airbnb – italienere på besøg

Godt nytår allesammen. Jeg håber, I er kommet godt og festligt og sikkert ind i 2013 – og så håber jeg, at I havde et brag af en fest! Det havde jeg 🙂 Og så havde jeg også hele 1. januar på sofaen med masser af pizza og cola og film. Præcis, som en 1. januar plejer at være. Men det var godt at være udhvilet for allerede den 2. januar kom vores allerførste airbnb-gæster – Antonio og Alberto fra Torino i Italien.

De lejer vores ene værelse, så vi er her samtidig allesammen, men jeg har godt nok ikke set meget til dem. Og så her lørdag morgen fik vi endelig spist morgenmad sammen, og jeg fik spurgt til deres oplevelser og planer. Og det var så hyggeligt. De var virkelig søde og åbne og kunne rigtig godt lide byen.

Nå, men i dag skulle de til Nørrebro – ned ad Elmegade, forbi Sankt Hans Torv, Ravnsborggade, Blågårdsgade, Assistens Kirkegården, ned ad Jægersborggade og så ind til indre by og Nationalmuseet. Og det var så dejlig en fornemmelse at sidde her til morgen og anbefale Antonio og Alberto alle de gode steder på Nørrebro – som f.eks. Grød på Jægersborggade: jeg er meget spændt på, om de har spist der og hvad de i givet fald siger til det – grød er alt andet lige lidt langt fra klassisk italiens mad 🙂

Vi får nye gæster allerede næste weekend, og jeg glæder mig! For jeg bliver altid lidt mere forelsket i vores dejlige by, når jeg får lov at anbefale mine yndlingssteder og forhåbentlig være med til at vise byen fra en lidt anden side end guidebøgerne! Ih altså – hvis I har mulighed og plads vil jeg absolut anbefale at bruge airbnb (som Louise) – det kan give nogle virkelig gode og uventede oplevelser 🙂 / Anne

PS: Stadig kamera-løs, men MEGET snart er det problem løst!!! Jubi – så skal jeg tage masser af billeder!

 

Advertisements

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s