Limited edition

 

Det tætteste på den danske modeuge, jeg nogensinde har været, var som påklæderske i Øksnehallen i 2006. Det er så også rimelig tæt, vil nogen nok mene – fire timer tre dage i træk i et lille lokale med 20 modeller, der konstant smider tøjet. Hårdt arbejde. Det var det faktisk, for man ville jo gerne hjælpe pigerne, der nok var endnu mere nervøse, end os andre, og de skulle altid have noget vildt besværligt på, som benvarmerstropper, der skulle ned over en 10 cm lang hæl og silkebluser med 50 knapper i ryggen. Nøj, der var varmt backstage!

I år kommer jeg ikke nærmere end at nyde de ting, som kreative forretningsdrivende finder på at lave, der kan have tilnærmelsesvis forbindelse med mode. Som fx La Glace, der har lavet en limited og meget special edition af deres geniale franske makroner.

Er der noget, jeg falder for, så er det limited og special editions. (også selvom det igen er et smart markedsføringsstunt… eller et andet ord for andensortering). Så da min kæreste havde fødselsdag for nogle dage siden, cyklede jeg forbi kagemutter og købte fire små fine franske kager. Limited edition. Og selvom min kæreste er alt for fornuftig til at falde for sådan et farverigt stunt, så tror jeg, han blev meget glad alligevel. Når man får en lille pose fra La Glace, så ved man, der er en god stund i vente.

Go’ modeweekend

/Louise

Reklamer

2 responses to “Limited edition

  1. >De ser godt nok farverige ud de franske makroner. Var de lækre? 😉

  2. >Hov, havde slet ikke set din kommentar. Ja, de var utroligt lækre. Alle pengene værd! Så en anbefaling af La Glace er hermed sendt videre :-)KH Anne % Louise

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s