CPH Fashion Week 2012

Modeuge i København! Normalt ikke noget, jeg bruger særlig meget tid på. Kan huske, at jeg engang for år tilbage var påklæderske til nogle store shows i Øksnehallen. Mange mandlige venner misundte mig, men de skulle bare vide, hvilket pres det at få alt tøjet af modellerne og få dem i noget nyt med 27 knapper i rykken og stropper om fødderne og nederdele, hvor lynlåsen sidder fast – alt sammen på små 90 sekunder. STRESS! Men det var faktisk også lidt sjovt. Det er jo netop et SHOW, så der skal performes, og det er teamwork hele vejen rundt. Sådan noget er altid sjovt, synes jeg.

Men sådan var det ikke i år. Her skulle vi bare imponeres. Først af L’Oreal, dernæst JEWLSCPH, så In Wear, så Sushi Do og til sidst Louis Nielsen. Jeg tog lidt snapshots fra ugen. Højdepunktet var for mit vedkommende JEWLSCPH, som jeg synes, laver de smukkeste smykker. Og showet, som foregik i den fine Nikolaj Kirken, var virkelig gennemført og flot med tre imponerende dansere og 8 elegante modeller, som viste den nye kollektion frem.

Jeg håber, at der er lige så mange gode oplevelser i vente til vinter. Lige nu glæder jeg mig bare til, at det bliver forår, så man kan få fingrene i de fremviste kollektioner 😉

/Louise

Lækre Nikolaos Strangas havde lavet kage til eventen. Undskyld – jeg mener, Nikolaos Strangas havde lavet lækker kage.. Fnis..

Vi blev ført hele vejen gennem L’Oreals univers fra 70erne til i dag.

Dagen efter var der morgenmad – ikke kun frugt, også croissanter. Jo, modefolket spiser rent faktisk andet end frugt nogle gange.

Onsdag morgen bød på lækre cupcakes fra Serenty Cupcakes hos JEWLSCPH

Virkelig smukt modeshow, JEWLSCPH af Mai Manniche.

Ahrem.. det er faktisk første gang, mit navn står på en stol på første række til et modeshow. Måske var det ikke helt comme il faut, men jeg blev nødt til at forevige det!

Luisa fra kontoret havde fødselsdag onsdag, så det blev fejret med bær og ‘sund’ chokorug fra Lagkagehuset.

In Wear viste deres SS13 kollektion frem til en reception onsdag aften.

Jeg glæder mig SÅ meget, til In Wears SS13 kollektion kommer i butikkerne. Det er den smukkeste fra deres hånd hidtil.

Designer Anne Arve var med til modefest. Sød – og med dygtig – pige 🙂

Frokost fredag – sushi fra Sushi Do. See, THAT’s what I call stylish. Mums!

Årets Brillelook 2012 i Kødboderne 18 – sådan sluttede vores modeuge.

Advertisements

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s