Allerhuset

København har virkelig mange gamle, smukke bygninger – men nogle af de nyere bygninger er skam også virkelig flotte. For eksempel har jeg altid været fascineret af Aller-huset på Havneholmen. Specielt om aftenen, når de mange lamper i midten af bygningen er tændt.

Derfor takkede jeg med glæde ja, da min veninde på vej hjem fra bogmessen i Bellacentret skulle forbi sit kontor og spurgte, om jeg ville med ind. Ja, ellers skulle jeg stå og vente ude i kulden, og det alternativ var ikke just tillokkende..

Bygningen er for mig lige så smuk inde fra, som den er udefra. Jeg elsker, at den ligner et kæmpe skib udefra, og at de mange glasarealer gør, at man faktisk føler, at man befinder sig på et skib med udsigt til havnen.

Arkitekten bag er PLH Arkitekter, som har tænkt over alle detaljer – det kaldes ‘Gesamtkunstwerk’ – åbenbart. Du kan læse om det her. Jeg har tit tænkt over, hvor dårlige vi er i Danmark til at lyse vores smukke bygninger og gader op om aftenen og natten. Nogle gange er det jo nærmest med krydsede fingre og en stille bøn, at man bevæger sig ud i mørket. Men her synes jeg, de har klaret det rigtig godt. Smuk med smuk på.

/Louise

‘Skibet’

Aller huset set fra Islands Brygge

Man mister lidt pusten, når man kigger udover gelænderet og falder lidt i staver over de mange flotte lysbolde.

Her findes samtlige udgaver af FamilieJournalen. Hvis du skulle have misset en udgave..

Udsigt

Reklamer

2 responses to “Allerhuset

  1. Hvor er det fedt, at du påpeger det med Københavns dårlige arkitekturbelysning. Jeg tænkte på det så sent som i forgårs, hvor jeg cyklede forbi Glyptoteket, som nærmest er aftenbelyst af et par af de billige arbejdslamper man køber i Silvan.
    I Paris er de helt specielt gode til det, prøv at lægge mærke til det, næste gang I kommer på de (dejlige) kanter.
    Tak for en spændende blog, som jeg lige har opdaget!

    • Ja, du har fuldstændig ret, lige præcis i Paris er man rigtig god til det med belysning på de gamle, smukke og historiske bygninger. Jeg har også engang diskuteret det med en arkitekt, som også var enig. Jeg ved ikke, hvad det er, der bremser os i smuk udendørs belysning – når nu vi er så gode til hyggelig belysning indenfor.. Man kan jo bare håbe på, at det bliver bedre. Har hørt rygter om, at D’Angleterre skulle få en smuk belysning, når de åbner igen til næste år. Fingers crossed!

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s