Smil til verden – den skal nok smile igen en dag!

Jeg deltog sidste år i en klummekonkurrence i Alt for Damerne (jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg elsker det blad, som min mor flittigt læste gennem hele min barndom!) Jeg vandt ikke den ret fantastiske hovedpræmie, men min klumme blev udvalgt som én af de ti bedste. Det er jeg glad for. Jeg synes, budskabet er vigtigt. Jeg kæmper selv med at være lidt mere åben overfor folk på gaden, fremmede mennesker. Så her er min opfordring: Snak med et menneske, du ikke kender i dag. Jeg har skrevet om det tidligere (her), og nu gør jeg det igen. SNAK MED HINANDNEN!

/Louise

Her er lige noget stemningsmusik, mens du læser:

”Jeg synes, du puster rimelig meget – du arbejder nok hårdt, hva’?” Spørgsmålet kom fra en smilende jogger en lørdag morgen ved søerne i København. Min første reaktion var at smile forlegent. Dernæst tænkte jeg, at han måtte være ensom eller underlig, siden han snakkede til et fremmed menneske. Men så gik det op for mig, at der blot var tale om et venligt, snakkesaligt menneske.

Jeg er ked af at indrømme det, men den omtalte jogger var ikke københavner. Han var ikke engang dansker. Ud fra hans accent gætter jeg på, at han var amerikaner. Og så er historien jo ikke overraskende. Men hvorfor kan vi danskere ikke også snakke med hinanden, selvom vi ikke har nogen indbyrdes relation? Hvorfor er det, at det er så svært at tage kontakt til folk, man ikke kender?

Det er ikke tit, at jeg begiver mig ud i at tale til fremmede mennesker. Jeg tør ikke, for jeg er rædselslagen over, at de bliver sure og skælder mig ud. Eller endnu værre; tænk hvis de ikke svarer mig! At blive ignoreret må være det værste, der kan overgå en i en sådan situation.

Alligevel bliver jeg altid glad, når et fremmed menneske tager kontakt til mig. Det varmer, når nogen gider at kommentere vejret, mens vi venter på bussen. Eller når nogen prøver at gøre ventetiden i Netto-køen udholdelig ved lige at fortælle, at det jo snart er tid til at bage fastelavnsboller eller at spise koldskål.

Når jeg er i udlandet, og specielt i USA, oplever jeg en helt anden form for kommunikation med folk. De taler sammen, smiler til hinanden, tager hensyn og er generelt høfligere og mere respektfulde overfor hinanden. Generelt, for der er selvfølgelig udadvendte, friske og ekstroverte undtagelser til reglen.

Sidst jeg var i New York kunne jeg ikke stoppe op i fem minutter med mit kort i hånden, før jeg havde dannet en lille kreds af hjælpsomme amerikanere, der ville høre, om de skulle vise vej.

Eller hvad med William, kunstner og forfatter, der lige ville slå tiden ihjel i subway’en med en hyggelig smalltalk. Efter 7 minutter vidste jeg præcis, hvor han arbejdede og boede, og at hans kærestes var gravid i 7. måned med deres første barn.

Jeg undrer mig dagligt over, hvorfor det er så svært at tale med hinanden. Jo mere, jeg tænker over det, jo mere overbevidst bliver jeg: Vi er alle sammen bange for at blive afvist. Mennesket er et flokdyr, vi kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Og vi elsker at fortælle om os selv. Hvorfor benytter vi så ikke de små korte pauser i hverdagen til at fortælle en sjov historie.

Efter den amerikanske joggers puste-kommentar fik jeg mod på at være lidt selskabelig på min løbetur. Jeg prøvede derfor forsigtigt at smile til de folk, som jeg mødte på min vej. Desværre fik jeg ikke mange smil igen. Og jeg forstår godt folk. Hvem smiler, når de løber? Ingen! Ergo må hun være lidt sær, hende den smilende jogger.

Jeg ved ikke, om folk tænkte sådan. Måske gik de blot i deres egen verden. Måske blev de overraskede over at blive smilet til en lørdag formiddag. Måske nåede de bare ikke at reagere på smilet, førend jeg var væk!

Men ligesom joggeren, så er jeg i mit stille sind sikker på, at mit smil blev husket af en del af modtagerne. Og jeg håber, at de vil sende smilet videre til en ny på deres vej. Måske kan vi starte en kædereaktion, og snart går alle rundt og smiler?

Advertisements

5 responses to “Smil til verden – den skal nok smile igen en dag!

  1. det er så rart at læse en article,hvor USA/americans er omtalt positivt,mange tak.

    • Yes, vi elsker amerikanere, fordi man bare bliver taget så godt imod derovre. Det er skønt! Og den livssindstilling – anything is possible, dét er inspirerende. Det kan vi lære noget af her i Danmark 🙂 Heldigvis har vi allerede lært noget af det, og derfor møder vi også ofte søde og snakkesaglige københavner. Hurra for det!
      Smil til dig, Anton, og hav en dejlig dag!

  2. Jonna Liv Theede

    God dejlig fredag morgen Louise, og tusinde TAK for dit dejlige positive indlæg her! Jeg kan nikke genkendelse til alle dine livsbetragtninger!
    Jeg har sat det på min FB da “emnet” er min et af mine absolut favoritter: det er når vi går fra tanke til positiv handling, der sker ting i vore liv! 🙂

    Jeg har gennem årene gjort det til en af de positive vaner at sprede smil. Ikke påtvunget, det ligger lige til højrebenet, men jeg er skærpet opmærksom på ikke at blive suget med i negative livsanskuelser, som dagligt bliver luftet bl.a. i køen i supermarkedet hvor man jo har god tid, og i stedet med et smil prøve at vende den negative stemning med en positiv bemærkning.
    Jeg har selv været i USA, og til trods for at Amerikanerne stort set har ry for at være meget overfladiske, ja så vil jeg til hver en tid foretrække netop den, i modsætning til vores egen jantelov!

    “Det er godt klaret at du kan holde tungen lige i munden, når der er så travlt”! … til en kassemedarbejder, sagt med et velment smil. Det er så lidt der skal til. Kassemedarbejderen ser også forbavset ud… “er hun helt normal..?” udtrykket 🙂

    Og ja, forholdsvis normal 😉 Har blot besluttet med mig selv, at hvis jeg bliver irriteret er der kun een som kan ændre den opfattelse: mig selv! Der er kun een som kan handle, og det er også mig selv. Og udfra den tanke at et enkelt smil spreder sig som ringe i vandet, har vi mulighed for at lave mange ringe i vandet i løbet af en dag 🙂

    Kærlig og smilende morgenhilsen fra Jonna T.

  3. Sådan Jonna T. – flere af din slags! Det er nemlig rigtig vigtigt at sende kærlighed til sine medmennesker, specielt når mange af os har det så godt i lille Danmark. Og ja, vi vil også klart foretrække ‘overfladisk’ høflighed fremfor jantelov.
    Smil fra os til dig, og rigtig god dag 🙂

  4. Det er nemlig så rigtigt !! Det gør hverdagen lidt sjovere 🙂

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s