Planteskolen, der gav mig grønne fingre

Jeg har bestemt ikke grønne fingre. Men det sker, at jeg bilder mig selv andet ind. Det gjorde jeg, da sommeren begyndte i juni. Min veninde, som modsat mig, er superdygtig til plant, grønt og græs, og som har en fin lille have på Amager, inviterede mig med ud på en længere cykeltur, som bragte os til enden af Peter Bangs Vej og starten af Damhussøen. Herude ligger nemlig en planteskole, en stor og flot én af slagsen. Bo Grønt hedder den, og de har så mange planter og blomster med så mange fantastisk underlige navne, at det er ligesom at komme i en form for legeland – også selvom man lider af haveskræk.
Jeg havde allerede tidligt på foråret besluttet mig for at fylde min altankasse med krydderurter. Både fordi at kassen ellers bliver brugt som askebæger (1m altankasse = ca. 250 cigaretskod), men også fordi, at jeg virkelig gerne vil min havefobi til livs. Jeg elsker naturen (i korte tidsintervaller), men tør altså ikke tage mig af planter.
Hos Bo Grønt er de søde til at tage sig af folk som mig. Min veninde tog mig i hånden og viste mig vejen til krydderurterne. Og der var mange! Min kærlighed faldt på basilikum, rosmarin, mynte, persille og oregano. De står nu i min altankasse, og de lever rent faktisk stadig. Bortset fra den ene basilikumplante, som døde efter tre døgn i blæst. Den anden står på køkkengulvet, i læ for det danske til tider ustadige sommervejr. Jeg lukker den nogle gange ud, så også den kan få lidt glæde af solen.
Denne altankasse er vist kun starten på min karriere som Kvinde med Grønne Fingre. Jeg har allerede op til flere gange besøgt min venindes lille 40m2 kolonihave, og det er ikke sidste gang, jeg besøger min nye ven ved Damhussøen, Bo Grønt. Det gode er, at han altid står klar med nye planter, når de gamle dør – og det gør de stadigvæk tit.
Vi ses nok om nogle uger, Bo!
/Louise
Reklamer

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s