 🙂 / Anne

PS: Stadig kamera-løs, men MEGET snart er det problem løst!!! Jubi – så skal jeg tage masser af billeder!

 

TAK FOR I ÅR!

Godt nytår fra Forelsket i København!

GODT NYTÅR!

Tak for et dejligt 2012 – vi glæder os til at dele flere spændende københavneroplevelser og historier med jer i 2013.

Ha’ en forrygende aften!

Kærligst

Anne & Louise

De smukke julegader

Mit julehumør er tæt på at toppe. Og der er ikke noget bedre, end at gå rundt og kigge på de flot julepyntede Københavnske gader og bare nyde stemningen. Jeg kommer altid til at nynne på min yndlings-julesang, Gasolins ‘Endelig jul igen’, når jeg lader mig betage af al den flotte pynt. Så derfor deler jeg denne sang med jer (igen), så I også kan gå og nynne den under flotte granguirlander med lys eller lignende:

http://www.youtube.com/watch?v=PC1RzXud18s

Endelig jul igen 🙂 / Anne

Juletid er markedstid

Først – arghhh, mit kamera er gået itu, og jeg er ikke den heldige ejer af en smarttelefon, der kan tage billeder, som jeg kan dele med jer! ØV! Men se, det var jo så et godt juleønske – enten et nyt kamera eller måske en ny smart telefon.

Derfor får I denne blog kun i ord. Og denne ordblog skal være om en af mine favoritting ved julen: julemarkeder – i ALLE afskygninger. I år har jeg desværre kun været omkring tre … Indtil nu!

Jeg elsker pop-up-julemarkeder, som det Værnedamsvej afholdt i lørdags. Her var gløgg og æbleskiver, franske sandwiches, cool genbrugsmøbler og fede designerting. Det var i hvert fald intet problem at finde julegaver – eller ønsker – her.

Hov, her kom alligevel et telefon-foto af julemarked på Værnedamsvej - ikke så godt, men det er der :-)

Hov, her kom alligevel et telefon-foto af julemarked på Værnedamsvej – ikke så godt, men det er der 🙂

Så er der Christianias julemarked – det er efterhånden en klassiker, dette velbesøgte, super hyggelige, store, bazaragtige marked, hvor du kan finde alverdens ting. Alverdens ting. Og der er musik og summen af mennesker. Og duft af æbleskiver og brænde. Og glögg, der smager godt. Og man bliver bare helt varm indeni af den dejlige julestemning.

Og på Højbro Plads er der et julemarked med ægte tysk (tyroler) stemning; boderne er som små alpe-tyrolerhuse, her er glühwein og pølser ristet over åben ild, Boney M, masser af mennesker – og masser af dims, som man måske faktisk ikke rigtig har lyst til hverken at eje eller forære væk, men som man alligevel kan komme til at købe …  Se mere om det tyske julemarked her.

Hvis I ikke har været på julemarked i år endnu – så skynd jer af sted. Det er bare så hyggeligt og man kan ikke undgå at komme i det mest fantastiske julehumør. Jeg er i hvert fald ikke færdig med julemarkeder før vi rammer den 23. december! Jeg elsker nemlig jul! Jul i alle afskygninger. Jeg må vist indrømme det! / Anne

 

 

JUL 2012

Jeg er forelsket i Tivoli-julen!

/Louise

Tivoli 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7

Vogelkop er ikke kun et fuglehoved på hollandsk

… det er også en café på Vesterbro. Som ligner en blanding af en interimistisk varmestue, et værksted, en genbrugsshop – og en rigtig hyggelig kaffebar.

Jeg besøgte stedet for lidt over en uge siden, da jeg skulle mødes med en ven og starte et nyt projekt op. Når man mødes om den slags ting, er der tre ting, som skal være i orden:

1. Der skal være god kaffe inden for rækkevidde.

2. Der må ikke være alt for meget forstyrrende musik, snak og pyntegenstande.

3. Der skal være god stemning.

Derfor faldt valget på Vogelkop, for de overholder alle mine selvopfundne regler for rammerne for iværksætteri. Og caféen svigtede mig heller ikke, for her var præcis, som der skulle være. Og så var der også HELT vildt højt til loftet. At ejeren tydeligvis går rigtig højt op i, hvilken musik der bliver spillet på vinylen, gjorde mig kun endnu mere tryg og glad. Jeg tror, at Vogelkop for fremtiden skal være kulissen til mine kreative søndage. Det er den meget velegnet til, den søde café med de mange fine ting og den gode stemning.

Bare ét minus, som godt nok handler mest om mig selv: De udstoppede fugle – de er altså uhyggelige!

/Louise

foto 1foto 4foto 2foto 3foto 5foto 6foto 8foto 9foto 11foto 12