HUSH HUSH – fest og kunst i skøn forening

”HUSH HUSH er min stolthed, min baby.” Sådan siger ejer af eventfirmaet HUSH HUSH CPH, Christoffer Grønlund, om sit projekt, der startede for næsten to år siden. I efteråret 2008 blev han nemlig bedt om at være vært på en ny fredagsklub i København. Han ville få frie hænder med koncept og musik, men der var bare ét problem – klubben blev aldrig til noget.

”Jeg stod med bookinger af DJs til to måneder, bookings af kunstnere, artister og designere, som jeg havde overtalt til at udstille og have showcases. Jeg kunne ikke slippe konceptet om at få en ny, elegant, lækker og frem for alt overraskende oplevelse, hver gang man kom til mine arrangementer. Derfor startede jeg HUSH HUSH.”
Siden da har seks events fundet sted i HUSH HUSHs navn. Det lille event har været overalt i København og i øvrigt også i den koreanske hovedstad, Seoul. På lørdag kigger HUSH HUSH ind, hvor det hele startede i januar 2009 – Bar Rouge på Hotel Skt. Petri. Jeg var med til den fest for snart to år siden, og jeg kan stadig huske den helt specielle blanding af kunst, fest, glade mennesker og gode cocktails. Det kan anbefales.

På lørdag er dj-duoen Mutiny hentet ind fra England (de kan sniglyttes til i Unga Bunga på P3 i aften), den lettere flabede og politiske kunstner Rahbek udstiller, den fast HUSH HUSH-fotograf Mads Damgaard laver foto-event, og mode-øllen fra Italien, Peroni Nastro Azzurro, leverer gratis øl til gæsterne fra åbningen kl. 21.30 og godt 45 minutter frem.

”Det handler om stemning, om oplevelser, om at kunne gå ud i yderst eksklusive omgivelser uden at føle sig udenfor eller bagerst i køen – det er HUSH HUSH! Her er ingen lister, ingen VIPs og højt til loftet – og stemningen er helt unik,” siger Christoffer.

/Louise


Advertisements

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s