Riesen – Byens Bedste (ryger)Bar

Vesterbro har én kæmpestor fed fejl og det er, at det næsten er umuligt at finde et sted at drikke en øl efter kl. 2.00, med mindre man gerne vil danse samtidig. Jeg har allerede mange weekender i 2010 gået rundt på Vesterbro kl. 2.00 (som åbenbart er tidspunktet, hvor bydelen lukker) og ledt og ledt. Flere gange er vi endt på Karriere Bar, som engang var mit stamsted (= min. 2 besøg om måneden). Nu er jeg kommet til det punkt i mit liv, hvor jeg egentlig bare gerne ved side ned, snakke med gode folk og drikke en øl eller to. Det vil rigtig mange københavnere heldigvis, men det medfører desværre også, at de fleste steder er overrendt. Skippers Bodega på Istedgade, Boutique Lise på Istedgade, Ideal Bar på Enghavevej, Dyrehaven på Sønder Boulevard og Riesen i Oehlenschlagergade er mine foretrukne steder. Og selvom man skal være forberedt på at stå lidt i kø, før man kommer ind, og lidt ovenpå hinanden, når man er kommet ind, så er det en lille guldklump gemt i hjertet af Vesterbro. Den lille bar på under 40 kvadratmeter (= man må ryge), spiller god rockmusik, og der er mentalt set plads til alle. Og så har de billige fadøl. Og der er åbent til kl. 3.30. Og dét hver onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Mine bedste aftener på Riesen har været onsdage. Der er knap så proppet, og der er en lidt hemmelig stemning af tilfældighed, for Riesen er ikke et sted, man aftaler at tage hen. Det sker bare. Man bliver nærmest trukket derhen. Mange gange har jeg stået på en gade på Vesterbro med en ven eller veninde og bare ved et blik til hinanden blevet enige om at gå på Riesen.
Riesen er heller ikke sted, hvor man ser særlig mange festklædte piger og drenge. Og selvom man fornemmer, at det tilfældige sæt tøj måske ikke er helt så tilfældigt endda, så gør den afslappede stemning, at gummistøvler og rodet hår er helt i orden. Hvilket igen medfører, at folk slipper hæmningerne, vi er alle i samme båd, og derfor kan man sagtens indlede en snak med sidemanden. Uden nogen nærmere introduktion, hvilket jeg er helt vild med. Lad os dog komme hinanden ved! Vi har det tilfældes, at vi er i byen, vi elsker øl, vi elsker rockmusik, og vi elsker Riesen. Lad os fejre det med en lille uforpligtende snak.
Sidst jeg var på Riesen – d. 19. februar (alt for længe siden), snakkede jeg lidt med ejeren, som fortalte, at folk rent faktisk bliver forlovede her. Der er så meget kærlighed i luften, at folk scorer hinanden, kommer igen og bliver forlovede og måske også for at blive gift? Hvem ved? Riesen er i hvert fald et kærligt sted midt på Vesterbro, som åbner armene for dem, der vil kysse, dem der vil diskutere, dem der vil ryge og dem der vil danse. En klar anbefaling til Riesen herfra.

/Louise

Reklamer

One response to “Riesen – Byens Bedste (ryger)Bar

  1. >· { elsker det sted 😉 } ·

Hvad synes du? Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s