Category Archives: København

Vi bor ikke længere her..

.. vi er flyttet til et meget federe sted. Vil du ikke med?

http://lovecopenhagen.com/

Kærlig hilsen

Forelsket i København

Reklamer

Husk at bloggen er flyttet!

Vi blogger ikke længere på denne adresse – du kan fremover finde københavnerhistorierne her:

http://lovecopenhagen.com/2013/03/01/sort-kaffe-er-det-nye-sort/

På gensyn!

KH Anne & Louise

 

Flyttedag

Så er det officielt! Vi er flyttet. Bare lidt ned ad gaden. Og nu bor vi på

www.lovecopenhagen.com

Vi glæder os til at se jer på vores nye sted!

Kærlig hilsen

Louise & Anne

Pssst…..!

Om ikke så længe…. sker der noget nyt….

http://lovecopenhagen.com/

God weekend,

Kærlig hilsen

Anne & Louise

Op på cyklen … på computeren!

Ih, hvor er det her hyggeligt: en virtuel cykeltur gennem København:

Der er mange flere på hjemmesiden her – og der må gerne komme flere endnu! / Anne

Fødselsdagsmiddag på Nose2Tail

For en lille måned siden var 8 unge kvinder af sted til fødselsdagsmiddag på Nose2Tail – Københavns bæredygtige madbodega, hvor man sørger for at bruge hele dyret – fra snude til hale. Det er altså ikke et sted for vegetarer, men for os kødspisere er det et fantastisk sted!

De fleste af os startede med rørt oksetartar med skalotteløg, ramsløgskapers, samt karse & rugbrødscroutons. Jeg var faktisk den eneste, der kastede mig ud i lammetunge med pocheret hønseæg & hjertesalat; et lækkert valg, som mange ved bordet dog mente var lige lovlig modigt nok. Det var det ikke (og tungen var ikke sej og ‘nubret’, som nogen påstod, at den ville være :-))

Til hovedret sprang halvdelen på fisken, mens vi andre gik efter dyret. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der var på tallerknen, vi valgte nemlig også at krydre maden med både Riesling og Pinot Noir, og da vi er nogle snakkesaglige høns, må jeg indrømme, at mad, vin og selskab fik mig til at glemme alt om tid og sted – på den helt rigtige måde.

Nose2Tails lokaler ligger i kælderen i Kødbyen. Hyggeligt og rustikt. Da alle kvinderne ankom, kiggede den ene tjener på den store flok og sagde stille til sin kollega: Perfekt! De kommer ind til drengene! Således blev vi sat i et mindre, åbent lokale, hvor der i forvejen sad 10 mænd. OG der var adgang til vinkælderen. Endnu et stort plus.

Da klokken blev 1.00, var vi mætte og glade og drog videre mod den gemte cocktailbar på Vesterbrogade, Lidkoeb (endnu en anbefaling er på vej!). Det er ikke sidste gang, at vi spiser hos Nose2Tail. Næste gang måske i en mindre flok. Det eneste minus er, at det nok ikke er et sted for vegetarer – selvom min veninde blev ved med at sige til min søsters vegetar-mand, da han kom for at hente hende: Claus, du skal så meget prøve at spise her, her er virkelig lækkert! Nej, det skal han ikke. Men det skal vi andre kødædere. Igen og igen.

God weekend.

/Louise

foto 1-1 foto 1-2 foto 1 foto 2-1 foto 2-2 foto 2 foto 3-1 foto 3-2 foto 3 foto 4-1 foto 4-2 foto 4

Onsdagsforkælelse hos MiJo

Uh – hvor har det været koldt den seneste uge. Brrr … Jeg kom hjem fra skiferie sidste søndag, men selvom jeg var blevet vænnet til kulden, så kan det blive for meget for selv den største viking. Derfor var det intet mindre end vidunderligt, at jeg i onsdags havde udsigt tid til en seriøs omgang forkælelse.

På Nansensgade 60 ligger Klinik Mijo, der er en massage & wellness klinik, og her havde jeg tid til en times massage efterfulgt af en tur i spa!

foto

Klinik Mijo tager imod en med en varm, hyggelig og rolig stemning. Stille musik, dæmpede stemmer og en hyggekrog, hvor man kan nyde en kop te eller kaffe, mens man venter på, at det bliver ens tur til at blive forkælet. Ahh – ren lykke ovenpå en kold vintereftermiddag og med ømme skitursmuskler!

Mijo har et bredt udbud af behandlinger. Lige fra ‘almindelig’ massage over zoneterapi til Kranio-Sakral-Terapi. Og alle behandlere er (selvfølgelig) uddannede og topprofessionelle. Du kan læse meget mere om Mijo her. Jeg kommer HELT sikkert igen. Tak Mijo! / Anne

foto2

foto3

foto5

foto7

foto8

foto9

foto10

København anno 1937 – som MGM så byen

Se her, hvad jeg faldt over – den skønneste film fra København anno 1937! Og prøv engang at se, hvor meget byen ligner sig selv! Og hvordan vores cykelkultur allerede dengang var et af byens særkender. Enjoy 🙂 / Anne

Solskin på en vintersøndag

I går skinnede solen i flere timer – et særsyn her i den grå januar. København tog sig så fint ud, så jeg besluttede mig for at gå en tur ud til Christianshavn og tilbage igen.

Og se, hvad jeg fandt; blomster på træerne! Så kan Kong Vinter godt pakke sammen – vi er nogle, som spændt venter på forår (selvom kalenderen siger vinter halvanden måned endnu)

/Louise

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7 foto 8 foto 9 foto 10 foto 11 foto 12 foto 13 foto 14 foto 15 foto 16

airbnb – italienere på besøg

Godt nytår allesammen. Jeg håber, I er kommet godt og festligt og sikkert ind i 2013 – og så håber jeg, at I havde et brag af en fest! Det havde jeg 🙂 Og så havde jeg også hele 1. januar på sofaen med masser af pizza og cola og film. Præcis, som en 1. januar plejer at være. Men det var godt at være udhvilet for allerede den 2. januar kom vores allerførste airbnb-gæster – Antonio og Alberto fra Torino i Italien.

De lejer vores ene værelse, så vi er her samtidig allesammen, men jeg har godt nok ikke set meget til dem. Og så her lørdag morgen fik vi endelig spist morgenmad sammen, og jeg fik spurgt til deres oplevelser og planer. Og det var så hyggeligt. De var virkelig søde og åbne og kunne rigtig godt lide byen.

Nå, men i dag skulle de til Nørrebro – ned ad Elmegade, forbi Sankt Hans Torv, Ravnsborggade, Blågårdsgade, Assistens Kirkegården, ned ad Jægersborggade og så ind til indre by og Nationalmuseet. Og det var så dejlig en fornemmelse at sidde her til morgen og anbefale Antonio og Alberto alle de gode steder på Nørrebro – som f.eks. Grød på Jægersborggade: jeg er meget spændt på, om de har spist der og hvad de i givet fald siger til det – grød er alt andet lige lidt langt fra klassisk italiens mad 🙂

Vi får nye gæster allerede næste weekend, og jeg glæder mig! For jeg bliver altid lidt mere forelsket i vores dejlige by, når jeg får lov at anbefale mine yndlingssteder og forhåbentlig være med til at vise byen fra en lidt anden side end guidebøgerne! Ih altså – hvis I har mulighed og plads vil jeg absolut anbefale at bruge airbnb (som Louise) – det kan give nogle virkelig gode og uventede oplevelser 🙂 / Anne

PS: Stadig kamera-løs, men MEGET snart er det problem løst!!! Jubi – så skal jeg tage masser af billeder!