Tag Archives: Julemarked

Juletid er markedstid

Først – arghhh, mit kamera er gået itu, og jeg er ikke den heldige ejer af en smarttelefon, der kan tage billeder, som jeg kan dele med jer! ØV! Men se, det var jo så et godt juleønske – enten et nyt kamera eller måske en ny smart telefon.

Derfor får I denne blog kun i ord. Og denne ordblog skal være om en af mine favoritting ved julen: julemarkeder – i ALLE afskygninger. I år har jeg desværre kun været omkring tre … Indtil nu!

Jeg elsker pop-up-julemarkeder, som det Værnedamsvej afholdt i lørdags. Her var gløgg og æbleskiver, franske sandwiches, cool genbrugsmøbler og fede designerting. Det var i hvert fald intet problem at finde julegaver – eller ønsker – her.

Hov, her kom alligevel et telefon-foto af julemarked på Værnedamsvej - ikke så godt, men det er der :-)

Hov, her kom alligevel et telefon-foto af julemarked på Værnedamsvej – ikke så godt, men det er der 🙂

Så er der Christianias julemarked – det er efterhånden en klassiker, dette velbesøgte, super hyggelige, store, bazaragtige marked, hvor du kan finde alverdens ting. Alverdens ting. Og der er musik og summen af mennesker. Og duft af æbleskiver og brænde. Og glögg, der smager godt. Og man bliver bare helt varm indeni af den dejlige julestemning.

Og på Højbro Plads er der et julemarked med ægte tysk (tyroler) stemning; boderne er som små alpe-tyrolerhuse, her er glühwein og pølser ristet over åben ild, Boney M, masser af mennesker – og masser af dims, som man måske faktisk ikke rigtig har lyst til hverken at eje eller forære væk, men som man alligevel kan komme til at købe …  Se mere om det tyske julemarked her.

Hvis I ikke har været på julemarked i år endnu – så skynd jer af sted. Det er bare så hyggeligt og man kan ikke undgå at komme i det mest fantastiske julehumør. Jeg er i hvert fald ikke færdig med julemarkeder før vi rammer den 23. december! Jeg elsker nemlig jul! Jul i alle afskygninger. Jeg må vist indrømme det! / Anne

 

 

JUL 2012

Jeg er forelsket i Tivoli-julen!

/Louise

Tivoli 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7

14. december. Jul på Christiania

 

Ingen jul uden julemarked på Christiania!

På det lidt utraditionelle men meget hyggelige julemarked kan du finde det sødeste, sjoveste og mærkeligste julepynt. Eller smukke keramikvaser. Eller fantasifulde øreringe.

Bliver du tørstig, så spring glöggen over og snup istedet en kop varm øl. Det er en spændende oplevelse! (psst… når markedet lukker kl. 20.00, så er den varme øl gratis… men støt gerne de søde sælgende alligevel og køb inden lukketid)

Iøvrigt går den gode julestemning godt i spænd med, at intet er forbudt. Således må man gerne ryge i Den Grå Hal – man skal bare prøve at begrænse det.

Glædelig 14. december (kun 10 dage til juleaften!)

5. december – kold og snehvid.

 

Søndag bragte det smukkeste snevejr, der gemte veje og stier under en fin hvid dyne. Børnefamilerne fandt kælken frem, kærestene kyssede under sneklædte trækroner, venner kæmpede med og mod hinanden i årets bedste sneboldkamp.

I pauserne mellem disse lege og kys kan man passende varme sig på en kop glögg og et honninghjerte. Københavns bedste honninghjerte får du hos Meyers bageri i Jægersborggade. Et godt glas glögg kan fås på Frederiksbergs klassiske julemarked på Frederiksberg Rådhusplads. 

/Louise