Copenhagen Dining Week 2012 – del 1

En del af jer modtog et indlæg kun med billeder for lidt siden – sådan går det, når man tager en kaffepause og læner sig indover computeren. En del af mig kom til at publicere – sorry! 🙂

Vores holdning til CDW
Vi skrev om Copenhagen Dining Week sidste år, og nu gør vi det igen. For god ordens skyld vil vi gerne påpege, at vi synes, det er et fremragende initiativ, som vi kun kan se fordele ved. Der har været nogen kritik omkring det, da nogen mener, at restauranterne taber penge på arrangementerne, at de føler sig presset til at være med, og at vi gæster bliver vænnet til at betale langt under den normale pris for en tur på restaurant. Vi tror ikke på noget af det.

Vi tror på, at dette er en god mulighed for at prøve nogle gode restauranter af, og at man vil komme igen på et senere tidspunkt, hvis oplevelsen er god. Og som Paustian har sagt, så er der også stordriftsfordele ved en uge som denne, da alle gæster får de samme retter – ikke som normalt, hvor man kan vælge frit fra et stort menukort. Derudover er det dejligt, at februar lige pludselig bliver en begivenhedsrig måned, i stedet for at vi alle sidder derhjemme i hver vores lejlighed. Nej, lad os komme ud og komme hinanden ved.

Nimb
Første tur udi den københavnske middagsuge gik til Nimb Terrasse, som ligger inde i Tivoli. De åbnede sidste år i Divan 2s gamle lokaler. Nimb råder nu over fem restauranter i Tivoli – Nimb Bar’N’ Grill, Nimb Brasserie, Nimb Terrasse, Balkonen og Herman (som snart skifter navn, efter Thomas Herman ikke er der længere. Den skifter i øvrigt navn til Louise Nimb, hvilket jeg naturligvis er yderst tilfreds med – virkelig flot navn).

Mmmmmmm….
Nimb Terrasse er charmerende i sin blanding af fransk detaljeorienteret landstil blandet med skandinavisk enkelhed. Personalet er venligt og snakkesagligt, dog uden at være anmassende, og maden er… fantastisk!

En stor del af charmen ligger i at gå gennem Tivoli, hen til restauranten og sidde og se ud på den gamle have. Og en anden ting er selvfølgelig, at maden er fabelagtig og personalet ligeså. PLUS, de har styr på vinen, hvilket er super, når man som jeg godt kan lide god vin, men ikke synes, at jeg ved nok om det til at kunne navigere i et stort vinkort. Tak, Nimb.

Glæder mig allerede til næste CDW-besøg i morgen.

På gensyn!

/Louise

Advertisements

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s